100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (10:10)

Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen.

For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød.

Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.

Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE  plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER.
Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran på kroppen.

Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den.
Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand?

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og især Anja C. Andersen.
Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond  samt Poul Due Jensens Fond. Mens det er H. K. H. Kronprinsen, der er protektor for hele Videnskabsår22.dk.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:04

Så er vi nået til den 10 og allerste fortælling om hvad sker der i din krop, når du dræber en soljer. Fisk en hel del har det jo vist sig i alle de her podcast. Og jeg har på podcast, så er det egentlig bedst at lyde i rækkefølge. Det vil sige lytt til den første, først. Og så den anden og så den tredje og så videre. Men lige den her podcast, den kan du faktisk fint høre, inden håber jeg, at du hører i andre enten for første gang eller ikke noget. Og så allerste gang så håber jeg, at du lytter med at høre telefoner. Det lyder nemlig bare så meget bedre i dem. Og den gang kommer du blandt til at høre om din fodboldbane store tønskar og epiteller. Om babyers mangende bakter, og om en række størrelsesforhold. Let os starte med din term. Den har faktisk set helt andet nervesystem. Og så laver den også flere forskellige slags hormoner, ligesom den flytter ret store mængder væske rundt hver eneste dag. Og der sker så meget i det samme system, som jeg nu ikke har nået og fortælle der om. Så det vil jeg gøre i den herste podcast. Jeg vil også sammenle størrelse på forskellige molekyler. Og sådan lidt skørt særlig, som også sker der i det fordøjt system. Som jeg har fortet om flere gange så herme er så vild lang. Så den samme fællede så ekstrem follet. At hvis vi trækker den stort tæ. Så vil det faktisk følge en helt fodboldban. Nu vil det selvfølgelig være en rigtig dårlig id at side din tandar igen på lands, og så får den ud over en helt fodboldban. Men det viser jo, hvor meget overflade deren. Og hvis både din søn og tørt ikke var så foldet, som det er. Men så vil det være sådan ca. 18 meter lang. Det er næsten lige så langt som et almindel i en svømme. Og så er det jo meget praktisk, at din tang er så foldet, for så skal du ikke være næsten lige så høj som et svømbassing er langt. Så velkommen til den sidste podcast, hvor vi ikke allerste gang skal nørde for vilt om, hvad der sker i din krob, når du drikker en solovand. Lise nørde om naturvidenskab, biologi og kemi. Og faktisk også om størrelse. Podcasten er ikke lavet sammen med Videnskabsker 20.k og Nelsbor Institutet på Københavns Universitet. Og så måsten til store børn og måge, men voksne måske også gerade. Men tilbage til darmen. Forfor er den egentlig så vild klar. Det er skudt blandt det, jeg fortælle om i på den fantastiske forgønelse. Nælig at vi har brug for meget overflade der i sammen. Så vi kan optage flest mulige næring stoffer. Samtidigt så flyder sind meget værks rundt en darm. Blandt andet laverne på termen side sådan ca. 20-25 liter visk hver dag. Letom du også laver en halv lidet spød hver dag. Og det svarer jo. Altså spødt med en halv liter. Alt det spødt, det skyder det jo. Så også det sker igen det rørsystem, som det har, det er. Og samlet set, så fyder alt det væk i alle de forskellige grog og hjørner og folder i tam. Og så sammen med ner. Og det her næste. Det kommer fx fra den gør, du jo meget oplagt spiser sammen med din sorde. Her sakes koldretterne i midt med små dele, så de sener i tam sammen med en masse af væsken, kan komme over i blodet. Og her sendes de saket køgler videre til cellerne, hvor de fekererne som jo ergabri. Men også det kan du høre meget mere om i på din fantastiske fordøjelse. Vi har jo også i podcasten tidligere besøgt din mave så tønde og tøgler. Og nu ved jeg ikke, om du kan huske det, for der er jo rigtig meget at holde styr på afiden i alle podcast. Men blandt forte jeg i lige i løn hæsen om de her ikke tiler, som der laves nya næres hele tiden. De slemær, som på tamten side producerer alt den her væske, ja de er blandt lavet af epig til. Og de laver kun 2 til 3 dage, så bliver de udskiftet med en ny måli. På den måde så udskift hele tark side nærmest hele tiden. Men alle efter, hvor vi er i sammen, så ændrer celler så også efter deres formål. Ixel ja der skal måde og vand fra solder overføres til blodet. Så her en masse celler, som er god til netop det. Men hvis det er fx jæktar, hvor alle vores bakterier bor. Ja, her er tar væk lavet på en sådan måde, at baktererne ikke kan trænge igen og kommer over i blodet. Både fordi vi har brug for bakterierne i tam, men også fordi du kan blive ret meget syg, hvis det kommer over i blodet. Det låtebakterier, som jeg også i noget værd netop kaldt for din bakterie dyr. Den har du faktisk mere end et helt kilo af i din tæt. Du har faktisk så mange af dem, at du har mange flere tænbaker, end du har sær i hele din krøb. Der er så absurd mange de der bakterie dyr, at det faktisk ikke rigtigt til at fatte. Hvis du er et vokset menneske, så er der 10 trillioner bakterier i din tæt. Det er sådan ikke vanvid høj tal med et tal og så hele 20 mål der.

SPEAKER_00 7:56

Altså et og så nul, 0, 0, 9, 1, 0, 9, 0, 9, 9, 9, 0, 0, 1, 0.

SPEAKER_01 8:06

Jeg ved ikke med dig, men det er så mere end jeg nu kommer til at fare. Noget helt andet vild er, at du som nyfør faktisk så ikke havde nogen bakterier dyr. Og bæerne jeg følt med en såkaldt steril tar. Det vil sige, at der er slet ikke nogen bakterier derme. Men allerede efter 24 timer er så bare et døgn, så indres baby tarme så, så der kommer flere forskellige bakterier der. Plus jo mere mand og jo mere forskellig meget baby spiser, jo flere tam bakterier kommer der. Men ikke bare er dine bakterie følge tam super vigtig for din fordøjse. Det forsvarer faktisk også mod farlige bakterier i et tam system. Og derfor forsker meget i vores bakterisk dyr. Blandt andet for at finde ud af, hvordan det er med at holde dersker. Og sker det også bakterisk dyr. Og det gør det at spise sundet og ikke drikke for meget såg vandet eller skise for meget svæk og andre søde skanger. Som jeg fortalte både i et ret søty og i energi til 100 billier celler. Så så er det et samme system for at udskille hormoner som f.eks. ingen, glikon og adrenaline. Og selvom der findes mange flere hormoner end. Ja så kommer de her 3 i arbejde, når du sammen med din sovand spiser fx et guld rød eller en robuds mad. Faktisk laver din krop hele tiden mere end 20 forskellige hormoner. Det er fx dem, der åbner for din celler så motosæretne fra solanden kan komme deren og bliver til energi. Så også det forsker der rigtig meget i. Det ser nemlig ud til, at hormonerne sammen med bakter er med til at bestemme om du kan få søg og syge. Og i det hele taget hvordan din fordøje virker. Og det hele hænger sammen. Ahænger flexib af vi spiser om formation og øvrigt. Letom din samles nærsystem. Vi er imonaparat og hormonsystemet er såret af sammen bakterie dyr. Og det er så indviklet, at vi stadig kun forstår en lille smule af det hele. Men heldigvis bliver det hele tiden kloger på det. Her tilst bliver der kunne godt tænke mig at snakke lidt om størrelser. I podcasten et ret søgt mot. Der forter blandt andet om din laver. Det er den, der styre fx blød søkker, lemes den også har et slags sukker det på. Den kan varie op til haltet kiler. Det er lige så meget som 6 af de små vand. Den har lidt den samme form som en ret stor og lidt af langt set. Den er svært og blød, og også derfor går det meget nemt stykker. Men heldigvis for os, så er den super sejlig. Både fordi den ligger godt beskytt under det nedste rigen foran på kroppen, men også fordi den vild nok kan gendanne sig selv. Man kan faktisk skæld den væk. For eksempel hvis man bliver sygand. Og så vøser den ud andet. Det ikke vildt. Det er der så heller ingen andre af din eller mine organer, der kan. I det hele taget er kroppen størrser altså ret vild. Men også tit svært at forholde sig til. Iær de helt små størr. Mange celler er for eksempel ca. 0.01 mm en hundreddel af 1 millimeter. Det er vildt små. Og så små, at du ikke kan se det uden at bruge en meget kraft lub. Men der er også forskel på cellerne størrelse. Den største af dem er ikke, sådan en som vi alle kommer fra. Det er alt pyr ført med, og så gæmer det sig i din levort. Altså hvis du har sådan en til bruge dem. Altså hvis du skal have et bar. Og ikke sæler, den er ca. 0,2 mm, det vil sige en femme del af 1 mm. Og sådan en, den kan du faktisk lige netop se uden en lub. Så vi så ind i en af din celler. Ja så bliver det alt sammen endnu mindre. For eksempel etarkunder som jo i cellernes energet, og som jeg fortæller om i energi til 100 millioner celler. Ja sådan et metar det er bare cirka 1 mikrometer. Nu er det så ned på 0.0001 cm. Det vil sige, at der kan være 10. 1 cm. Prøv lige at se det for der på et målband. Det er altså virkelig måde. Så skal du, og skal du se sådan etorje, så får du brug for et mikroskår. Jeg synes, at det er svært med de her vild små størrende. Så for at forstå det, så kan jeg føle samlig det med noget du måske allerede kender. Jeg så starte med en blade lus. Det har du måske set på bagsiden af et bland. Det er 1 mm lang. Eller kort, sige. Så fx hvis en motoseret molekyle har samme størrelse som et bland lus, ja så vil et mikrofonet til sammenligning være ligeså stort som en vanskerøj skår, og så halt 5 cm. Og mikorkontret er jo en i cellen, og den alser cellen, ja den vil så her i vores lille leger lige så høj som et køretår, det vil sige ca. 4 meter. Men vi kan også samlig cellen med et af de der små såkruer, der nogle gange ligger på bordet når man har spægt af så her sågand. Det er så sammenlignet med cellen, men lige så stør som hele 5 år 20 fodban der så 2. Jeg ved ikke hvor meget klarer bliver det, men for meget samlig. Så kan jeg ligesfore for. I det her podcast, der har du hørt en masse om dit fordøjtssystemer. Let den første sådan vand, og det til den ud i tog letet. Jeg har også fortællet om det en tysker der sagt meget i målen og sener i mærke såg og i din tarn. Og u en symer, så kan du nemlig sagt manden til så gitte små dele af det kan komme over i blodet og hen til cellernes kræfværker. Altså de her motorer. Jeg har også fortalt om insulin, glokon og adrenalin. Det er de hormoner, der blandt andet gør, at du ikke har fået eller få lidt sukker i dit blod. Lesom du dengang jo, blandt andet også har hørt et mule om, at man forsker i, hvordan også din bakterie kan dyr er super vigtig for dit hælbræ. Men faktisk også for dit humør, og om du har energet til at læse, lege, spille. Eller bare hygge dig med en podcast. Og sådan kunne jeg faktisk blive vede og ved og været med at fortælle om alle de fantastiske ting og sager, der sker i den fantastiske grøn, når du dækker en så der. Men alting skal jo herinde, og det gælder jeg så også for den her podcast serie. Husk du på opdannelse på videnskabskår 20.k men også på LXK og Wikipedia. For her kan du feks læse meget mere om alt det spændende, der sker i din krob. Og hvis der er noget, og det er der, som du ikke får her i podcasten, så kan du altid lige spørge en biologilærer om det. Podcasten er så vanligt produceret af socialekonomisk polygon medie sammen med Videnskabsår 22 DK og Nebles Institutet i samarbejde med Marie Brian, og især med Anja C andersen. Det her professor i astropysik og som du nok nu ved, forsk. Jeg kan så bare synes jeg så sket. Ligom podcasten af financeret mindler fra vilumfunden, novorisk, bidden og Clausen font samt du Jensfund. Julet og Megem har vi søget og faggækker. Jeg er klæppet og lyvet af sig. Jeg hedder Kæg og har samme med Jus og Magetus til den her podcast. Tak fordi du lyder med.