LIGE NED I LØGNHALSEN: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (2:10)

Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet.

Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesækken. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør.
Du kan også høre om hjernens brækcenter og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave pH-værdi. Samt om fordøjelsesenzymer, oligosakkarider og om de specialiserede epithelceller der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre.

Hvis du er nysgerrig, kan du på videnskabsår22.dk se YouTubes: fx Universet Direkte om bl.a. enzymer. Ligesom du kan læse artikler om Mars og sorte huller og meget mere.

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! På videnskabsår22.dk har hun også skrevet om mælkevejen. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker Anja endnu mere om  stjernestøv i denne video fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22. 1.000 tak til Vega fra Roskilde, som kom med et godt råd også til den her podcast

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Vi starter på toppen deren det går lige ned. Bid ligesom når du sidder i rotbanden efter kommet helt op på toppen, for så sæd. Den gange er vi nemet der, hvor solen er rådet hen over. Og skal til en vilde rutur ned spisøret og til. Så nu sker det. Vi såer lige ned i jøgsen som gamle mennesker nogle gange ser det. Vi er på vej direkte mod sybet i vores solvandskane. Ja, det er her den første af de her. Hvad sker der i kroppen og du dænger en såvand. Jeg så ikke brug størt på en rusbane, men lige der, hvor den første år af sonovanden var løbet hen over. Lige in der synkes. Så velkommen til en podcast, der faktisk så ikke handler om sonovand, men om hvad der sker i din krob, når du trækker hai. Der er sådan et møret podcast om naturvidenskab, biologi og kemi, som du lytter til. Og jeg håber, at du ligesom mig er en super nørk. Der er niskerrig og glad for at lære nyt. Procasten er lavet sammen med Videnskabsår 22. og Lille Sporinstitut på Københavns Universitet. Der altså på Københavns Universitet, der kan du ud over astrofysiker, blive biolog og for eksempel en der forsker i menneskek. Og meget andet spændende. Hvis du ikke allerede har taget hørerfoner på, så må du gerne lige gør det. Det vælger du selvfølgelig selv om du vil. Men det lyder bare så meget bedre i det der hørefoner. Podcasten er lavet til store børn og helt unge, men andre må du også godt lytte med. Og hvis du ikke har hørt den første podcast, så tryk lige på pause og lytte til den, og så starte den her igen. Det giver nemlig klart bedst mening. Og lyt til dem i rækkefølge. Men tilbage til spiser røret. Inden vi får grønt lys og rotbanen starter, så skal vi være helt sikker på, at du ikke får solet vandet i den gals. Derfor er det også afgørende af stropeløk. Eller ikke blotis, som det også hedder. Så langt de fleste naturvidenskabeligt farudtryk har nemlig et latinsk nav. Når det klotis. Altså stråbelået, skal sørge for, at man på solervand kommer ned i spiser og ikke i luftrør. Man kan sige, at når strået luker, så er der grønt løs. Og det gør det virker. Og så er det vil i gang. Og vi så ned af så vandet skå til banligt. Så for. Jeg tror lige, vi har. Jeg har nemlig meget mere. Jeg skal for det der strop. Ja for eksempel sugand eller noget andet i den galt halt. Det har du gerandet prøvet. Og det er meget ubehægt. Hvordan det sker, så roder man så en fandsgang, fordi man hurtigt skal have væk af luftrød det når lungerne. Eller skal du jo ikke trække vejret. Lijom der kan komme dårlig bakterier i lungerne. Det findes nemlig både gode og dårlige bakterier, men det er en helt anden historie. Og hvis du nisker på det, så spørg din biologisk. Så tilbage til skrubet. Det hænger frit, så luften bare sørger lige forbi, når du trækker været. Det laver et brusk og ligner sådan lidt et rundt bland. Den egentlig fast i måtet under tågen lige før spis røret. Og når muskerne i stråen trækers sammen, sker den der syngøgel du laver mange gange i løbet af dag. Hver gang du drikker spiser, eller skører lidt spørg. Og måske vand efter at hørt podcasten. Hvis du fx siger, at det er et naturvidenskabeligt eksperent. Eller så mærke det næste gang. Du spiser eller driker. Men så begynder, så trækker stropet ned over luftføret, og så kan vi kom nederet. Og se det er jo ret. Og så er bare slut. Og vi ster i vores sker vandsk. Førsky på indet af spiser. Og her der, som gør spiser glat. Så der jo ikke er fløde klæder ned i møggen. Og vi snart er. Spider, som hedder et sofus på Leti. Det er hos et stort barn og en jung teenager. I 15 til 20 cm rør med en diameter på 2 cm. Det består af flere leger, som laver nogle priestatiske bevægelser. Det er nogle muskelser, som gør at mand eller så vand transporterer ned til manusætten, selvom du ligger ned. Måske du kan forestille dig til skør bøje på fodbordstad. Det er lidt det samme de heristaliske bevægelser. Gør at skå madet ned igennem spiser helt vejen ned tilgen. Men på samme måde som med rotjæler, ja så stopper turen ret plus lidt. Jeg hender i den øver mave mål. Men ikke der gang til maven, så skal vi igen. Det er sådan en samt muskler. Der lidt ligesom et meget kræflig elastik sidder rundt om spiser lige ind. Den her tvæng, den skal sørge for, at solvanden bliver i mærkingen, når den først er noget frem. Og det er super vigtigt, fordi syret i møggen er ekstrem kraftig, og det her, det kan skæde simlen i spiseret, og derfor skal den blive. Og du lige hører noget, der er ret vild. Du har et grig center i hjernet. Viser det. Fordi hvis du nu bliver køret syg eller spiser noget giftigt, f.eks. gammel man, ja så vender de persistiske bevægelser helt ned i den tøntar, vi skal høre om i næste podcast. Så transporteres det skærede indhold tilbage til mærkækken, mens mellemgået begynder at lave samme trækning der til sidst op bygger et tryk. Og når den øvre mærk, som vi skal høre om lige slækker anden, så overfører trækket, så det hele skådes op i gennem spilet. Og du kaster op. Så selvom det er virkelig træsk op, så er der altså en god grund til det, når du gør det. Og ingen det sker, så kommer der faktisk også en overproduktion af spødt i målet, som beskytter din tænder mod det syrlige mave indhold. Ja det er ikke smart. Så det kan vi også takke Briget i jaren for. Når men tilbage til den her svæng. Den elastikagtig kraftig muskel rundt omden af spis. Og nu kommer vi igen den og ramer så sygen i musergene. Menden du skal høre om møen, som er ret vildt, så vil jeg lige fortælle om Mave. Den har jeg lagt et billede af på Facebook. Der er afleg man bruger til både dyr. Et bar på 6 år kan have en halv lære, mens voksne kan have cirka 1. Så man så også fytt op. Om så har det et stærkt muselag og inde i en slime hæng en masse celler. De producerer den mave saft, som jeg har kaldt for syruet. For den her så mave består både af seltsyre og fordøjtes. Det kommer jeg tilbage til. For først skal vi høre mave syret. Den er ekstrem stærk. Og det er faktisk rigtig rigtigt godt, fordi den skal nemlig dræker og svarme, som kommer i javen, når man spiser meget og alt måligt andet. Og hvis du fx kommer til at slå et flue, så ville den også dø, fordi den bliver sjældent af sygne. Så kan den lærer. Mør sygnet er såj, at hvis den var musik, så ville den både være havy. Og konkret i hvert fald og på samme tid. Og nu bliver det virkelig nøret. Mavefærten indholder selvet og det her fordøjt syner som jeg kommer tilbage til om det. Så tyjen gør, at måske har en meget lavis. Men jeg skal same det på noget, så er det langt stærkere end den egently man bruger til at afkalde en kaffe masker. Faktisk er mave så kraftigt, at kom der tand med i lægen, så vil den til sidst helt forsøg. Søren vil simpelthen opløst den. Så kraft er den. Altså, hvis du slå den tend, ikke kan befæles. Så vil den højde spøde din måde ikke nogen timer. Og efter en flere timer, så vil du høre klok på tøjlet. Får den var kommet med nu aumers. Jo det er en helt anden historie. Men måske nu næsten gange har en kamekime kan låte din kamillager til at vise, hvor his. Den opgave er at nedbrød maden, så derere i det samme, det næste podcast handler om, kan optage næringstofferne, så du kan løbe, vokse, tænke eller rejser og hende din sorde vand. I det øblik den eller manjer i mave, så ser det gang i en masse signaler, der fortæller rest af dit fortønssessystem, at der er meget på vej. Hvilke forberede moseken på at fordøje madlen. Nu her podcast jo om, hvad der sker i kroppen, når du drikker en sådan vand. Og når den går ned i Mosækken, så sker der altså ikke særligt meget. Sodovandens joky er nemlig så små, at de bare sendes videre til den 12 var, du kan høre om i den næste podcast. Men hvis du nu spiser et guld rød, ja så går mave sagten straks i gang med at medbrøde den i mindre dele. Og nu kommer de fordøgelsensumer. Jeg låder vende tilbage til. Kan du husk, at jeg er den første podcast fortalte, at en jummer er sådan en slags. Der kliver mander i mindre dele. Men det er nemt af det fordøjelsesensumer gør. Sakser f.eks. guldens koldrater over i mindre dele, så det er lidt at forje. Jeg faktisk så starter det allerede i mål med spetulase et syg, der kommer fra det spørgler, jeg har også fortet om i den første podcast. Kølerne over tilre koldrater. Når tilbage til Mave. Fordi den er så kraftigt på grund af selen, er det vigtigt at læsen af din mave beskyttet. Det står ikke tilterne for. Det er nogle specialiseret celler, der blandt passer på mave sekenside, så mave ikke noget. Får sker det, så går det nemlig på mave. Og det går ikke. Ek tilerne er også specialiseret i at lave en slags slim, der er så basisk, at det modvirker Maveens meget lave bill. Det kan jeg altså ikke forklare her, men måske du kan få en keler til at forklare det med bære. Ford det er så arbejde at begyde Mosekens anderset mod den syreholdige møvæske, så lever jeg påskillerne til kun et parg. Der kommer altså nye tæ, der tager over og passer på lavusekens ander. Det er faktisk ret vilt. Prøv lige at tænke på, hvis du sådan selv anderop som helt ny. Og hvis siden af dig, der ligger det gamle krog, som så leger sammen med resten af bioerfaldet. Og ja, det er selvfølgelig ikke det samme. Men det er da, at man i så kort tid. Og det er noget vildt, hvis du bare lukte dig eller ser noget, så går det straks i gang med at producer mere. Og til sidst kan jeg da lige noganismen. Det kender du garanteret godt. Når der hurtigt kom et bøvs efter en tog soldervand, så er det på grund af solerens koldyre. Børnes blandt andet mærke sækken, hvor kuldt spætes til vand. Og koldekid som er en gas, alt så viokset. Og fordi gus følger mere end væsk, så øs trykket til sidst udløser bøs mekanismen. Så næste gange bør så efter en trod mand, så kan det jo bare det den skylden. Eller kalde det for naturvidenskab. Det var mere gang. Lige her hvor vi kommet til historien, så sidder vi faktisk fast i overgang mellem og 12 tarmer. Så den du kan høre om næste gang. Jeg sidder vi fast i mærke porten eller butus, som er en lemuskle, der sterad fra mere og til 12er. Og det gange har vi fra Get god råd til podceten. 10 tak for det. Som sagt, så føler jeg med du mig er super nysgerrig. Derfor synes jeg også, du skal tjekke videnskabs 20 DK, hvor du blandt ander som naturvidenskab, lesom du kan læse om mål, Mars, mække vejen og sorde håller. Og på legiskår du fællem læsker kanalen både hos fisk, fugle, plæde dyr og mennesker. Og i show notes hvor du hører podcasten, der har jeg også lagt et billede af Mausken Hunderside. Ligom du også kan spørge din biologilær, hvis der er noget du ikke forstået eller blivstrig på her i podcasten. Hvad der sker i kroppen og du drikker en soland podcast af finansieret af midler fra Hildumfonten, Novet Nordiskfonten, Bidden og Mads Clausen Font, samt på Jens Fort. Ligom den produceret af socialdekt med Videnskab 20 Dk og Nelsbor Institutet i samarbejde med Marie Brangen, samt Anne S Anders, som er professor i astropysik og som forsker i Stjest. Julet og Kamel Møllem har jeg sørget samet. Femskar og lyget i sejlig. Og jeg må hedder Kægvær. Tak fordi du lyder med.