Hvad er evolution?

Selv om du selvfølgelig ca. en million gange har hørt om det der evolution, er du så faktisk med på, hvad det sådan helt konkret betyder?  Det,  plus om der er en mening bag og en plan med det hele, ja det og meget får du her et omsiggribende svar på... 

Fortæller er Peter Gravlund Nielsen; han er direktør for bl.a. Geomuseum Faxe, der har Faxe Kalkbrud som del af deres ’udstilling’. Og har du ikke allerede besøgt kalkbruddet, som er Danmarks største menneskeskabte hul, er det altså bare om at komme af sted; det byder flere meget spændende oplevelser! Bl.a. kan du finde fossiler i kalken på ingen tid.
Peter nævner bl.a. også mumificerede ibisser; en art storkefugle hvoraf hellig ibis kendes fra det gl. Ægypten, som de årligt mumificerede i tusindvis...

Du kan desuden læse meget mere her om evolutionen. I podcasten citerer jeg også fra Anders Kofoeds meget anbefalelsesværdige bog: Meningen med livet – menneskedyret fra fødsel til død.  Og hvis du er nysgerrig på en række af de mange begreber, der nævnes i podcasten, ja så kan du læse om dem her via disse link: Perm, Palæogen, Mesozoikum, dinosaurer. Samt om Yucatán-halvøen hvor meteoren faldt ned for ca. 65 millioner år siden og Homo sapiens...

Musik: Gotama: Night Impro #1 og Moving Silence.  Lobo Loco: Fruehlingserwachen og Miles Davis: So What (og ikke, som jeg siger i mit nedlæg: Kind of Blue!). Samt Serge Quadrado: Vacuum plus Diefenbach: J.D. – der blev tiltilføjet efter endt speak…

Også denne NATURLIGVIS er produceret i samarbejde med RU Radio.  

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:06

Jeg kommer til den naturlig på cast om. Hvad er evolutionen.

SPEAKER_02 0:17

Det er den forandring, livet har gennemgået igennem jordens historie. Og hvor vi ser levende organismer forandre sig over tid. En af de helt store gjembrud i vores forståelse af evolutionen var jo, at Charles Darvik naturlig selektion. Og naturlig selektion er mekanismen, der ligger bag evolutionen. Det han i bund og grund fandt ud af, det var at sætte nogle pludselbrækker sammen, hvor en af dem var, at der var nogen træk, som så ud til at være nedarpet fra forældrene til afkommet. På det tidspunkt havde man ikke en ordentlig forståelse af DNA, men han kunne se, at det blev nedarvet fra en generation til den næste. Dernæst så observerede han blandt andet med inspiration fra Meltus, som arbejdede med menneske populationer. Så opdagede han, at der blev produceret meget mere afkom, end der overlevede til at blive voksne. Dernest ved at kigge på blandt andet r, som en krebstyr, der sidder på både og bodbr og stenet stranden. Så opdagede han også, at der var en enorm variation inden for virker måske meget indlysende i dag, men når man kobler de her ting sammen, så gav det ham faktisk løsningen på, hvordan det foregår, når vi ser de her forandringer hen over tid inden for levende organismer. Og det, der sker, det er simpelthen, at når der er et afkom, så varierer de på stort set alle parametre. Nogle af de her parametre, det er dem, der er interessant for evolutionen. Og når jeg siger parametre, så er altså træk. Det kunne være højde, det kunne være længden eller farven af hret, hvis vi kigger på mennesker. Det kunne være antallet af finger, det kunne være rigtig rigtig mange ting. Faktisk også biokemiske, hvor mange indsyner danner man, hvilke indsyner man. Så det er også ting, man ikke lige kan se. Den her enorme variation, den findes så i den her enorme mængde afkommer. Og når den her store mængde individer møder den fysiske verden, så er der nogle af dem, der er bedre at skruet sammen til at overleve i den verden. Og nogle af dem klarer sig mindre godt. Dem, der kler sig bedst, altså har nedart i træk fra sine forældre, som giver dem den bedste mulighed for at overleve og selv forkomme. De kommer til at betyde mere for næste generation sammensætning. Og hvem af dem der, der overlever, det er ikke den stærkeste, som blandt andet nacismen har misbrugt i naturlig selection til. Den, der overlever, det er den, der er bedst egnet. Og er der nu rigtig rigtig varmt i et område, så er det dem, der er bedst skruet sammen til at klare varme. En millioner år senere, så kan der blive meget koldt i et område, så vil det være nogle andre, nemlig dem, der er bedst skudet sammen til at håndtere og klare kulde, der vil overleve. Så det er altså dem, der er bedst tilpasset til de fysiske forhold, der er lige nu, der vil få mere afkom end de andre. Og mere afkomme betyder også, at de kommer til at få en større indflyde på den sammare genetisk af næste generation. Så efter et styk, så langt de fleste dyr i den. Der rigtig godt skruet sammen til at klare de høje temper. Siden har det viset så, at tingene er meget mere kompliceret end som så. Der er ikke nogen tvivl om mekanisme. Der er ikke nogen tvivl om, der foregår evolution. Det man bare skal være virkelig opmærksom på. Det er, at der er ikke nogen tanke bag evolution. Der er ikke noget mål, fordi evolutionen er simpelthen det, at organismerne bliver udvalgt efter, hvem af dem er bedst skudt sammen til de fysiske forhold på det givende tidspunkt. Og indre de så, så er det nogle andre, der klar sig. Det er også vigtigt at bemærke, at i evolution, der skal man ikke være perfekt. Der skal man bare være god nok og lidt bedre end de andre. Ofte er det nogle 2% bedre end de andre. Og det er ikke sådan, at det er en duer og dig. Det er ikke sådan, at alle dem med røt hård og alle dem med guld hård overlever. Det er mere procent, der vi taler om det. Det er meget nemt at komme til at sige. Og jeg gør det selv, at så tilpassede de her så den højere temperatur. Og det er jo ikke en god måde at udtrykke på. For det lyder som om det er noget dyrne gør aktivt, og det er noget at gør med vilje. Og der var ligesom en tanke med den måde, det udvikler sig på. Sådan er det ikke. Tværk så det der foregår, det er simpelthen den her naturlige selektion. Det er, at når de fysiske forhold ændrer sig. Så er det nogle andre individer, der er bedst egnet til at overleve, og derfor får flere afkommer, og derfor præger de fremtide generationer mere. Og lige meget hvor uperfekt man er skudet sammen. Hvis man er den, der er bedst til det, så er det riligt. Så fortsætter ændringerne ikke, så sker der ikke flere ændringer. Før der er nogle andre mutationer, der opstår, som måske er lidt bedre egnet. Og så vil den gruppe individer begyndte at blive dominerende. Altså et godt eksempel er jo vores øjne den måde, de er bygget op på. Det er faktisk ret interessant at sammenligne dem meddavet bliksbrudersøjne, fordi vores øjne og bliksbruderne søjne er udviklet faktisk fuldstændig uafhængigt af hinanden, fordi de stammer fra nogle snej muslinke typer. Og vi stammer jo fra nogle patte dyr, som igen stammer fra sådan som Søgstjerners og Sønder Sven. Det er ret interessant, men det gør vi. Det er to vidt forskellige steder på Stamtræet og to vidt forskellige systemer af øjne, der udvikles. Men vores øjne og en uddamet bliksbruds, ser ud til at danne højkvalitets billeder begge to. Hos os er det sket via evolutionen med at nogle lysfølge som celler har udviklet sig. Men fordi det hele tiden har været, hvad skal vi sige. Det bedste, der var forholden, der klarede den, fordi det var bedre, end det der var før. Så er det faktisk sådan, at lige nu så passer vores synsindtryk gennem nogle bodbaner. Bodbanerne sidder ligesom i vejen for det. Så hvis man nu havde tænkt sig om, at man lavet det, hvis der var en plan, så havde man altså ikke gjort det sådan. Så havde man gjort omvendt de synes følge om selv og lå. På den anden side af bodårerne, så synsindtryk ikke skulle gennem det her net af blodder. Og hvis vi så går og kigger på det ombliks, så er det faktisk sådan, at deres syn er skruet sammen. Så her har vi altså to grupper af dyr, som har udviklet et meget højkvalitet syn på to forskellige måder. Den ene er klart, at mere effektivt skudet sammen. Hækst brugerne så mere effektiv end vores. Men det betyder ikke, at vores ikke er virkelig virkelig godt og godt nok. Og det er det, det handler om. Der er aldrig en perfektionisme, der arbejdes mod. Der arbejdes mod, at det er godt nok til at være bedre. Fordi alle dem, der er mindre god, de taber. Lægt ligesom i fodbold. Det hold der ikke at være det begste hold, der nogen og ekseret. De skal bare være bedre end det andet hold i den. Så fer det sådan set. Jeg af de helt klasiske ting med evolution, det er jo, at vi er faktisk dervide, der laver den første skis af det. Det er et samtrægt, hvor den gren deler sig i to græde. Og hver af de to græn deler så yderligere to grene. Og da han tænker over det her, der forester han, så en arbe til ørder. Og hver de to arter bliver så til yderligere toarder osv. Noget man har fundet ud af i højere og højere grad, det er, at der faktisk bliver flyttet meget DNA på tværs i sådan et stamp i sådan et evolutionstræ. Og det vil sige, at når man kigger på DNAet af os mennesker for eksempel, så finder man også pludselig DNA-stumper, som ikke stammer fra nogle af vores nærmeste slægt, men som er kommet ind f.eks. via virus, som har flyttet stumper af DNA fra en ar til en anden arter. Der kan også hybridiseres nogle gange kter, som ikke er specielt tæt på hinanden i stamptræget. De kan faktisk godt få unge sammen stadig at lave hybrider. Så det der er ved at blive mere synligt, det er, at der bliver flyttet DNA på tværs stamtræk. Det er faktisk en kæmpe udfordring, når man prøver at bruge det her DNA til at beskrive, hvordan den her deling af arter til andre arter og hvordan den er foregået, fordi det kortslutter jo lidt som hele systemet. Det vi ikke har fuldstændig overblik over nu. Det er jo faktisk det fedeste ved forskningen, det er, at der er så mange ting, vi ikke ved. Men det er, i hvor høj grad er det sket. Hvor stor betydning har det fået, og hvor meget modrer det signalet, når vi nu undersøger. I dag undersøger vi jo helt gnomer. Det lyder, som om jeg er meget gammel mand, men da jeg arbejdede med et rensdyr f.eks. i slut 80'erne, starten af 90'erne. Der var vi rigtig rigtig glæde, hvis vi kunne få måske 500 til. Og sammenligne fra det ene rensstyr til det andet rendstyr. Og hvis vi så overkøb at kunne få det for nogle 7000 år gamle knåler fra grønt, så var vi helt op at støde på. Men i dag er det helt nord. Der har det 3 milliarder baser, vi sammenligner. Det giver sådan andre udfordringer med computerkræft og sådan noget. Og hvordan skal vi håndtere dem. Hvordan er den rigtig måde at analysere dem på. Men det er nogle helt andre data sit og kigger på i dag. Men hvor meget forstyr det her med, at det her nogle gange rejser fra en gren til en anden græn i livet 3. Det er faktisk noget af det rigtig spændende der forgår lige for tiden. Men det er ikke løst et problem, man baker lidt med. Og man finder hele tiden nye beviser på, at det foregår. Det jeg synes, at det er et godt eksempel på, det er, at hvis vi hopper tilbage til Charles Darvens tid. Og helt oke i 60'erne, 60 og 70'erne. Så sad vi og det gør vi jo et kigget meget på, hvordan så dyre ud rent morfologisk. Vi er talt simpelt, hvor mange tænder har de, hvor mange børser er der på næsten, hvor mange tager har de. Og hvordan er proportionerne i deres karnier og så videre. Så måle vi, og det tænkte, at det kan vi bruge til at lave nogle analyser. Og så rekonstruer det her livet træ, for det har været et mål igennem rigtig rigtig mange år. At prøve at beskrive det, så vi forstår, hvordan det hele hænger sammen. Og når vi forstår, hvordan dyrene indbydigt hænger sammen, så kan vi også bedre se, hvordan evolutionen har forgået af de forskellige træk. Det er sådan et, fordi vi må så indrømme, at selvom vi oprindeligt troede, at morfologen kunne give af svaret. Det var måske ikke helt nemt, fordi der er naturlig selektion, som faktisk har indflydelse på, hvordan dyre ser ud. Det ikke kun deres aflighed. Så fandt vi faktisk ud af at lå det her DNA og DNA-sekvenser bag ved, så kiggede vi på det, og fik faktisk også en idé, at nu var vi ved at have styre på det, så fandt vi ud af, at det var meget små stykker DNA, vi kigget på. Så fik vi meget større DNA stykker og et meget sikret svar. Men ikke desto mindre, så må vi indrømme, og nu kan vi også godt se, at hver gang vi finder mere viden, så opdager vi også, at der er nogle ting, vi ikke vidst noget om, og som også er indflydelse på vores forståelse af det. Så vi kommer hele tiden nærmere. Det er ikke fordi, at jeg prøver ikke at sige, at vi ingenting finder ud af, eller vi bliver dumme og dumme. Men tværtimod så forstår vi det bedre og bedre, men vi opdager nuancer og væng, som vi ikke ved noget om. Og alt samler med til at give og en bedre forståelse af den verden, der laver og omkring og det er jo faktisk den grund at lave både grundforskning og meget andet forskning. Det er at forstå den verden der omkring. Og det gør vi forskning. Siden Darving beskrev den her mekanisme og gavs den her forståelse. Have det for en mekan, der ligger bag naturlig selektion, eller det er jo mekanisme her, der foregår det. Så har vi fundet flere og flere nuancer. Og sær tilfælde. Men alle sammen nogen, der gør vores viden skarpere og bedre til at forstå, hvordan den her evolution har foreget. Og en gang mellem, så møder jeg som evolutionsbiloger også det her med, at der måske har været en plan med det hele, og der er et design, intelligent design, der ligger bag for, det måtte ellænge så fantastisk som det er. Der vil jeg bare sige, at det i min verden er det slet ikke interessant. Der er ikke tvivl om, at naturlig selektion og evolution er foreget. Vi ved at forstå detaljerne og venglerne i, hvordan det er forgået, men det har foreget. Så vi er på vej det rigtig sted her. Det er der ikke. De fleste i verden på det tidspunkt, da udget. Have en idé om, at det var gud skærer, at vi kigget på, og det var selvfølgelig perfekt. Og der sket ikke endringer. Og hvorfor skulle der sker i noget, der er skabt perfekt. Ekemer blev, at man pakede et par tusind år gamle ipiser ud i gøben mugne. Sammenlignet med de ipiser, der findes på det tidspunkt, så jeg har beviset. De er ikke interesset, så sker der ikke noget som helst. Den her mekanisme, den er så grundlæggende, og vi har så mange data, der viser, at det er sådan, at livet udvikler. Så det er faktisk sådan, at når NASA har beskrevet, hvordan skal vi genkende liv, hvis vi nogens finder det ude i rummet. Så er de der, hvor de har sagt, at det er systemet, hvor der findes naturlig selektion. Det er så grundlæggende, det er det nærmest, man kommer i natur i biologien, at det er sådan, at liv fungerer. Og det er fordi det er simpelthen det er samspillet mellem et levende organisme, meget afkomt variation og så nogle fysiske forhold, der er en gang med dem ændrer sig. Og der bliver produceret mere afkommen, end der kan overleve. Ellers vil vi have en fantastil torske i rørsund, det har vi ikke, fordi alle de mange væk. Der bliver langt de fleste et. At klare den ikke til, de selv bliver køns måde, men dem, der klarer den, de har altså nogle rigtig smarte samtninger af kaner, fordi det er der, man klarer bedst, når man så lever i øret. Hvis man lige råd i farmland, så er det måske en anden måde, man skal være skud sam på, og det er nog andre tørsk. Læft anderledes. Det er stadig samme. Men det skudde lidt mule andre samme. Så på den måde kan man sige, at naturlig sektion og evolution. Det er kommet for at blive. Og der er ikke nogen diskusion om, at det forgår. Men der er masser af små detaljer. Vi stadig under.

SPEAKER_01 16:12

Hvær er evolution.

SPEAKER_02 16:14

Det er meget grade. Der forte, og han er biolog og har en phd i evolutionby, hvor jeg forskede i slangers og regstryende til DNA-sekvær. Hænder blevet jeg mere fascineret af at arbejde med den formidlende del og udstillinger. Og det læde via den blå planet, altså her til Østjlands Museum. Jeg er museumsdirektør for Øskjlands Museum. Det er Koldkrids Museum Stævnet Fort, Give Museum Fokke, og så er det også Kultur Museum Øst.

SPEAKER_01 16:46

Tak til ham og til her, som for uden at have færdiggjort til bachelor i informatik og kommunikation på Roskølge Universitet i sommeren 2021 ikke al ikke stod for transport til at Geomuseum Fokus, hvor intervjet med Peter Gravler Nielsen fandt sted. Men også var et rigtigt godt selskab på selven. Jeg vil at høre tilbage til Geomuseum Foktion om lidt, men først mere om evolutionen. I sin altid anbefales var det bog meningen med livet, menneske dyret fra følelse til død og lidt der efter, så skriver Anders Profud også sådan og off om evolutionen i hans til noget kolørt formidet fagtekst. Her kan man bl.a. læse, hvordan også andre udfordrer forestilling om et intelligent design, og dermed ikke mening bag det hele. Blandt andet fremgår det, at Hvis du er designet, er det et højest uintelligent. Som eksempel nævner han, hvordan den nerve, der løber fra din hjerne og til din strå, og fortæller dine musker, hvad du skal gøre, når du sloger en hovedet på pillet, nemlig at synke, at den ner tre gange for langt. I følge Anders konfrod er nerven et riskproduk i en fortid, hvor du var bygget helt anderledes. Og mens det går okay med den nerven, så stikker det altså helt læng for geraffer. Det er stakkels dyr, skriver. Har en ner, der er 6 meter langt, mens den afstand der er fra jernet til, hvor nerven er under en halv meter. Og det er skriver konfet. Jo, uintelligent. Men hvad han så poængen med i det, jo forklaringen af, ja det er faktisk en rest for geraffen og vores fiskeforfødder. Og fordi fisk har en kort halv sig, så betyder det jo ikke noget, som kunne forskriver, at en nær tager en lille svært fra hjern til, hvad der senere skal videre udvikles til stråk. Men når evolutionen smet 3 meter naklet, der opstår der problemer. Tilet slut. Det her er netop et eksempel på, hvordan evolutionen bygger videre på det, der allerede er udviklet. Et andet eksempel er helt om i rygrets placering, nemlig der på bagglen af vores krop. Og havde der været en intelligent designer, eller så vil jeg formet af en sådan at designer ad placeret rygstrøj midt af dit mere midt i alle mennesker skrop. Men sådan en placering vil rygtrøne nemlig have givet langt færre problemer. Men det er den ikke, at jeg placeret midt liv. Det er derin måde, så kan foret skrivere efterkommere af fjerget vangret dyrskom og forsket og rejse os på to bære. Og placeret af rygtrøn betyder i følge at fudet der, at fx op til 80% af alle danskere vil have bøg med række i livet af deres liv. Og det er jo ikke at bedre inteligent. Så kommer der på et senere tidspunkt lidt en podcast om referer, som er et super spændende der. Her det jo meget tøjligt med den der lang, at den naturlig selektion har fundet steder. Det vil sige evolution. Eller hvornår du lytter til den her podcast, ja så kan den om faktisk allerede været ude nu. Og så kan du bare høre den der, hvor du også lørter til den her podcast. For øverse og teori er så banebrende, at det var næsten negativ og flet. Som Kerler næsten også nævne, så tror jeg de fleste jo dengang, at Gud havde skabt verden. Og det er her nok så omtet det 6 dage med den 7. dag som vil i dag. Og da Guds plan er nu for et barnet, ja så mødt i Darvings evolutionsteori meget indløsende. Det er en enormt modstand. Da det jo på de fleste mennesker hele verdens forståelse, der her blev udfordret. Og virt Gud står bagt hele i sidste ende et spørgsmål om tror. Men det gælder til gengæld ikke for evolution. For her længe efter udgivelsen af dernes oprængelse, at den udkom den 24. november 1859 og siden på dansk 172. Jare ikke mere nogen tør om, at der fander evolution sted. Den terori er nemlig forgt falsificeret så mange gange uden at det nogens da lyvet. Noket måske fange, og der er et blandt. For eksempel kan man der gå på opdale i et faktus et bundet samt talt fra fetus af måde øret i et kæmpe kæme. Der vi var der, der kommer vi forbi i en familie, der efter bare lidt tid allerede havde fundet flere foteler. Der simpelthen nogle her og hammer løs med hammer. En hamjækning og leder efter. Jeg har ikke mærke på at høre med. Hvad har jeg fundet?

SPEAKER_00 21:57

Jeg har bare lige begyndt på en halv tid. Det er mere ikke.

SPEAKER_01 22:02

Men vi har ikke har ikke fundet noget spændende.

SPEAKER_00 22:04

Vi har fundet noget, lige kan se det her. Der lige. Det er virkelig.

SPEAKER_02 22:10

Det er selvfølgelig fra det hele herci. Vi har fundet en masse forskellige andre forstenet korand. Og så har jeg fundet den der lille fyr. Det er en frem på det, så det kan se. Det miner lidt måske. Det her lige noget. Det her. Den største koral, der varnede. Så det er også den her meget flot, den her.

SPEAKER_00 22:28

Det er såpængde en pig.

SPEAKER_02 22:30

Det er da også stadig noget korold. Det her er nogen, der har brugt sort moderne. Det ligger også i sådan kolonier. Og kaskalæderne blev aflegt gennem tiden og lavede store bunker kald. Det er det, vi står og kigger på her. Det er bare det fing. Det er rigtig flot. Den har været stort. Det har bare sådan halv en helt meter stort, når den er vokset i den gange for 63 millioner år siden.

SPEAKER_00 22:53

Det er ikke nu af der.

SPEAKER_02 22:55

Der findes nogle slægt til dem, der minder meget om. Det er ikke helt det samme.

SPEAKER_01 23:00

De fossiler, som familien havde fundet i det gamle kalgår legner, ja det er fra pæliogen. Det vil sige den geologiske tid, der ligger fra 65 til 24 millioner år siden. Ligesom pæogen af perioden efterumet, som var perioden fra 245 til 65 millioner år siden. Og det er i overgangen mellem de to perioder, at det nu samverne end mere at blive udrød. Blandt andet på grund af en kæmpe meteor, som mængden hasted på et sted mellem 10 og 70 km i sekundet smadet ned tæt på der, hvor judan halvøen ligger i dag. Nagskratet er på ca. 100 km i diameter, og i følge den mest udbredt teori var nedslaget med til at ændre jordens klima så drastisk, at mange dyrarder blandt andet genom soverne uddøjet og dermed banet vejen for pattedyrne. Det er den sene pærm periode, det vil sige for 250 millioner år siden, da de første basale syntog. Det var et rebilt liggende pæddyr og opharlet til de egentlige pæde dyr. Men det er altså først i den meget senere pæliogen periode, og efterdød der for ca. 65 millioner år siden, at pakedirerne fik sin chance for at blive en af de dominerende arter på klodet. Og vi sker altså helt frem til for bare ca. 100.000 år siden af mennesket opstod. Oberelsen af vores art er sådan den er til delt stadig omdiskuseret. Det er der formuleret to grundlæggende hypoteser. Den ene er multiregional hypotesen, som hævder, at moderne mennesker opståelt flere steder i Afrika, Asien og Europa. Men mest accepteret er Afrika hypotesen, ifølge den opstod det moderne mennesker i Afrika, hvor efter det spredt sig i muligvis til Rester af Afrika, men i hvert fald efterfølgende til Asien og Europa, hvor honusabien overgogsen for andre menneske former, f.eks. Ligom også noget senere kom til de to amerikanske kontinenter. Men ellers er der blot del at sige, at musiken i podcasten er med Heler Svisk Night Improv og Moving Silence. Low kan det uds Davis Gine Blue, og Saja Købe. Så jeg hans navn udtales eller hende så. Og Marisket fra Freemus Ark. Sorget der imod, det er optaget ud af mit vindu på hinanden selv på nørg i København på en vart som aften lige ved skumring. At vores den her naturlig podcast er produceret af Bulgre Media, en social økonomisk medievkæ. Og det er den er så produceret sammen med Rod Radio. Tak fordi du lygede med.

SPEAKER_00 27:02

Jæg.

unknown 27:03

Hækland.