NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi

Vi asfalterer, mens vi kører...

December 27, 2018 Cecilie B. Magnussen, Nalle Kirkvåg & Frederik Stilling Season 1 Episode 4
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Vi asfalterer, mens vi kører...
Show Notes Chapter Markers

Naturvidenskab er ret svært; tit forstår man ikke en bjælde. Men det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab - f.eks. fysisk - netop er til at forstå. 
Denne gang gør Cecilie og Nalle det, de lærte i første afsnit; nemlig formidler en god historie om asfalt og materialefysik; noget der virkelig er  svært at forstå. Men ved brug af sounddesign og storytelling, bliver det måske lidt nemmere... 

I podcasten fortæller en række forskere fra Roskilde Universitet om udviklingen af asfalt, der er ret vild. De er Jeppe Dyre, professor i fysik, eksperimentalfysiker Tina Hecksher, lektor  på IMFUFA og Jesper Hansen, professor på Centre for Frustrated Molecular Interactions.
Sammen med bl.a. Christian Axelsen fra Vejdirektoratet har de udviklet en asfalt, der reducerer rullemodstanden ml. vej og dæk . Det fører til reduktion i CO2-udledningen, mindre slid på bilernes dæk, reduktion i vejstøjen og lavere benzin-omkostninger.
Når reduceret rullemodstand gør en forskel, er det bl.a. fordi, at udledning af CO2 ved vejtransport i 2018 udgjorde ca. 25 % af den samlede årlige CO2-udledning i Danmark.

Men vejen fra tanke til asfalt har taget lang tid - ca. 10 år. Og det har involveret et utal af undersøgelser og forskningsopgaver på bl.a. Roskilde Universitet. Her har forskerne på forskningscentret Glas og Tid, med deres viden om eksperimentalfysik og amorfe stoffer, været med til at skabe det nødvendige vidensgrundlag for at udvikle asfalten.

I podcasten fortæller vi historien om projektets begyndelse omkring 2010. Og om arbejdet med computersimuleringer af molekylære modeller for bitumen; dvs. bindemidlet i asfalt. Ligesom du kan høre om udviklingen af Roskilde Universitetets rullemodstandslaboratorie. Det er nemlig super svært at lave pålidelige målinger og validere modeller for rullemodstand. Derfor har etableringen af rullelaboratoriet haft stor betydning for udviklingen af den nye type asfalt...

Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med os. Skriv til os på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. dit gymnasie og fortæller om NATURLIGVIS og naturvidenskabelig formidling :)

Værter: Cecilie B. Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling og Michael Palm Hansen.

Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Intro
Er fysik virkelig forvirrende og kedeligt?
En løsning på den globale opvarmning?
Hvad er rullemodstand?
Hvorfor er det der rullemodstand vigtigt?
Hvordan er den "klimavenlige asfalt" skruet sammen?
Hvorfor man ikke bare laver en helt glat vej, der næsten ingen rullemodstand har?
Det har været en balancegang, at udvikle asfalten – men nu er den her!
Vi tager lige historien helt fra begyndelsen...
Ca. ¼ af CO2-udledningen i Danmark kommer fra vejtransport! Derfor har driveren fra starten været at nedbringe den...
Vejdirektoratet har lavet projekterne sammen med flere parter; bl.a. forskere fra Glas og Tid på RUC
Professoer Jeppe Dyre: fysik og matematik er fantastisk!
Begyndelsen til forskningen på området starter allerede i 70’erne på RUC
Grundforskningscenteret Glas og Tid
Det var midt i kantinen, han første gang hørte om asfalt og rullemodstand...
Hvad har seje væsker og asfalt med hinanden at gøre?
Grundforskning vs. selve udviklingen af asfalten...
Historien om molekyledynamik-simuleringer af bitumen og dens mekaniske egenskaber...
Hvad er bitumen?
Hvad er viskositet?
Simuleringer af bitumen og dens mekaniske egenskaber har betydning for vejens egenskaber
Tænk at asfalt og materialefysik kan være SÅ spændende??
Credits