ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (7:10)

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. 

Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner.

Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.

Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier? 

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU  af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor forVidenskabsår22.dk er H. K. H. Kronprinsen.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Her så mig står der Bangt på en muskel. Der vil jeg nem gerne ind sammen det monosakaret molekyle, som jeg reede rundt på ryggen af lige siden den Foge Procke. Der skal vi ind og henne de her mitrier, som også du har i langt de fleste af din ca. 100 billioner celler. Det er cellernes energifabrik. Så jo større energiforbrug, jo flere mitocontrier. For eksempel er der mindst 1000 af dem i bare en lever cell. Og hvis du bruger din muskeler meget, f.eks. hvis du løber, cykler eller spiller bold. Så vil du også få flere mitorer i din muskeler. Så har du nemlig brug for endnu mere energi. Men meget mere om metokontrier. Og energi om egzalen. Men den her muskel jeg står her og banker på. Det lukker altså ikke bare hvem eller hvad som helst inden for. Så den siger, hvem er det? Og så seret molekylet. Jamen det er jo mig. Altså et brandstof. Og selven så ved, hvem det er. Så åbner den foretylet for mig. Altså selvfølgelig er det bare noget jeg leger. Der er jo ikke plads til meget inde i cellen. Det er nemlig et helt vildt lille. Bare mellem 0.01 til 0.02 mm i diamet. Det er altså vildt måtte. Men hvis jeg kunne komme der ind, så skulle jeg jo igennem den her plasmembran der er rundt om cellen. Og den er ret smart, for den holder netop det, der er indenfor skilt for det, der er uden for. Det kunne fx være dit blod. Hvis du vil lave et lille forsøg, så kan du prøve at slå et på en sterk, og så vil du se, at bløkken er omslutet af en tøn hende. Og den er faktisk et eksempel på en climb. Og hosket, der sørger den fx for, at koncentrationen af vand er mindre i bløkken, end den er i ikkeviden. Det er da ret smart. Så velkommen til. Somet er påkasten lavet sammen med Videnskabsår 22.dk og Netspor Institutet på Københavns Universitet. Og der er så på Netspor Institutet, der har I en brevse, som du eventuelt kan skrive til med alle dit nørtede spørgsmål. I hvert fald det der med naturvidenskab at gøre. Det har fire skolever fra strib skole i middelfart fx gjort. Det er blandt andet spur, findes der en ekstra jord? Der er et meget godt spørgsmål, så jeg har lagt et link til både spørgsmål og svar i show nortet. Altså hvis du er nysgerrig. Også i den her 7 løjse handler det om, hvad der sker i din krop, når du har drukket en solavand. Og igen skal vi nørde, før vi er kommet til lige der, hvor solovandens mosarid molekyler, altså den mindste form for sukker. Det er at komme igennem tønskarmen og suer i blod blandt andet på vej mod den muskel celle, jeg står her og banker på. Den er nemlig brug for energi. Hvordan hører telefoner på med dem? Du vælger selvfølgelig selv, men det lyder bare så meget bedre i dem. Og som du nok allerede ved, så er podcasten til store børn og unge. Men alle andre må du også gerne læge med. Hvis du ikke allerede hørt de første 6 podcast, så tryk lige på pause knappen. Lyt. Og så starte her igen. Så er så nemlig sammen med mig igennem kroppen i den samme rækkefølge som soler. Den findes der flere forskellige af. Den mindste er f.eks. frugtuse, den får du blandt andet når du spiser i et elleran. Men hvordan kommer de så fra blodet. Og igennem plasmærbanen, som jeg står her og banker på. Det sker en proces, der hedder simpel diffusion. Det betyder, at molekyler går fra et sted, hvor der er rigtig mange af dem, og til et sted, hvor der ikke er så mange af dem. Og så. En anden måde at forklare det på, det er, hvis du forestiller dig en vandbanje med sådan en slags mor i midten. På den ene side balens mor, der er fyldt med vand, mens der på den anden side ikke er vand. Hvis du sådan fjærer motor, så vil vandet fra den ene side hurtigt spreder sig til den anden side balgen, så der hvor der ikke var vandt før. Så ved simpeltur, så vil måstarne lidt på samme måde som med ballen, sprede sig fra blodet og ind i celen. Det gør det fordi der i blodet af mange måttek, f.eks. fra banan, mens der i sken er 2. Jeg har lagt et længere i sjovn, hvor du også kan se det her klaret med billede. For eksempel hvordan det funktion sker? Hvis du hælder en klat blik ned i klart vand. Let der med galakose eller et målskaret mot, som du får hvis du dræber mind. Når bevæger sig igennem cel, så sker det med en proces, der hedder faciliteret transport. Her beværer kan laktosen så også fra der, hvor der er mange af dem, og til der, hvor der er få den. Altså fra blodet og ind i cellen. Men til forskel fra simpel difusion, så kræves der ved faciliteret transport et transport i cemban. Og derfor kræver det også energi i form af ATP. Men mere om det der peg om lidt. Og så langt så godt. Men hvad er det så egentlig i din celler? Jo, der er både Sydfol, som jeg også kommer tilbage til. Og så altså de her metorgontrier, som jeg nævnt i starten, er så cellernes energifabrikger. Men der er også flere små afdelinger ind i cellen, som blandt andet sørger for, at den virker. Det er fx kernen med dit af material, altså DNA. Her ligger alt den viden, som f.eks. bestemmer din hårfarve, om du får grønne eller brug øjne, og hvor stor eller lille din næse bliver. Alle de her afdelinger, dem kalder man for organeller. Det er både cellekernen, men f.eks. også kolde apparatet. For ligesom dit blod transporterer f.eks. mosakeret rundt i din krop, så sørger golkearparatet for, at f.eks. glykoproteiner, som er noget cellen selv laver, at de kommer det rigtigt sted hen i cellen. Sådan lidt lidt en pakket på. Når jeg har også til lagt et link i show notes. Til blandt andet et spændende billede af cellen, hvor du kan se både golkearat, plasmamembran, et mitorkontria og meget mere. Tilbage til cellens energifabrikler. Altså mitorkundrier. Det er nogle ret store organeller i forhold til næsten alt andet i cellen. Og det skal fx sørge for at lave fx morder om til en form for energi, som kroppen så kan bruge. Faktisk er det lidt ligesom det bærer, du har i din telefon, som jo er opsparet energi. Koben skal nemlig også bruge energi for at virke. Men hvad er det så for noget energi, det her laver. Så det aga det her sted i podcasten, hvor det bliver endnu mere nøret. Og når vi snakker om den energi din kroppe bruger, så kan du faktisk forestille der meget lille batteri, som kroppen selv kan lavet op. Det er et molekylet, der hedder agen, og det laver op ved at koble stoffet fosfat til det. Inden det lavet op, så hedder det af den ursin det fosfat, også for kortet af det pæn. Kan du huske det, at det betyder to. Det er fordi, det her, altså at det peg, har to fosfatmolekyler fundet samme. Når din krops så lader det her, vi kalder et bateri op, ja så gør den det ved at binde et ekstra fosfat molekylet til at det pæ. Så bliver det til adont rifosfag, altså 3 lige med tre gange fosfald. Så kroppens fuld op latte bærer, altså din kroppe skal bruge, f.eks. på rønbold eller gering. Det har altså at jocin og trængt forsfald, eller at pen, så man også får korter det til. Og hele den proces, den hedder oxidativ forerne, jamen det kan sådan på et nemet magisk vis lav af det pud aftøret molekyder og af den meget du har spist. Det skal den bruge lidt, og det får du fra lørne når du drækker vandet. Altså det er jo selvfølgelig ikke magi. Det har det nok løret. Men kroppen, den har jo allerede sagt manden i begå dele, som jeg har fortom i flere de her podcast. Så nu har vi både fit syre og måstarder, som virtuerne kan lave energi ud af, det og hurtigste måde at gøre det, det er ved at bruge motosakarerne. Men filterne kan jeg så også godt bruges. Når feksarne anderem cellen og ind til kondan. Så går det i gang med at lave af det pørh. Her bliver der så koldokset og vand til. Men lige her på vores løb rejse igennem kroppen. Så er det altså at fældreet i. Men helt kort, så kan man sige vandet friges bare i kroppen og under i tog. Og når det her, så er der koldet plus lidt vand, der kommer ud af målen på dig, inden du så trækker været ind og få nyd. Når metoret laver 2P molekyler, så sker det i to dele. Den ene hedder respirationskærden, og den anden er selvve det at lavet. Der sidder sådan 5 retanceret en syme på ander siden af din inderste metar. Det er dem, der sørger for, at jeg kan oplevet din af-batterier, ligesom jeg fortom før. Og energiven til det, det får det som sagt fra motoret og eventuelt ft syre. Men det er alt så kompleks. Så også det har jeg læket til show nåt, hvor du kan læse meget mere om det. Og så vi altså bare anbevale at du spørge en biologilær næste gang, du ser sådan en? Fordi det er super spændende det der sker. Det der metor. Så nu har mitterne lavet energi til vores bild. Det bliver små ATP-batterier. Men hvor hvordan bruges den energi, så tænker du måske. Og svaret er, at alle vores celler bruger faktisk ATP til alt der kræver energi. Du kan se det som sådan en slags energiken. Altså ATP er det, du bruger hver gang du bruger energi til noget. Det er faktisk lidt ligesom, at du i Danmark kun kan betale med kroner, mens du fx i Tyskland betaler med øur. Det er lidt det samme med kroppens energivaluta. For når celle skal bruge energi, så kan man sige, at den betaler med ATP. Og som sagt så er der ca. 100 millioner celler i krop, så der skal klart nok bruges meget energi. Til alt muligt. For eksempel så indskømmer kan takse kolyder til måtte. Til at hold varmen, og så din hjæret kan tænke, og så du kan lytte til etkast. Men også så din musker kan bevæge sig alt sammen, så kræver det energi. Mas afergi. Men hvordan får kroppen så energet ud af det molekylet eller energivalutan, som jeg lige har kaldt det. Jo det sker ved at fjerne det tredje fosfat molekylet. Der huske det, at når der oplads, så lægger vi et forsfat til, og så går vi fra, at det måtte fosfat og til at nu trat. Det sidste det derp. Og igen for osfat er så lige med 2 og osfat, er så lige med 3. Når energet i ATP bæret, så skal bruges, så går vi den anden vej fra 3 til 2 fosfate molekyler. Og ligesom et nu opet bærg, så her rigtig rigtig meget energi i et tekylet. Og når vi fjerner det tredje fosfat molekyl. Så fisk det jærmen som en eksplosion. Altså meget lied eksplosion. Og som sagt er sæen jo ikke meget større endka 0.01 mm. Det er så vildt må. Men inde i så længde, så er eksplosionen alt så meget stor. Men hvad skal det her p. molekylet, som jeg nu både har kaldt batteri og en form for penge. Hvad skal det så bruges det? Jeg sjælen, der fyder små molekyler som bare fritt omkring. Men store tingdert her er plasma. Så hvad for noget? Jo, det er jo plasma. Det er en slags vans i cellen. Så det. Det har jeg også længet til i shownut. Så når et nyt metor er blevet lavet ind i cellen, så flyder det meget langsomt rundt. Og så sker der alt sådan noget virkelig, virkelig vildt. Triet bliver det faktisk sige. Og når det her motorer skal flyttes fra et sted i cellen til et andet sted i celle, så får du brug for nogle motorproteiner til at transportere metokontriet deren i cellen, hvor det manger. Og som jeg fortare, så får du flere metokontrier i din muskeler, hvis du begynder at dyrke sport eller løbe, eller sådan bevæger det rigtig meget. Så dine muskeler kan lave endnu mere energi. Og nu kommer det. Der det virkelig vildt. Og det der motorproteen, det ligner faktisk sådan en slags køgeben. Sådan en to kølling. Er så bare u kølvand. Og det her motorprotæerne, det tøffer så i stedet langs selvens skæld for at transportere fx der her, hvor det skal være. Det har jeg også lagt en link til show node til sådan en lille YouTube, hvor du kan se det her kørende. Det ser fantastisk veget. Og køringben, eller hvis vi skal være helt korrekt motorproteenerne. Ja, deres brandstof. Det er. Så. Jergen, den bruger også ret meget energi. Den er sådan nærmest en super computer i din kroppe. Der sker den 20% af de måter du har i kroppen. Det er ret meget i forhold til hvornder sådan et samlet selv. Men det er også den jørne, der sørger, at alt fungerer og alt koordineres i en rigtig række følge. Det så blandt for, at dine muskler bevæger sig på den rigtig måde og den rigtig rækkefølge, når du fx lige rejser dig og hænger den soler. Og det genergen, er så at til. Før også i muselerne. Der bliver det træde fat fernet så den lille energi eksplusion sker. Det sker rigtig mange gange samtidig, så hele den store muskel kan bruge energi og tække sig sammen så det kan rejser og hende den der. Så det rørge nye nørede giveordet der også med den gang. Hædligvis kommer vi ind i muskelen sammen med måde, sådan at kunne lave noget energi. Måske det hjælp der at tænke, at ligesom du skal spise mad, hvor kroppen virker, så skal din cille også have mad. Så når de får blandt andet motosarker, faret og indser, så er det altså ligesom når du spiser eller drikker en sodand. Alt sammen handler det nemlig om at få energi til din kroppe. Eller det vil sige, sodavandet er nok sådan mere for sjov. Så tak til Mikrones energifabrikker for omdane monosakarder og fedt syret, så du kan tænke løbe game cyklet. Og så videre. Husk du på opdannelse på Videnskabsår2.dk, hvor der er YouTube's artikler og alt muligt spændende. Og hvis der er noget, og det er der sikkert, som du ikke får her i podcasten, så kan du altid lige spørge en biologi læger om det. Og hvis du virkelig vil nøre det, så kan du lytte til den podcast, jeg har lavet. Der hedder Hvad er mit det korrekt. Den linker jeg også til i show notes. Podkasten er også den gang produceret af socialøkonomiske polygon media sammen med videnskabsår.dk og netspår instituttet på Københavns Universitet i samarbejde med Marie Brian og Anna C. Andersen, som er professor i astropysik og som forsker i Stjernestøv. Jeg synes, det der med at forske stjernesøv, det er bare for vildt. Og som vanlig, så har podkasten finansieret midler fra Hildeten, Novoniskfonden, Bidden og Mads Clausensfund, som på Jensens folk. Tusøg for det. Juletab og mig, Kamille Møler Nielsen har reseet og Faktoret. Fanbre har klippet og lød det sejm. Jeg hedder Nalk Kirkburg og har sammen med Jus og Meg skrevet med os til den her podcast. Tak fordi du lytter med.