TARMENS FINURLIGE FOLDER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (3:10)

Vi er nået til  tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen.
Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales...

Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder mikrovilli.  De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan  du se på denne gamle tegning, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!)
Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten.  Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordøjes...

Du kan også høre om galdeblæren , galde  og bugspytkirtlen. Samt om de Brunnerske kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder bikarbonat. Ligesom du kan høre om bilirubin  og forskellige former for amylase – bl.a. bugspytamylase , som er emzymer, der 'sakser' sukker i mindre dele.

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen. 
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet! Og på videnskabsår22.dk kan du bl.a. se en YouTube med Vera på Energimuseet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden , Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22. Så, tak for det!

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:02

Lige nu er jeg i gang med at kæmpe mig igen. Den hleder mave mål. Den her lille muskel, som styre årgangen mellem din mavis og 12 termen. Eller et som memorden hedder på det. Det lyder også bedre end ringbusk, som den faktisk er. Men måske det vil få der til at tænke på den ringusk, der sidder der ved indmen, og så det nogen kalder for nu. Men pølus opgave er faktisk også at sørge for, at noget ikke slipper igennem før det her på det. Så tak for det. Det er her vi er kommet til i forgingen. Bag ved mig ligger søret i mosækken, som jeg er fyret og forme. Og den har faktisk endnu en vigtig opgave. Nem at sørge for, at mave syre ikke plusse er i 12. Læ som der, at sådan bevæger sig den forkede vej, når den først er kommet videre. Jeg har den rigtig vej gennem, som Pølus også kan videre gennem tolvingermen. Jædt jeg nu gerne vil fortælle dig. Så velkommen til Podcast 3, der heller ikke den gangle om sorovand, men om hvad der sker i din kroppe, når du dækker hind. Og derfor håber jeg, at du liges er en tubanør, der nisker og vil lære en masse om naturvidenskab, biologi og kemi. Podkasten er lavet sammen med videnskab J2.dk og Nelsbor Institutet på Københavns Universitet. Der på universitetet, der kan du blandt bliver kemiker og læge, hvis du fekel gerne vil være med til at hede sygdom. Og hvis du ikke allerede har gjort det, så med høre telefoner. Det vælger du selvfølgelig selv, men det lyder bare så meget bedre i dem. Der podcasten laet til store børn og helt unge. Men alle andre må du også godt lide der. Og du ikke ført de to første podcast jæve, så trykker på pause. Lyte til dem. Og så starte her. Der er nemlig best at lyde i rækkefølge, da vi jo rejser kroppen sammen med solervand. Der vej gennem. Det vil at sige, at den leder Mave mål. Den kan du til forskel for ingen måske ikke selv styre. Den er nemlig automatisk styret af nogle sencerer i den øverste delionen, som hele tiden tænker, hvor meget du spiser og dækker. Sensorerne bestæmer altså hvor ofte og hvornår pytus skal åbne og give adgang til 20. Når senoren sendt så, at fx må igen, så får den lidt liges til at bevæger sig videre. Men faktisk er pylus også på tjænet den anden vej. Senkorerne kan nemt sendt så om Let 15 Tarten indhold kommer tilbage til askingen. Som så kan bliver tørt når du skal kære. Men det er og brek jægen, det kan du høre meget mere om tilbage i podcast 2. Jeg har så igen. Jeg har ikke 12 varmen. Fokisk er den første 25 cm af din tørt sær. Men den hedder 12 varmen, fordi den er ca. 12 voksne finger lang. Og her i tam systemet, der begynder der sket. Der nemlig så foldet at den på indet ligner en grøn. Og hver folk i det, jeg har samligner med en grøn, har faktisk endnu flere foller. A såder i folderne. Og hvis jeg lige skalte hjem, så hedder tagen store folder, og de små foller. Nærmest front kunne man kan, ja de hedder mikropis. Det er nemlig mikroskopiske må. Alt det her gør, at hvis du trækker i 12 kammen, så bliver overfladen mere end dobbelt så stort. Så faktisk er den meget længere end de her ca. 12 voksne fænger langt, for den er så foldet. Det er super smart. For mandens næringstoper skal nemlig optages gæmpe tarkens overflade. Men hvordan det optages i det, det kan du høre meget mere om i den 4 år femte podcast. Men det her gang handler det om 12 term, som faktisk har rigtigt sjår. Den skal nemlig såge for at neutalisere syret frage. Hvad nu det fornet det der? Neutre. Jo, at neutrere en syder, at man gør den mindre tur. Man kan neutrere en syre i at blande den med en base, som man kan se som det måste af syre. Og for eksempel så kan man neutrere kående vand med et kold vand, så man ikke brænder sig. Letom man kan neutrere en tyre med en base, så den ikke er. Når man skal vede noget suort eller basisk, så bruger man phår skæren. Sort er lavt og basisk det høje. Og tror jeg i 12er ikke udlægge af syret. Så producerer der altså slim, som det variserer magusyret. PH-værdien i magosyren ligger på omkring i 2, og det er virkelig læk. Men når den kommer over i 12er, så hæves BHD. 7. Tråkåren arbejder også sammen med kalebæren og bruge kirten, som jeg fortæller mere om et højblik. Kæleblærens første opgave er nemlig at forstyr på den der mave syre, som lige er kommet igennem pølus, her den der ring muskel, der styre ad gangen til 12er. Og at forstyre måde syret, så bruger tolfinger blandt ander bronerske kærler, som den har blandt sin celler. De altså de brugerske kær. Det kan udske den her basiske slim som jeg nævnt før. Den indholder bikarbonat. Som er en base, som så neutreres. Altså ligesom jeg før fortalte om, hvordan koldterer konde vand. Og det gør den, at så ne træer magosyren, så rester kamset ikke til skærd. Og som du nok husk at fortkart 2, så er mave syren så kraftig, at den opløser en tand, hvis den altid ligger længere i mave. Og så til sklep. Den arbejder tæt sammen med 12 tarmer og faktisk også med. Og den er så leger nemligt gæld. Så man grønt væsk, som gælderen så opveer det brug for den i 12 tarmen. Et eksempel på det kan være, når vi vokset drikker et glas viden, så er det leverens opgave at klippe finans molekyler over i mindre stykker. Og du kan garanteret det svær også det her med at have hovedet pen. Og så kan det jo hjælpe at slå en rød, og her hjælper leveren der faktisk også. Det er nemlig den, som sætter hovedpillens molekyler i mindre stykker, så de kan rejse med blodet op til hjærten og hjælpe der af med råd. Men tilbage til jævn. Den består faktisk mest af vand, men indeholder også gald salde. For at forstå deres rolle, så er vi faktisk lige nødt til at forstå det her med, hvordan vand og råd har det med hinanden. Har du noget at blande vand og f. Det går ikke særligt ved. Det er bare ikke blandt sammen. Det er fordi, vand er det, man kalder hydrofil. Som betyder vand øskende. Men skulle er hydrofær, det vil sige værende. Og derfor deler de så i to adskede det. Det er jo et problem, når vi ger opløst fedtet i den baseret samvæsk. Så hvis du fx spiser et robusmægt sammen med sådan vandet. Ja så får du også fedt og proteiner med derfre, som så også kommer ned i mæren og sammen. Hvor de skal sagt sige mindre stykker, så proteinerne og fedet kan optages. Og bliver det energi. Så kan leger, læse lidt tilkast. Men rejser og hænder et sodand. Men såt kan jo ikke opløs et vand. Men hvordan bliver det så opløst en vandbæret vark. Det så her, at gæle sættet kommer til her. De er nemlig så smart, at de både har en hydrofil, og en hydro, en havende det. Så kan du lave små fæt råber med den hydrofile del ud og fetet ind i midten. Og så er det altså leterne og klippe fedet i mindre dele. Når lidt skægt ved gande er faktisk også, at den indeholder det, der hedder billet rub, som egent fra blodet. Så det jo ved, så er det blød rødt. Det er de røde blødmer, som gærer. Og de har gjort deres arbejde, hvilket tæren ca. 28 dage, så er det tid til at udskifte dem, her rød blødmer. Og det som der ikke skal bruge længere, det bliver klippet over til et billede roger, som jeg så er farvet ligesom de rød bløder. Farisk er det også derfor, at låret har en mørk farve. Men det er en helt anden historie, som måske nogle andre kan fortælle der om. For eksempel en pøler, der skal fede i mindre stykker. Det kommer fra et helt tredje organet brugspørt. Jeg kan du huske det, at jeg kort nævnt den der lige efter det med. Insky for brugskald, som så feter til en mindre del. Det er laver lidt. Og nogle af de her mindre dele, de er fedt syre. Og det findes både i korte og langsket fæt. De kortkælder ikke hjælp fra gald særten, fordi de er allerede hilfile, er så vanskende. Men det er langkede fætskre derimod, ja de er for hydrofober, vandet, så de vil være tamværk, som jo mest består af vand. Og det er derfor, at de stadig har brug for gald særkene, for at de kan holde ud og være i tam visken. I næste podcast om der meget mere om, hvordan både de kortkede og langkede fet bliver optaget i blodet. Men vi følger jo sortand igennem kroppen. Men hvad er den sørger? Hvad sker med det? Jo, kan du huske, at kulderne i podcast 2 bliver sakset over til oli særlig. Aller i målen af en syget sperase. I 12f, ja bliver de sakset over i endnu mindre stykker til måtor og det såkker. Det er faktisk det samme et syg, der gør det, men i stedet for måden, så kommer det fratkend, som sender det over i 12 tarmen. Og det kommer fra busket, så hedder det altså nu. Motoreterne består kun af et enkelt sueroleky. Så de er så små, at de går lige igennem der. Deterne er dog stadig for stort af det. De består nemlig af 0er. Det er nemlig sådan, at Monum betyder en og det betyder to. Så altså måde i et såker molekylet, de såkrede og to sucker molekyler. Men hvad der sker med begge type særligder, det kan du også gøre mere om i podcast 4. Der skærer nemt og sager med dem i tøtgare og deres videre rejse i kroppen, hvor budt ger den faktisk også hjælper til. Men alt det, det kommer vi til i podcast 6. I podcast 2 der måde, der fortæller den syrebland. Her bliver proteinerne saker og symer til beleptider. Det ligner sådan lidt parler på en sort. Og det betyder nemlig mange. I 12 jamen, der skal polypiederne sakses i endnu mindre stykker. Og det hjælper bust kan også med det. Det her producer nemlig også nogle peptar, som kan det. Han så sæset polepeterne over i endnu mindre stykker. Og så der bliver peptiderne til aminosyre. Som er proteinernes aller. Det kan sammenlignes med, at pærerne på sort nu er pillet af, så det læger sådan her skære 12 tarme. De små pærer, altså amerne, kan nu optage i tænke sammer. Måske du allerede hørt om det iologi, at mennesker har voldt mange proteiner i kroppen. Men faktisk er alle de ingener, jeg hele sådan snakker om også en slags proteiner. Men jo. Hvordan kan det så være, at det her protein saaksende gener ikke særser sig selv i stykker? Jo, det har kroppen også en løsning på. Når de protein saxende indumer ligger ind i busklen og venter på, at det skal sakse noget protein i stykker, så det ikke og. Det er det først, når de kommer over i 12. Og den måde kan man sådan nær, at de har fået fjernet deres hård. Og det er sket, så går de i gang med at sakse alle de proteiner, de møder der i 12 tarmen. Jej, det var vi noget. Og hold der op, det var det også en del. Næste gang skal vi, som jeg har nævnt det gange videre ned i det sammen. Som sagt føler jeg, at du ligesom mig er super nysgærke. Og derfor synes jeg du skal tæk alt det spænde, der sker på videnskabsår 20 Dk. Lise du på LexDkå kan læse mere om, hvordan jeg tam kanaler er ret forskellige, alt efter at du er en fisk, fuld eller et pattigt dyr. Og du kan også altid forsøge at spørge en biologilærer eller hinanden, der ved noget om naturvidenskab. Oks den her podcast er produceret midler fra Hidumfonten, Not Nordiskfonten, Bitten og Mads Clausen Font, samt på Jens Fort. Men tak for det. Lille er den produceret af socialdøkonomisk prokron med videnskabskår 20 DK og Nelsborg Institut, i samarbejde med Marie Brangen samt Anne Andersen, som er professor i astropysik, og som forsker i Stjernes dør. Jusetab og Mej Kal og Nelson har jeg sortet samt er tjeket. Jeg har kæmpet og lyder. Jeg hedder Jald Kærkår, og jeg har sammen Juster og Megam og skrevet med osten her. Tak fordi du lyder med.