Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter.
I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne.
Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme.
Velkommen til en naturlig podcast. Dengang handler det om. Hvad er neuropsykoli?
SPEAKER_00
Det handler om forholdet mellem vores hjerne og hvordan vi tænker og ager. Det er jo en disciplin inden for psykologien, der beskæfter sig med hjerne og tænke. Og med tænkning mener jeg sådan som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, skrog og overblik, planlægning, mentalt tempo. Og alt det, vi egentlig bruger hjeren til i det daglige. Det er jo især med fokus på de tænkningsprocesser, vi har og bruger i det daglige. Og meget af det, som vi ikke tænker over helt beset, men noget af det, vi gør automatisk, og vi bare kan. Det kan være, når vi koncentrer os om at læse. Det kan være, når vi fører en samtale, at vi skal holde styr på nogle evner. Vi skal lygde. Vi skal forstå. Vi skal svare. Og vi skal tænke abstrakt at løse nogle problemer. Der vi skal ud og handle. Og vi skal huske, at vi skal købe ind. Mit navn er Maria. Jeg er uddannet kands på Københavns Universitet. Jeg arbejder som nemeolog på et afsnit for hjerneskær på ude af hospital. Jeg arbejder med begstet begjæser. Som betyder, at man fx har været u et trafik u hælde, eller har slået håb på en eller anden måde, som har givet nogen skade af hjern. Eller det kan være blød på jæren, en bløding i jæren, en jævelse. Der kan være mange grunde til det, som gør, at man har svækket sin bevidsthed i en eller anden form. Der finder flere græne iden for psykologi. Det kan fx være kinskykoli. Typisk med terapi og samtaler i forskellige sammenhæng. Og det er nok det billede, folk har den klasiske psykolog. Og så er derosykologi, den grænser mere op til den naturvidenskabelige. Og inden for neosykologi er der så også flere forskellige felter, man kan arbejde med. Femel at arbejde med forskning og uddannelse. Man kan arbejde med påvirkning af histet, som jeg fæmpe gør. Man kan arbejde med søvn. Det mindst sygdomme børn. Men fælles er, at man ofte i hvert fald erin for udredning af kognitive funktioner og kognative vanskeligheder. Typisk som følger en hjernes skade. Kognitiv vanskelighed betyder egentlig, at man er påvirket i forhold til sin opmærksomhedsevne koncentrationsevne hukommelse, overblik, planlægning. Det vi kalder for eksekutive funktioner de mere styre funktioner i jæren. Det mene tempo eller ens sprog. Det er nogle af eksemplerne på de vanskeligheder og funktioner, som vi undersøger som næresover. Og så er et gennemgående tema ofte mental træthed. Det viser sig ved, at man typisk ikke kan koncentrere sig så længe i gang. Man har mange signaler på træthed. Det kan også være mere skjele signaler. Sådan forundt i hovedet, eller får ont forskellige steder i kroppen. Det er tit noget, man oplever, når man har haft en jernskærde, så det arbejder vi også rigtig meget. Og det er noget af det, vi også hjælper folk med at lave bedre at kende under det forløb, de har hos os. Og ude over skeer, når man fx går hur det får et børnene, det er at vi kan få svær ved ting, der før enkelt. Og vi kan blive meget mentalt udkørte. Og den her hjernet træthed, som man kalder den, kan have indflydelse på, hvor godt vi så fungerer i andre sammenhæng, og i forhold til vores koncentration og bekommelse for eksempel. Og det er det deron ofte kommer ind i billedet, både til at vurdere det her, men også for at give nogle konkrete anbefalinger i forhold til hvad der kan hjælpe i det videre forløb. Så kommer man typisk videre til noget rehabilitering. Kenoptræning kan man også kalde. Og der kan man arbejde med en metode, vi kalder for psykoedukation, som egentlig er at få øget indsigt i de udfordringer og de ressourcer, man har, som følger den skade, man har haft. Man kan arbejde med nogle kompenserde strategier. Hvær afhjælpe nogle af de mennesker helt konkret i daglig danger. Man kan arbejde med det, vi kalder energiforvaltning, så få styr på sine resurser, sin energi i løbet af dagen. Så man har optimeret den energi, man nu engang her. Så bruger nu også ret meget tid på at inddrage familien. Altså det pårørende i forløbet. Og når jeg skal sker og opstår, så rammer det ikke kun den enkelte, der rammer også familien. Så det er rigtig vigtigt at indgrage dem alle sammen, for det er hele rolefordelingen, der bliver indret. Og det er hele fortællingen om familien, og det er narratg, at man har samme, som vær. Så det er også rigtig vigtig at have fus på. De fleste kender jo efterhånden nogle. Jeg har haft en jern ruskelse eller haret det selv. Og man er blevet mere opmærksom på, at der kan være nogle veje følger af det. Hvis man sådan har nogle symptomer på stig. Det kan jo være sådan som hovedpine. Det kan være øvrig særlig og træt typisk. Koncentrationen, der er påvirket, hukommelsen, der er påvirket. Så kan man fx få hjælp, hvor man arbejder med røggæn og undervisninger. Det er typisk en psykolog, der vil have fokus på det. Det er også meget almindeligt, at man kan have nogle psykiske følge, at humøret kan være påvirket i en eller anden form, fordi man bliver så ramt på forskellige parametre. Så der kan psykolen også være begjeldet. Nod vi også arbejder med det er at hjælpe folk og roligt og ordentligt tilbage i arbejdet, når de har haft sådan en sker på hjern. Så det ikke bare bliver fra 1 til 100, men at man støtter tilbage i en almindelig funktion igen så godt som muligt med de rigtig skån hensyn med de rigtige tilvej. Ofte har neusykologen den rolle, at han eller hun samler detaljerne i et forløb. I en samlet ruring, der så kan pege på en specifik behandling. Hvis man skal kigge på, hvor neusykologen stammer fra, så kan man spå det ret langt tilbage. Der er blandt andet tilbage til frenologien i slutet 1700-tallet, hvor man talte om seration. Altså man brøde at kortlægge hjerner ved at undersøge grænden ydre form. Det mødte selvfølgelig en del klik efterfølgende, da det selvfølgelig er dybt. Kritiskabelt rentskabeligt. Det egentlige start skud for nygologen var nok omkring Broca, som studerede språet lokalisation i hjernet. Det var i sidste halvdele af 1800. Det var selvfølgelig svært med i det man undersøgte. Det var jo døde patienter, og det er bygget på kliniske jagelser. Der var ikke nogel. Der var ikke noget materiale, som man kunne sammenligne med raske. Så det var lidt svært videnskabeligt at undersøge det på det tidspunkt. Så skete der lidt i 1. verdenskrig på grund af nogle skudelationer af sky ramte soldater. Som man fik undersøgt, men ikke særlig meget. Det var faktisk først i 2. verdenskrig, at man begyndte med gruppestuder. Pykologer begyndte at deltage i wordering og i genoptræning. Man arbejde mere med det her eksperimentel psykologi. Man begyndte at bruge forsøgsprotokoller og psykometriske test. Altså test med kvantificerbare mål. Man havde noget mere normalt materiale i spil, så man kunne sammenligne raske med dem, der så ikke var raske at se på, hvad betyder det egentlig for resultaterne. Generelt kom der også sådan en konnitiv nepsykologisk bølge eller revolution kan man sige i de sen. 60 år, hvor man begyndte at kritisere og gøre lidt op med det, man kalde behaviorisme af psykologi, som havde meget fokus på stibelus og respons. Og ikke så meget det, der sker i mellem. Der var man lidt interesseret i netop at undersøge det, for det måde man jo som psykolog. Så blev nyosyk mere sværfagligt da begyndte at opstå mere videnskab. Traditionelt set så har nævsykologien været fokuseret på hjerneskret ramde, men der er også andre områder blandt andet in for psyki, hvor det kan være interessant at lave kongere udrænning og relevant at gøre det. Det kan blandt andet være sketfani eller depression. Og så er der også ofte det, vi kalder for konbidet. Det vil sige, at der kan opståel en depression eller en langse efter. Hvilket jo også kan give nogle kongere vskliger. Så det er også rigtig vigtigt at være opmærksom på, at det er noget somer for øje, både når de uder, men også når de har i handl.
SPEAKER_01
Det var Maria Ø. Der fordert, og hun erg. Jeg arbejder som nævsikolog. Spørgføret også Maria. Hvorfor hun valgte at uddannende sig og arbejde som næropsykolog.
SPEAKER_00
Det er nok det interessant i både at være psykologen, der er der følelsesmæssigt for patienten og for familjen. Men også fordi jeg er interesseret i, hvordan hjærer egentlig og skærer i hjæren kan påvirke måden vi fungerer på. Og hvad man egentlig gøre for personer i den sammenhæng. Det synes jeg er normalt spændende.
SPEAKER_01
For øver at vise det samme, er der ikke altid kunna dårligt følge af en jern sket.
SPEAKER_00
For eksempel kan også være nogle lidt mindre negative end da positive følger. Nogle kan opleve, at de bliver mindre kontrolleret. Kan give lidt mere slip og få et perspektiv på livet. Og en måde så det ved, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er så vigtigt. Nogle pårørende kana opleve, at patienten er blevet lidt flænker eller lidt sjovare og rare at være samlet osv.
SPEAKER_01
Og det er jo egentlig meget godt at vide. Og selvom det selvfølgelig heller ikke den grund på nogen som helst måde kan anbefales at få sig en hjernes skæd. Hvis du vil vide, så har jeg i jo hart et link til Lex.dk, hvor du på dansk kan læse om neurosynki. Og hvis du virkelig vilk, så er der blandt også link til den enkelt røde Wikipedia med et meget mere omfatde opslag om neurosynki. Plus link til Pohold Brooker, som Maria nævte, nu skal jeg stimulus og det der konbiditet, som Marie har også nævnt. Musik var den gang breg til Janu Sweet 1 og Sret nummer 3 i set år og børne med klarer. Og så Metisk Concert klarer. Der opførte der herus Jhuh, der vil, der skrevet af Jæf. Så herunder igen blags pregudet til celus lidt nummer 1. Alt sammen hænget fra Free Music Arkive. Mit navn er Somethald Kørgår, og jeg har også den gang intervet, klippet og lygede den her naturligvis kolgast om Hværgyllogi. Hvilke jeg har gjort på vegne af socialøkonomisk porg media. Tak fordi du lyder med.
