Hvad er klimafysik?

Klimafysik bruges bl.a. til at forudsige konsekvenserne havstigninger pga. klimaforandringer. Og til forhåbentlig at udvikle ekstremt præcise vejrudsigter – helt ned på ét bykvarter... Til det bruger klimafysikere f.eks. matematiske modeller til at udregne de komplekse ligninger, der ligger bag disse forudsigelser.
 
 Medvirkende: Irene Kruse, der bl.a. er Ph.d. på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Musik: Hinterhaim med: The sun never lights, Finnaly lost  og Les ondes secretes samt Miles Davis med titelnummeret fra Kind of Blue samt Beastie Boys med Sabrosa fra Ill Communication.

Tjek evt. også den eventyrlige fortælling om, hvorfor du IKKE må smide din brugte pizzabakke i pap-containeren, mens den med hvordan der kommer biogas og kompost ud det madaffald mv., du sorter derhjemme, kan du høre i Fra madaffald til biogas og kompost (1:2) samt endnu mere i Fra madaffald til biogas og kompost (2:2) :)

Nalle Kirkvåg klippede og sound designede også denne NATURLIGVIS, der som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_02 0:11

Men det er først lidt for, inden vi går i gang. Den gange min gæst er den stærk af i italiensk dansker, som ikke var dansk som rundet som morgon. Og det er så podcast ekstra ordinært uden for det var bare så super godt var at det slet ikke gængede mening og sidde indenfor. Men det kan går, så var der pludselig Før Værk Rib. Det er ikke noget, som gav mening, at det var både sømer og lys dag. Men ikke mener, så kommer der som ca. Helværet i podcasten er så førg.

SPEAKER_01 0:44

Kører velkommen til nær.

SPEAKER_02 0:48

Det håber jeg, at du kan lave med. Og så ellers, hvad det her klimafysik? Somet sagt.

SPEAKER_01 0:57

Det er studiet af kliemet med fysiske lov. Så hvad er klimaet? Det er et genesnit af været over mange år. Så normalt tager man 20 år 30 år til at definere, hvad climat er. Gems er for eksempel regn, temat og fygtighed og mange andre heller. Så fysik er en måde at beskrive naturen på ved at finde de fundamentale ligninger, der beskriver udviklingen af naturen. Så for eksempel i skolen har man lært, at man kan bruge en fysiklig til at forudige, hvor den bold rører hen. På den samme måde, så kan man bruge de her ligninger til at forudsige, hvor vand beværer sig hen i atmosfæren, eller hvor vand beværer sig hen i havet. Når man kan se den sky, så ved man der vand. Water vapor ogandamp. Og den bevæger sig selvfølgelig rundt med vinden. Så vi ved, at der findes de her fundale ligninger, der beskriver udviklingen af det, der bevæger sig i naturen. Og dem kan vi så bruge til at forudsige, hvordan atmosfæren udvikler sig og hvordan det udvikler sig. Og de to komponenter sammen. De skaber så vejret og klimaet. Vi ved også, hvor meget energi, der kommer ind i systemet. Fordi det er solen, der giver den energi. Så ved at vide, hvor meget energi der kommer ind og nogen hvor meget energi der kommer ud. Så har vi også information om, hvor meget energi der er inde i systemet. Uviklingen også af hele hver systemet. Det afhænger også af den energi der inde i det. Så det ikke kun vand, der bevæger sig rundt. Men der også energi, der kører det hele. Og det er det, vi bruger klimafysik til. Når vi skal bruge klimafysik, så tager vi alle data, vi har omveret. Det man har målt i verden over de sidste år. Vi har rigtig mange år af data over hele jorden. Og med det data, så kan vi lære, hvordan vejret har udviklet sig i tiden. Men vi kan også løse de ligninger, jeg snakkede om tidligere. T at forudige, hvordan vejret er om en uge, eller prøve at forud sig. Og så i klimafysik desværre er, at man vil prøve at forstå, hvordan er klime så. Det betyder hvordan det ser ud på jorden om måske i 30 år om 50 år. Og det er stadigvæk et meget stort spørgsmål. Så skal man kunne løse de her rigtig mange ligninger over hele jorden. Det gør man med hele kloden. Man deler den op i felter. Og så som en bol, der rører hen et sted. Så skal man lige løse de forskellige ligninger i et felt af jorden af kloden til at forstå, hvor tingene bevær sig hen der fra. Så det er mange ligninger, man skal løse i et felt. Og så skal man løse det over hele kloden. Så det er rigtig mange ligning her. Det er en måde til at matematisk kunne se her. Så skal man dele sådan the space op i sådan grid. Have det? Velkomt her. Til at løse de her linger, så skal man have en computer program. Ford det kan man ikke fysisk gøre på et stygt paper. Så til at gøre det, bruger man sådan nogle klimamodeller. Det er bare simuler af været over mange år. Det er sådan nogle modeller, som man arbejder på nu. Og man arbejder på at lave den mere og mere præcise og retvisende her. Og det er de modeller, der viser også lige nu, at kliet er ved at blive varmer. Og der er lidt. Vvis jeg havde sådan infinite computer power udenlig regnings power. Så kunne de her uendeligt må. Men vi har ikke udendig regnskra. Så man skal finde den tætste form. Men den er så delt op i færd. Fordi vi ikke har udlig regnkraft. Så vi nødt til at dele jorden op og løse ligningerne på de her felder. Og hvis vi havde udendig regnkraft eller meget større regnkraft. Så kunne de her fel meget mindre op til en millimer. Det vil være vildt. Men det er også den retning, som nogle klima og bare forsker går i. Og det er at lave en meget præcis simulering med meget små felter. Så det vi håber på inden for klimafysik at opnå, det er at vi har forstået takket hver disse modeller, at der er global opværning. Så hvad betyder det i forhold til cykloner for eksempel, som vi hører meget om i nyhederne, som rammer ofte østkysten af Nordamerika og Detroit udlægge, byer og det hele. Man gerne ved, bliver de stærkere, eller bliver der flere af den, hvis der kommer stærkere cykloner i fremtiden. På grund af opværningen, eller hvis der kommer færre eller bare sådan videre dange. Og det kan man kunne ved at kigge på hver data, som er sket, men til at forudsge, så skal man bruge de her modeller. Og det er ikke kun storme, som vi kigger på, men det er også tværke et stort emne at tværke i specifikke områder. Og i forhold til Danmark, så tror jeg, at vi er meget interesseret i, om stigen af havet som havvandet wortline, havvandsten. Og der er rigtig mange mekanismer, som er konkret til at hænger sammen med havandet. Det er også meget forskning iden for klimafisk. Og det har nu også brug i modeller. Fordi selvfølgelig at global op værling, så smelter isten oven på grund. Og det er så vand, at det kommer så ind i hand. Og det kan vi blandt andre klimafisket. Så jeg har snakket om cemet og opvremning og alle de ting, der kan måske ske i. Men i min personlig forskning. Så jeg mere med, hvad sker der lige nu og her. Og det vil så være værd som min drøm i min egen forskning. Det vil være at kunne hjælpe med her værudsigt modeller til at være så præcise, at man kan forudsige vejret, eller forudsige så præcis, hvornnen kommer for eksempel. Vi ved alle sammen, at det er svært at vide. Man ved aldrig med 100%, hvorningen starter f.eks. i Danmark. Så eksempel det er et drømt drømmecener. Hvis jeg kunne fortælle dig, at i morgen klokken 16 lige her på København med den her plads, så kommer det til at regn. Og det er sådan 8 minutter senere. Det vil være et drøme.

SPEAKER_02 8:33

Du har lyttet til uden for at optage kurt sagt naturligvis på klimafysik. Det var italisk dansk.

SPEAKER_01 8:41

Det er reta, der har medvirket. Og hun er bachelor i fysik fra Italien fra Triest Universitet. Og jeg master i klimafysik fra Ut Universitet i Holland. Jeg er phd-studerende på Nilsborg Institutet på Københavns Universitet. Og hun forsker i atmosfær og fysik i en gruppe, der hedder Atmosphériik Complexity på Anspor Institut.

SPEAKER_02 9:04

Og Københavns Universitet. Mit navn er Kæk, og jeg er værd og redakør på naturlig vis, at jeg ikke har været siden 2018, og jeg har trådt til den her. Det historie for detenskab podcast. Hvis det her med at naturvidenskab har gjort det niskerigt, ja det bare om at gå på opdragen til en naturligvis rigtig meget podcast. Jeg har fx til en hulsmasse factors podcast, som fekser har kort sagt, at det kan være om, at jeg er fysik, hvad er biologi, og hvad er bakterier og hvad det naturvidenskab. Og det har kludet en hel masse længere historne naturligvis podcast. For eksempel i en om, hvorfor du ikke smet din brugt pissab i klar af kontainer. Eller hvordan det her meget omfald du står noget som det f. dit køkken og affaldsvaroter. Og hvordan det er som børgers og kompost.

SPEAKER_00 10:07

Der starker ikke overrasket med, at du affald rutræker. Og noget af det her organisk husholdningsafald. Det kommer selvfølgelig rigtigt kontainer, så det er helt bare rørt til på brand.

SPEAKER_02 10:17

Konkaner afhente så af de lokale revolutionskab. Det var det, der brand udbrud. Og nogle af de enorme mængder husholdningsafald ander blandt at blive vækstet. Det er i svært i det nord vestlige jand ca. 15 km vest fra hold. Nu så der. Det kan du ander der hvor du også lørt til den her podkast. Lillefegne der fritt leveret af fuldle om hjælper på andet brog. Så optaget på 5 ude i frig og en risk. Men der altså pludselig. Huskængde kan du læse on show notes. Og jeg så er det bare at sige, at jeg kan produceret af porg Media, som er et socialdekonomisk med. Og det er den er så produceret sammen med Apro. Tak fordi du lymet med 100. Vi vil undersøge.