IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (4:10)

Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige  molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet.  Hvilket de så  bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt…

Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhåbentlig hørt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER.  Derfor er vi nået til den anden og midterste del: hungertarmen (jejunum) samt tredje og sidste del: krumtarmen (ileum). Tjek evt. også dette billede , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et tværsnit af tyndtarmen. 

Du kan også høre om fordøjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevægelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere på dette billede). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere…

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Ligesom hun på videnskabsår22.dk bl.a. også har skrevet om Sorte Huller.
Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu mere om stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22, så tak for det!

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Hej, jeg er lige rund i søntammen. Men en sovand er lidt forkølet i noget der føles som en blanding af slim og meget tørbrø. Det her i tænke, at næringssterne skal sakses endnu mindre, så molekyler derfra bliver små nok til at komme over i blodet. Den består af tre dele. Først 10er, som du forhåbentlig hørt om i den folk. Har du ikke hørt den eller andre podcast, så hopp lige tilbage og lytt. Og start her igen, så du er med på rejsen kroppen i den rigtig rækkefølge sammen med mig og Sodervand. Men den anden og mindste del hedder hungerum på datab. Men den tredje og sidste del hedder krumtarmen eller ium på laten. Pun vej møder jeg morgmanden, men også Gald Saltet fra Level og Kalderen og fordøjtes fradan. Der synerne hjem de her mikroskopiske biologiske sakset, som jeg har fort en del om. De er helt tiden i gang med at sakse koldratet, protein og fæt i mindre stykker. Lesom jeg på min vej, så mange næsker bliver optaget i blodet. Jeg er så næskerne skal nemlig transporteres rundt til forskellige dele af kroppen. Blandet så du får energi til at tænke, at snakke og holde en stabil på 64 grader. Eller bare rejser fra så fand og hente. Sometler det slet ikke om det, men om hvad der sker i din krop, når du drikker en sodovand. Og så skal vi igen virkelig nørde. Så også derfor håber jeg, at du ligesom jeg er en super nør, der gerne vil lære om naturvidenskab. Lelesom jeg håber, at du både er lidt sång. Og med på, at du ikke behøver at forstå alt. For det du ikke forstår, det kan du jo altid spørge, f.eks. en biologilærer. Prokasten er lavet sammen med Videnskabsår 22.dk og Netspor Institutet på Københavns Universitet. Og hvis du går i 9. klasse, så kan du faktisk komme i praktik som fysiker og astronom på Netspor Institutet. Og uanset om du vælger at lytte med hovedet, så lyder podcasten bare så meget bedre i dem. Nu, selvom podcasten er til store børn og måde, så må alle andre er også godt lyde. Jeg har jo også dert i den her slimet og har grønt stykket substant. Jeg har været i skærf. For samlet så er tøkken ca. 5 meter i et stort bar 6 meter i den voksne. Det er altså virt. Og sådan cirka 3,5 gange mor eller far, der står oven på hinanden. Nu tænker du måske, hvordan i alt er plæstet så meget tønsker i bare et menneske. Det er fordi det kan grønt helt sammen i din kroppe, lidt ligesom på dit færsketøj kørt sammen i en bunker på gårdet. Jeg har det sker. Serg. Altså det der udskiller den der slime, som neutrer din hej. Den slægt er super vigtig. For den vil møde sig lige gennem. Det går selvet ikke. Men faktisk er den også vigtig for gøne. Den sker nemligt forhold for den, så det bære kan sage skuldet og det og fede over i en jo mindre dele. Sen skal samme med legeren, galderne og bruskt blandes godt og grundle sammen med det meget. Du har spist fang med din sådan. Og det sker ved, at tænker bevæger sig underjørsen. Det er faktisk samt slags bevægelser som i spiser røret. Men du huske det peristaltiske bevægelser, som gør at madlen kommer spiserøret og ned i maven, og selvom du ligger ned. Når men se om du kan huske lærer, så sører det her for, at alt du spiser blandes grønt i gælde salde, en jømer og sen fra de denske skærer. Så det hele hurtigt kan sa i mindre og mindre dele. Tøkken nok allervigtigste opgave er nemlig at nedbrøde molekylerne fra de næringsstoffer, som stadig er for store til at komme over i blodet. Derfor skal tænke netop sørge for, at så meget som måligt bliver sakset i så små stykker som muligt. Så molekyerne kan optages i blodet. Dem skal du nemlig bruge i de mere celler, du har i din kroppe. F. at reparere de celler der gå i stykker, og som energi, så du kan syle og løbe leger og spille fodbold. Eller løb til en podcast. Jeg har også i den forlige podcast fort, hvordan din søn er forlet som end. Det er de her vilje og mikroville, som lidt ligner nogle frøser. Og det sørger for, at du har mest muligt overflade til at optage næringstoffe. Men samtidigt så er kammer selvkantet med en side indodkanalen, og en tid ud blod banen. Og så er der et meget lille hulrum inde, som gør at syntar er super god til at optage ner. Men det fortæller jeg mere. Men fættet proteiner, f.eks. for en robusdan, skal sakses i mindre og mindre dele. Ja så behøver så vandet ikke at blive sakset af sygne. For det mest vandes nemlig direkte igennem turnarmen væk. Måske du også kan huske, at proteinerne skal sakses over til afin, mens fet skal sakses til fedt syger. Det var i hvert fald om i den folk, er sådan 12 tarmen. Og når fetet og proteinerne er sakset måtte. Så kan de nemlig optage gennem Jøgens væg og transporteres lige ud i blodet. Men mens jeg så i tænke, så finder jeg både koldere som må og det. Kan du huske, at må betyder ikke lige med et joker molekyle, mens det er lige med 2 så. Men det er altså kunerne, der kan optes direkt igennem tænkt væk. Dissarkeretne skal derfor sækes til Måsker. Og det gør nogle syner, der sidder i tamvægens mikrofis. Fidskørene skal, så de er klar til at blive optaget i blodet. Den måde måstarne og amonyerne bliver optaget igennem tamvækken. Men det er ved, at de sendes hen til nogle kanaler, der kun åbner, der kommer et målskeret eller en amosyre. Så når der kommer en fedtyr hen til den kanal. Så er den bare ikke åbne. Så lad os snakke om det først, og så mere om monosakeret og aminosyre. Og et øjeblik. Nu bliver det altså muligt ikke nu mere nøret. Fokisk voldnøret. Men jeg tror på dig, at du kan følge. Og husk du kan altid lige hoppe et tilbage i det, er så her i podcasten. Og lidt igen, hvis det bliver for svært at følge med. Men de kortkede feter. De kan faktisk bare sætte igen på sammevækken, fordi den selv have en helt specielt slags fetyer. Men de langkede fetør derinod. De er samlet i fedgber, som også kan komme igenom sammevækken. De kan bare ikke komme ud på den anden side, altså ud til blodet. De bliver nemlig fanget i samvækken celler. Altså der vildt små fyrkantet rum, som jeg fortalte om fra lidt siden. Og nu kommer det altså det der, der er rigtigt svært. For inde i rummet samles fedrum nu til lidt større fæty, som sættes sammen til noget, der hedder køboner, og som er formet som en bold. Og her skal du huske noget, jeg har fortet i en tidligere podcast, nemlig det her med hydrofil, som betyder vand elskende, og hydrofå, som er vandhærende. I killikonerne ligger de vandhade fæmekyer inde i midten, og så med et vandelskende lag uden på. Det er fordi, at vi vil rigtig gerne have kølumikronerne ud i blodet. Men blod består rigtig meget af vand. Så fet molekyerne er nødt til at kunne i vand, så de også holde ud af der. Derfor er det så smart at kømeerne gør deres vandhed af lag i midten, hvor der ikke er kontakt til blodet. For blod år den mest effektiv måde også at få fedt molekyler rundt i kroppen. Det er lidt ligesom en by med veje og cyløstier. Din blodger er som dem en utrolig effektiv måde at komme fra et sted til et andet. Og når kylerne, som altså er nog meget små og super smarte fedt parker. Jordan når de kommer ud i blodet, så sends de altså der hen, hvor der er brug for dem. F.eks. som energi til din hjørder af celler. Eller de kan opvare et fedt hær, så det er klar, når du skal bruge energi. For eksempel når du har været ude og bære rigtig kold vand, og nu virkelig til at få varmen? Men hvordan fillet giver energi, det kan du høre meget mere om de podcast, der kommer efter den her. Men håber. Hvad så med de der Montorer og aminosyre, som jeg allerede har mødt her, hvor jeg såker rundt i tam. Hvordan kommer de ud i blodet, så de kan komme der, hvor der er brug for dem. Jo, som jeg fortælle om før, så finder de her specielle kanaler i Tarnvækens virkante celler. De funger lidt ligesom en lå størr, som kun åbner, hvis de rigtig molekyler og den rigtige nøgler kommer hen til dem. Lad os start med aminosyre. Når den rigtige aminosyre og dens nøjag til kanalen, så fungerer nøgen på en lidt speciel måde. For de firkante celler vil nem i gerne holde styr på, hvor mange og hvilken slags molekyler der er inde i dem. Det skal gerne være sådan ikke for meget og ikke for lidt. Og nøglen ja det er faktisk et af de molekyler, som cellen gerne vil have cirka lige lang af inde i sig hele tiden. Men cellen spyter faktisk også hele tiden den nøjag i bodet på den anden side af sammen. Og så manker den jo. Derfor skal cellen en ny nøjag, og det gør den i tønt sammer. Og det kan aminosyren bruge ved at tage hen til kanalen sammen med nøgen, som jo manger ind i cellen. Jamen, så får aminosyren lov til at komme med ind med det samme. Når aminusyeren så er i den fyrkantet sele, så kan den bevæge sig ud i blodban og det svarer system. Let som fedt, så skal amusyerne nemlig rundt i kroppen og hen til de celler, som har brug for dem. Hvad så med de der motosakarder? Altså fra vandet. Jo, det vil jeg også gerne have ind i bløde. De er nemlig Jørgingsret, når den skal bruge energi. Og det skal den hele tiden. Også her en helt speciel kanal i Jarten celler, som kun lær monosakerne og deres nøgle molekyl kom igen. Når monosaker så er kommet ud i blodet, så skal de på samme måde som fedt syre og aminosyre transporteres hen til de celler, som har brug for dem. F. Men hvordan bliver Mosaker så lavet om til energi iden i din celler. Ja, det skal jeg også nok fortælle meget mere om i en scere podcast. Men hvis du har haft en lidt vargon dag, og måske ligger lidt for meget på soferen og set på din telefon. Så kan koppen faktisk give monosargerne til senere, når den har brug for energi. Og det kommer du også til at høre om i en senet podcast. Og nu er alle proteinerne i form af minonyre. Og alt fættet i form af fedt syre og de fleste kolder i form af målskæret. Blevet optaget igennem samlets special. Næste gang så kræver jeg videre op i tkækken på de sidste kolværer og det sidste af suetor vandet bliver optaget. Og her får jeg altså brug for en gasmaske. Og. Jeg så helt naturligt, men også vilk felt. Det var vi noget en helt dag. Så jeg håber ikke, at du sådan er helt rundt af den viden og de mange navner begrever. Og heldigvis så kan du jo lige spørge en biologilær, hvis der er noget, du ikke sådan helt har forstået. Husk også lige at tjek alt det spændende der sker på Videnskabsår 22.dk. Her kan du fx se YouTube's om kvanditter og den uligige teenager. Podcasten er produceret af socialekonomisk på Kron Media sammen med Videnskabsår 22.dk og Nelsborg Institutet, i samarbejde med Marie Brian og Anja Se Andersen, som er professor i Astrophysik og som forsker i Stjernestøv. Lidsom podcasten er finansieret af midler fra Hildumfonden, Lobon Nordiskfonden, Bidten og Mads Clausensfond, sam brug du Jensens Fund. Tusind tak for det. Juletor og Mej Kamalder Nelson har vi søget og fagtøj. Frank Albrexen har klippet og lyg desegnet. Jeg hedder Nalg Kirkborg, og jeg har sammen med Juster og Mej, Kleisen Sprevet Muster Podcast. Tak fordi du lytter med.