Klimafysik bruges bl.a. til at forudsige konsekvenserne havstigninger pga. klimaforandringer. Og til forhåbentlig at udvikle ekstremt præcise vejrudsigter – helt ned på ét bykvarter... Til det bruger klimafysikere f.eks. matematiske modeller til at udregne de komplekse ligninger, der ligger bag disse forudsigelser.
Men først lidt lidt info, inden vi går i gang. Den gange min gæst er delt af i italienskdansker som ikke var dansk som måde som måde. Og det er til podcast helt ekstra den opdaget uden for det var bare så super godt med, at det slet ikke gængede mening at sidde indenfor. Men eller andet går, så var der pludselig Førgeri. Det er ikke noget, som gav mening, at det var både sømer og læst dag. Men ikke sterka halværende i podcasten altså med føret.
SPEAKER_01
Kører? Velkommen til nær.
SPEAKER_03
Det håber jeg, du kan lave med. Og så ellers, hvad er klimafysik? Sådan kort sagt.
SPEAKER_02
Det er studiet af kliandet med fysiske lov. Så hvad er klimaet? Det er et genesnit af værdet over mange år. Så normalt tager man 20 år 30 år til at definere, hvad climat er. Gems er for eksempel regn, temat og fygtighed og mange andre år. Så fysik er en måde at beskrive naturen på ved at finde de fundamentale ligninger, der beskriver udviklingen af natur. Så for eksempel i skolen har man lært, at man kan bruge en fysiklig til at forudsige, hvor den bold roller hen. På den samme måde, så kan man bruge de her ligninger til at forudsige, hvor vand beværer sig hen i atmosfæren, eller hvor vand beværer sig hen i havet. Når man kan se den sky, så ved man der vand. Water vapor og. Og den bevæger sig selvfølgelig rundt med vinden. Så vi vil, at der findes de her fundamentale ligninger, der beskriver udviklen af det, der bevæger sig i naturen. Og dem kan vi så bruge til at forudsige, hvordan atmosfæren udvikler sig og hvordan det udvikler sig. Og de to komponenter sammen. De skaber så vejret og klimaet. Vi ved også, hvor meget energi, der kommer ind i systemet. Fordi er solen, der giver den energi. Så ved at vide, hvor meget energi der kommer ind og nogen hvor meget energi der kommer ud. Så har vi også information om, hvor meget energi der er inde i systemet. Udviklingen også af hele hver systemet. Det afhænger også af den energi der inde i det. Så det ikke kun vand, der bevæger sig rundt. Men der er også energi, der kører det hele. Og det er det, vi bruger klimafysik til. Når vi skal bruge klimafysik, så tager vi alle det data, vi har omveret. Det man har målt i verden over de sidste år. Vi har rigtig mange år af data over hele jorden. Og med det data, så kan vi lære, hvordan vejret har udviklet sig i tiden. Men vi kan også løse de ligninger, jeg snakkede om tidligere. T at forudige, hvordan vejret er om en uge, eller prøve at forud sig. Og så i klimafysik desværre er, at man vil prøve at forstå, hvordan er klima så. Det betyder, hvordan det ser ud på jorden om måske i 30 år om 50 år. Og det er stadigvæk et meget stort spørgsmål. Så skal man kunne løse de her rigtig mange ligninger over hele jorden. Det gør man med hele kloden. Man deler den op i felter. Og så som en bol, der rører hen et sted. Så skal man lige løse de forskellige ligninger i et felt af jorden af kloden til at forstå, hvor tingene bevær sig hen derfra. Så det er mange ligninger, man skal løse i et felt. Og så skal man løse det over hele kloden. Så det er rigtig mange ligning her. Det er en måde til at matematisk kunne se her. Så skal man dele sådan the space op i sådan grid.
SPEAKER_01
Have det?
SPEAKER_02
Velkommen til her. Til at løse de her linger, så skal man have en computer program. Fordi det kan man ikke fysisk gøre på et stygt paper. Så til at gøre det, bruger man sådan nogle klimamodeller. Det er bare simuler af været over mange år. Det er sådan nogle modeller, som man arbejder på nu. Og man arbejder på at lave den mere og mere præcise og retvistende. Og det er de modeller, der viser også lige nu, at kliet er ved at blive varm. Så der er en opvaring. Hvis vi havde sådan infinite computer power uendelig regningsk. Så kunne der uendel små. Men vi har ikke udendig regnskra. Så man skal finde den tætste form. Men den er så delt op i færd. Fordi vi ikke har udlig regnkraft. Så vi nødt til at dele jorden op og løse ligningerne på de her felder. Og hvis vi havde udendig regnkraft eller meget større regnkraft. Så kunne de her fel meget mindre op til en millimet. Det vil være vildt. Men det er også den retning, som nogle klima og bverforsker går i. Og det er at lave en meget præcis simulering med meget små felter. Så det vi håber på inden for klimafysik at opnå, det er, vi har forstået tærket hver disse modeller, at der er global opvarning. Så hvad betyder det i forhold til cykloner for eksempel, så vi hører meget om i nyhederne. Som rammer ofte østkysten af Nordamerika og det Detroy, ødlægge, byer og det hele. Man gerne ved, bliver de stærkere, eller bliver der flere af den, hvis der kommer stærkere cykloner i fremtiden. På grund af opværningen, eller hvis der kommer færre eller bare sådan videre dange. Og det kan man kunne ved at kigge på hver data, som er sket, men til at forudsge, så skal man bruge de her modeller. Og det er ikke kun storme, som vi kigger på, men det er også tværke et stort emne at tværke i specifikke områder. Og i forhold til Danmark, så tror jeg, at vi er meget interesseret i, om stigen af havet sam med havvandet wotlinje, havvandsten. Og der er rigtig mange mekanismer, som er connected til at hænger sammen med havandet. Det er også meget forskning iden for klimafisk. Og det har nu også brug i modeller. Fordi selvfølgelig at global op værming, så smelter isten oven på grund færgle. Og det er så vand, at det kommer så ind i handen. Og det kan vi blandt bruge klimafisket. Så jeg har snakket om climet og opvremning og alle de ting, der måske ske i. Men i min personlig forskning. Så arbejder mere med, hvad sker der lige nu og her. Og det vil så være værd. Så min drøm i min egen forskning. Det vil være at kunne hjælpe med her værudsigt modeller til at være så præcise, at man kan forudsige vejret, eller forudsige så præcis, hvorningen kommer for eksempel. Vi ved alle sammen, at det er svært at vide. Man vil aldrig med 100%, hvornien starter f.eks. i Danmark. Så eksempel det er et drøjt drømmecener. Hvis jeg kunne fortælle dig, at i morgen klokken 1632 lige her på København med den her plads, så kommer det til at regne, og det er sådan 8 minutter senere. Det vil være et drømecen.
SPEAKER_03
Du har lyttet til uden for at optage kurt sangt naturligvis på klimafysik. Det var italisk dansk.
SPEAKER_02
Det er reta, der har medvirket. Og hun er bachelor i fysik fra Italien fra Triest Universitet. Og jeg master i klimafysik fra Utræget Universitet i Holland. Jeg er phd-studerende på Nilsborg Institutet på Københavns Universitet. Og hun forsker i atmosfær og fysik i en gruppe, der hedder Atmosphériik Complexity på Anspor Institutet.
SPEAKER_03
Og Københavns Universitet. Mit navn er Kirk, og jeg er værd og redaktør på naturlig vis. Hækker har været siden 2018 og jeg tog intent til den her. Historie fortælende videnskabs podcast. Hvis det her med at naturvidenskab har gjort det niskerigt, ja det bare om at gå på opdannet en naturligvis rigtig meget podcast. Jeg har fx til en hurds masse factors podcast. Som feks har kort sagt, at det kan være om, at hvad er fysik, hvad er biologi, og bakterier og hvad er naturvidenskab. Og det har kludet en hel masse længere historie for tænke naturligvis podcast. For eksempel en eventy en om, hvorfor du ikke har smet din brugt pigebærk i bare afgørs kontainer. Eller hvordan det her meget omfald du står noget som det f. dit køkken og affaldsvaroter. Hvordan det er som bogas og kompast.
SPEAKER_00
Det starker ikke overrasket med, at du affald rutterer. Og noget af det her organisk husholdningsafald. Det kommer selvfølgelig rigtigt container, så det er helt bare rørt til for brand.
SPEAKER_03
Container afhente så af de lokale revelationsarskab. Det var det, der brand udbrud. Og nogle af de enorme mængder husholdningsafald ander blandt at blive vækstet. Det er i svært i det nord vestlig jætand ca. 15 km vest fra hold. Nu skal du så lære, at der kommer meget. Det er fordi nu har det ganse. Det kan du andet sammen høre til den her podkast. Lille gang leveret af fuldle om det på lær. Så optaget på 5 ude i friet og en rille på tæt på. Så der så pludsligt. Musik den kan du læse on show notes. Og jeg så er det bare tilbage at sige, at det måtte af porg Media, som er et socialdisk mediev. Og det her er så produceret sammen med Apro. Tak fordi du har lytte med 100. Vi vil underskle.
