Hvad er bæredygtighed?

Det bruges her, der og alle vegne… Men hvad betyder BÆREDYGTIGHED rent faktisk? Det mv., får du svar på her; inkl. hvorfor det virkelig haster med det bæredygtige samfund!

Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS) samt citater med Carsten Jensen fra podcastserien: Carsten Jensen i krise (af Iben Maria Zeuthen, Mikkel Clausen og Jacob Heldt).

Nalle Kirkvåg klippede og sound designede. Som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  Link til andre kilder mv. i podcasten:

• Reportage med Hans Christensen: Haarup Maskinfabrik i Silkeborg
• Signe Venneberg anbefaling af hønsehold 
• Supertanker: Staten er ikke bæredygtig 
• Youtuberen Simone Wulff, der vil forsøge sig med at leve bæredygtigt
  
  
• DMJX bygger nyt campus i København.
• Følge pengene : i Højhus på gyngende grundom, at A.P. Møller Holdings køb af Faerch-gruppen i 2020
• Data fra Miljøministeriet: 163.000 tons mad i supermarkedernes affaldscontainere
• Brundtlandrapporten
• Vagn Korsgaard  (nul-energi-huse) 
• Geotermi 
  
  
• Artiklen på CSR.dk: Mærsk: slut med CO2 i 2050  
• Det Økonomiske Råd : En CO2-afgift vil være et skift til en bedre og billigere klimapolitik
• Mark Lynas og hans bog Six Degrees – Our Future on a Hotter Planet.
• Danmarks Statistik: apps til at undgå madspild
• Info om bomuld: faktalink. 

Kristoffer Nilaus Tarp & Erik Thomas Johnsons bog Forretning for fremtiden der citeres fra er (støttet af Industriens Fond.). Tjek evt. også: Klimaforskere bider negle over tipping points, som kan udløse en lavine. Her er de vigtigste…  

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_08 0:07

Du har ganet at hørt det begrebt ca. 1 million gange. Bære dygtigt. Det er her og hele vegnet.

SPEAKER_04 0:14

Det kunne være en fantastisk fremtid, vi går imod. At vi tænker bæredygtighed i flere ting er en bedre værden og liv for vores børn og vores børn. Og ret forretningsmæssigt. Hvem kan forestille sig, hvilken firma der findes om 15 år, som har blomstet op på baggrund af de her teknologier. Og for eksenør og teknikker, så det er nemt drømt, for det er så mange muligheder, du kan kaste over at påvirke verden og gøre verden til et bedre sted.

SPEAKER_02 0:38

Hvis man vil gøre et eller andet meget nemt, så er det at have en høs i jar eller i går. De omfærder de der mader, vi ikke kan bruge til andet. Det kan faktisk guld, når de kommer lidt på skolen hos høn. Og så dagen efter at de har spistet, så laver de sådan nogle fine opsklede madrasker. Som fandt et fyldt med proteiner og helt orange bland.

SPEAKER_03 1:03

Vi er nødt til at få bære dygtige stær på bank. Stærer som kan forhæng det billede som film instruktøren James Cameron og blandt Titanik og Harvey tandet i et interview i 2019. People need to reg the fuck. Sand.

SPEAKER_09 1:23

I dag might udford, fordi jeg vil gerne lave mere om bæredygtighed. Så i dag kan læret mig med en person, der ved meget om det her, fordi min egen viden er så ikke rækker. Nu hedder Cille, og hun også klar.

SPEAKER_08 1:36

Her deten fra skin på skildar samt Cine Vanders bæredygtig rød om hørt. Efterfoldt af Karsten Rortmand fra Pætker med citatet fra film instruktøren James Cameron og til sidst ytuber Simon 2. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt. Det bliver faktisk ret cæld defineret, så det forsøger jeg at finde svar på. Og men det viser sig ikke at være sådan helt nemt at definere.

SPEAKER_06 2:09

Selv meningen af begrebet bæredygtigt findes der et utal af definitioner af. Bæredygtighed er et begreb og en tankegang som i sjældent grad er i vælgen, og der så snart det ikke den personer, der ikke gerne udtale sig om det. Det er også måske bare på mange måder at begreb et koncept, som jeg har mange forskellige definitioner og mange forskellige betydninger efter man spørger, og som bliver brugt lidt løstagtigt eller lidt utydligt på mange måder. Hv det fx at sige, at et produkt er bæredygtigt eller en virksomhed er bæredygtigt. I stænk giver ikke sådan nogen men, fordi bæredygtighed som begreb forpligner os til at tænke systemisk og i økosystemer og større sammenhæng, og så prøve at måle på noget, der er bæredygtigt på det niveau. Så vi hører helt tænkt, at det her er bæredygtigt og det her ikke bæredygtigt. Det er nemt at tale om det på den måde. Og det er også meget forståel. Men det støtter noget af komplekset. Og man viden og mål for, hvor vi noget ret er bæredygtigt, eller hvor bæredygtigt det her. Net er så sagt. Selve meningen af begrebet bæredygtigt finder et utald af definitioner af. Det er ikke sådan at folk er fuldstændig i om præcis, hvad det er, hvordan det skal beskres, hvordan det skal afgresse osv. Der er. Så det altid er en masse uenighed omkring det. Det er her, det er mere ting.

SPEAKER_08 3:18

Og her.

SPEAKER_06 3:19

Nægt på Institut for Department of Management so Science and Communication og sædj, det har ikke noget dansk kan. Og jeg også op godt tysker, acemic po director for Sibe Sandy i Center, som har særligt fokus på alt, hvad det at gøre med bæredygtighed og trovarlighed og snart samt mere sammenhæng, der har at gøre med virksomhed og forbrer og innovation og alt muligt. Jeg forsker i forskellige aspekter af bæredygtighed, virksomhed og sociale ansvar, til formet i den offentlige sekt.

SPEAKER_08 3:48

Når jeg intervjerer en til at naturligvis for eksempel det, du er i gang med at lidt til nu, ja så skal jeg altså ret lidt med på mikrofonen, så det bliver rigtig god.

SPEAKER_06 3:58

Det er for at gædan. Så det tror jeg selv lige sjældent.

SPEAKER_08 4:04

Når et eller stæk begreb, som bæredygtigt er relevant i en videnskabs podcast. Ja, så er det jo netop fordi, at det bruges her der at hælde vegne eller sådan lidt løstagtigt eller lidt utydligt på mange måder, som stent siger det. For eksempel udsende DM Jet i daglig Journalisthåskolen i sommeren 2021 pressemøddelser om, at de bygger et nyt campus i København på 7.000 km, samt ikke mindst relevant i den her sammenhæng, at det nye campus skal opføres som bæredygtigt byggerrig. Hvilket betyder, at det skal leve op til FN's krav om bæredygtighed på en række parameter. blandt andet socialt, teknisk proces og område kvalitet. Også at pemølle holding kom i følge med et penge magasin. Følge penge i Jærker busin og Mette Simon tilbage i 2020 midt på den bæredygtige bølge.

SPEAKER_10 5:01

A Pemølle Holding, altså af Pemølle Familien Investeringsselskab har haft en stor penge på fremme.

SPEAKER_07 5:07

Det har simpelthen købt færggruppen for 14 milliarder kroner. Den holste brugaserede virksomhed er jo en virksomhed, der især gør sig i plastombage til fødevare.

SPEAKER_10 5:16

Og Pemølle Holding kalder færk for en bæredygtigt selskab.

SPEAKER_07 5:20

I 2025 skal 100% af produkterne være fra genvendt plads, så der ligger en klar plan, og man tror på, at det bliver en succes, ikke bare i Europa, men i hele verden. Der får man betalt hele 14 milliarder for før gruppen. Så Epimøllerfamilien er ved at blive grønne. Ja, der er stadig også nogle store tansker, der har fragtet oli produkter. Det vil sige, at epemøllefamilien er vel på en rejse nok til at sige fra det sorte mod det grønne, og nuancen ligger nok et sted midt imellem lige nu også, så der også købt vandler i steder i.

SPEAKER_08 5:52

Farisk vil det jo vilveg meget mere bæredygtig frem for at gena, at reducerer den enorme mængde af plæst vi bruger i alle dele. Men det er nu nemet den bæredygtig tanke som ligger baglings køn af færd. Men hvad er det så bæredygtigt? Husk man når der ikke findes en enkelt definition på det begreb. Det er ikke mindst det stængt mal skal hjælpe med at finde svar på.

SPEAKER_06 6:25

Jeg kunne godt freske og sige, at jeg bruger for en meget teknisk og klar definition. Men det er heller ikke nødvendigvis godt, fordi så kan have en teksk anvendelse. Og det er tydeligt, at når vi taler bæredygtig, så har brug for, at mange skal kunne se sig selv som en del af det her. Og kunne om så må sige knyte andet til sådan en definition, og så kan det ikke blive alt for tekst og alt for tydeligt. Fange forskellige typer af projekter og aktiviteter, som det er relevant at tale om her. Forestillingen om, at man ved en gang for alt kan sige. Det er en fælles målstok for alle tænke bæredygtighedsprojekter på alt niveau. Det er svært at forestille sig, at det skulle være meningsfuldt. Eller hvad andet i en form for lavste fælles det her.

SPEAKER_08 7:02

Nu det kender en definition, af, at det er et nødvendigt at skæld mellem to typer af bæredygtighed. Nemlig om noget er relativt bæredygtigt, eller om det er absolut bæredygtigt.

SPEAKER_06 7:13

Når vi ikke taler om, at noget er måske relativt set mere bæredygtigt noget andet, så kalder vi det bæredygtigt. Men det betyder, at hvis man stiller spørgsmålet, er det her bæredygtigt eller snarere er det mere bæredygtigt end alternativ, fordi det er ofte det, at vi taler om, det er relativt forskel. Om nogle af løsningerne reelt er bæredygtige, så i og så må sige, at vi går i noget, det er et helt andet spørgsmål. Og det er ofte ikke et tilfældet. Så hælder vi relativt term, så er den absolut term.

SPEAKER_08 7:43

Det betyder fx, at hvis man overhovedet ikke får bruger, så er det selvfølgelig absolut bæredygtigt. Det kan fx være, at ikke ud skifte en telefon, hver gang der kommer en ny model, eller at man fx kunne vælge ned for brug afblase. Det vil nemlig umiddelbart i hvert fald være super bæredygtigt. Men så nemt skal det selvfølgelig ikke være. For problemet er nemlig, hvis man bare for tæt det eksempel, ikke bare egurker ind i plastik. Nu er det jo set ud for et plastifrøg ikke bæredygtigt da vi bruger alt for meget plastik, så kan det betyde, at hurken holder sig i kortere tid. Og at sådan noget ud er på ingen måde bæredygtigt. Alle i 2014 blev der i følge Miljøministeriet smidt 123.000 tons i supermarkedernes kontainer. Ogstillet dig f.eks. 163 millioner kan stillet op på ræg række. Hvis du kan se det for det, så har du også et billede af hvor mange der i supermarkedens græsband. Bare der i 2014.

SPEAKER_06 8:55

Det vi har set indt videre, som rent faktisk er sket i industrien blandt virksomhed i samfundet. Det er en relativ forbedring. Det vi bare ikke har set. Det er et absolut fremgang. Fordi vil også producerer meget mere, den produktion vokser. Og trods, at jeg relativt gønder, går se jo to stadig op af. Men jo, at du skal frakoble bæredygtig udvikling og CO2 slags fra den økonomiske vækst. Konerne skal kunne vokse mere, mens det absolute om så måske klimablæstning falder. Det har man bare ikke opnået. Man har ikke fundet model for, hvordan man ikke kogen i absolut her. Og den måde vi fæltet en masse udfordringer. Relativ begivenster hele tiden. Så skridt. Men hvordan vi knækker den absolute kåde, det er simpelthen der, det er. Vi kan heller ikke godt nok i Danmark. Jeg har ikke så nogen, der skrev, at Danmark var ikke de mest grønne landet i verden. Det er tryg kan man få, men det er naturligtvis ikke sådan, at vi forbruger så mange svin, som vi optræder os hjælpe. Den måde vi bruger vores land på. Så selvfølgelig er vi da ikke af det mest grønne landet i verden overhovedet. Men vi har et ekstremt godt udgangspunkt. Ike mindst kan man sige den her del af verden, hvor vi bare kunne finde plad til at gøre tingene mere, mere bæredygtigt. Og det synes jeg alle sammen har ansvar for.

SPEAKER_08 10:06

Hvis vi skal nærme også en definition, så skal vi faktisk hele tilbage til 1987, hvor man virkelig begynder at snakke om, hvad det vil sige, at nu er bære dygtigt.

SPEAKER_06 10:17

På den er på den meget brugt og bæredygtig udvikling. Og den handler om sige, at man skal handle på en sådan måde også i fremtid generation har mulig for at få et godt liv. Det er jo så selv meget abstrakt.

SPEAKER_08 10:36

Det må jeg nok sige abstrakt. Officielt hedder rapporten og coming Future eller på dansk vores fælless fremtid. Men i daglige tale hedder den altså Brundland Reporten, fordi folk arbejde for den norske grob kollegre med Grundland. Hun var statsminister i 1981 i 869 og igen fra 1990 til 96. Men var altså også med til at udrege denne rapport om bæredygtighed. Og med Brundland Reporten satte FN for første gang sådan en rigtig fokus på global bæredygtighed. Rapportens fokus var regeringer, forretningsliv og alle andre, der også den gang havde fokus på miljø og udviklingspolitik. Og så gør den altså også for første gang et meget omfattende overblik over de største globale miljø og klimakriser, ligesom den var et forsøg på at komme med forslag til at løse de globale bæredygtighedsproblemer. Rapporten fremhævede seks væsentlige udfordringer, som menneskerheden også dengang stod over for, nemlig befolkningstal og menneske resourcer, fødevaresikkerhed, arter og økosystemer, energi og industri samt et bygemiljø. Og så definerede rapporten bæredygtighed som det, der skaffer menneske og miljøet det bedste uden at skære fremtidens generationers mulighed for at dække deres behov. Så det slut. Brundt rapporten førte mange ting med sig blandt andet i 1992 til konferencen da det første verden stopmøde om klima. Siden at afholt mange sådanne topmøder. Desværre er det indtil videre ofte og ikke snakkend i de nødvendige handlinger. Men i det mindste mødes toglederne dag at diskutere de her udfordringer. I 2015 vedtog FN så de 17 verdensmål, der omfatter en lang række punkter, der også handler om bæredygtighed. Nogle af dem er f.eks. at opnår fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug af at sikre, at alle har adgang til vand, sanitet og at de forventes bæredygtigt sikre, at alle har adgang til på lidt, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris, bæredygtig industrialisering sikrer bæredygtig for brugs og produktionsformer. Hæle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konkvenser, og støtte bæredygtigt brug af økosystemer på land og standse udbring af jorden og tab af biodiversitet. Og så videre ham. Nu har vi fået defineret hvad det vil sige at bæredygtigt. Dels handler det om, at ikke har skrevet fremtid generationers mulighed for at dække deres behov. Og dels handler det om at nedbringe skærigt for brug. Vi har desuden føret fast, at der er to typer af bæredygtighed. Den absolute, hvor forbrud slet ikke har nogen skade virkning. Den form for bæredygtighed er dog tænke sjældent. Men f.eks. kunne man indføre grav om sol celler på alle huse, eller man kunne indføre geotermisk varme der, hvor det er muligt. Altså hvor man henter varmen i undergrånden, hvor der faktisk er et uendelig varme energi potentier. Den slags er temmel udbredt på Island, men kan til dels også benyttes i Danmark. Med nok af den slags løsninger er det samlet set dermed muligt med ikke bare lengihuse, men også huset, der forbruger mindre energi, end de selv producerer. F.eks. ved før nævne solceller og geotermis varme osv. Og det sværere er der at stykke vejnd, inden alle hus i Danmark er nu energi. Eller endnu bedre producerer mere energi, end der får der absolut bæredygtige. Teknologien findes allerede. For eksempel ingeniøren vart kårdskår intengivus i 1973, som blev indvidet i 1975. Men hvis vi venter på, at fx bliver absolut bæredygtigt, er der jo den anden mulighed, relativ bæredygtighed. Det er her, den helt store indsats ind til videre har lagt. Men der er faktisk en række aktører, der siger, at de på set ønsker at nedbringe deres klimabelastning så meget, at det skaber forhåbninger om, at det kan anden med absolut bæredygtighed. Ogs her det ved at nævne Rødriget af Pemøler, eller ret er sagt Bør deres ambition, for i 2018 kunne man læse på CSR DK, som er et forum for bæredygtig forretning, at hvor jeg citerer, redderet i primøler mask sig efter at have CO2-neutrale fartøjer i 2030 og har som mål at stoppe udledningen helt i 2050. Altså et bløfte om en udvikling for relativ til absolut bæredygtighed, i hvert fald når det gælder for Redderet CO2 udledning. Samtidig opfordrer Ræderet industrien til at involvere, så står der også i artikeln på CSR.dk. Nå der faktisk er et eksempel på det, som Kristoff Nille tab og Eric Thomas Jolen Nok vil kalde en forretning for fremtiden, som også er titlen på deres bog fra 2021. Den vender jeg tilbage til senere i podcasten. I artiklen fra chr.dk, der fremgår det, at mask ligger vægt på, at det altså fuldt ud at stå se to udledningen i 2050 kræver en acceleration inden for nye innovationer, samtidig med at de nye teknologier skal implementeres. Og somft, der er Chief Operating Office, seteres for i artikken af, den eneste måde, hvorpå vi kan opnå den så trængt kulfneutralisering i vores industri. Det er ved fuldt ud at skifte til nye kulstofneutrale brænskler og forsyningskæder. Sid slut. Og selvom der desværre er langt vej nu. Som det. Blandt andet påpeger. Så er det faktisk muligt at gøre en relsk.

SPEAKER_06 17:01

Når man ser på det store billede, så er det svært at tro på, når man lægger det hele sammen, at vi som samfund og forskellige økonomier skulle være i stand til at leve op til de måstinger, der er blevet sat. Det er svært at forestille mig. Men jeg ikke foret for den elendhed. Selvom der findes især økonomer, som siger, at hver enkelt individer gør på stand lige gyldigt din droge her. Vi er alle sammen ansvarlige for at træffe mere ansvarlige beslutninger, gør mere end ansvarligt. Spise mindre kød. Tænk over, hvor vi flyver hen, hvordan vi bruger resurser. Og der ud over, at der er en masse gode, smarte, bæredygtige løsninger, som hele tiden bliver implementeret, og der er en masse ressourcer, der bliver investeret i at komme op med smartere løsninger. Der sker en masse positivt ting.

SPEAKER_08 17:41

Men sådan en positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Heller ikke selvom dele af marked har opdaget, at det er nu, der skal hles i hver fand, hvis man vil overleve som en af fremtidens virksomheder. Og derfor påpeger jeg sten blandt andet.

SPEAKER_06 17:54

Den viljen til at tage skridt fuld ud af det sådan med sige, at der skal hele tiden pres på, fordi man forfalder til gamle forestillinger om, at vi kommer der hen bare ved, det ved, at bare tænke profit motiver og kort strategie på en ny måde. Det kan man måske holde lidt mere tvivl over. Så market har en vigtig rolle at spil. Men jeg er ikke nem, der tror på, at det bare regulerer sig selv. Det skal skå hen.

SPEAKER_08 18:15

Og meget afreb, det er mere at blive holdt til hænden ja, så argumenterer det Økonomiske råd, det vil sige dem, der også bliver kaldt for besmændene. De argumenterer for, at der skal indføres en CO2-avgift. Det vil nemlig også at følge dem førte til en bedre og billiger klimapolitik. Så Lars Grård Hansen, der er forden at være professor for København Universitet, da jeg medlem af det Økonomiske råds formandskab skriver på deres hjemmeside i februar 2021, at med en CO2-afgift, så flyttes vurderingen af hvilke tilt der er mest effektivt ud til virksomhederne. For sådan en C2-afgivs fordeler, skriver han, særligt stort når det drejer sig om nye teknologier, der skal spættes, tilpasses og færdigudvikles ud på den enkelte virksomhed. Her er det kun virksomhedernes egne specialister, der har en chance for at finde de effektive løsninger. Så når det er forskning og udvikling af nye teknologier, der skal bringe os imål, er det ekstra vigtigt, at afgiften bliver det drivende instrument. Sid slut. Jeg lægger et længe også til det opslag i Show notes.

SPEAKER_06 19:19

Så, at vi har også brug for regulering. Vi har brug for at de her virksomhed også bliver holdt til at holde sig selv. Der er for rigtig mange forskellige akører, for at kommer vi ikke her.

SPEAKER_08 19:29

Lad os nu se, om det sker. Ikke mindst inden for den produktion industri er der stadig en begyndelig modstand mod den ellers så effektiv CO2 afgiv. Hvor det jo er foren, der betaler. Jeg egentlig kan man jo med ret diskutere, hvorvidt det nu også er på sin plas og være aktivistisk i en videnskabsfast. Og det er, hvor jeg netop nu bliver aktivistisk. For men net og bæredygtighed, ja, så er det altså på sin plad. Men altså at være aktivistisk. For vi har for set ud røv med at lære at leve bæredygtigt, hvis vi ikke skal sætte et stabilt klima og dermed også vores arts fremtid overstyre. Og derfor vil jeg gerne her forstå give ordet til forfatteren Karsten Jensen. For hvad sker der med jordens klima, hvis vi ikke finder en bæredygtig måde at leve på, ja det er noget, han blandt andet i den grad forholder sig til, i det er podcasten Karsten Jensen i Krise.

SPEAKER_05 20:36

Altså den situation, vi er i dag. Og det lyder sådan alermerende overdrevet, at vi har ganske få år tilbage til at rette op på balancen på kloden. Mange nævner 2030 som et afgørende år. Og det skyldes, at forskere har beregnet, at når vi har slukket ca. 600 gatons mere kolddoksid mere ud i atmosfæren. Så har vi passeret det tipping point, hvor temperatursti kan standses. Så vil de forsætte. Ikke bare til 2 græder, men til 3, og når vi når 4 græder, og det kan vi resikere og nå førhundet rerner ud, hvis vi entet gør. Ja så vil vi simpelthen se et hvad forsker kalder et uopret kollaps.

SPEAKER_08 21:37

Podcasten Karten Jensen i krise handler i om den gang i februar 2020, hvor hans 25 år søn og klimaaktivisten Reh kolmand falder død om under et ophold i Syder. Og det fører til, at Karten Jensen sammen kone Lis Jensen at kastes ud i en nest urovende krise.

unknown 21:59

Og

SPEAKER_08 22:00

Undersøgelse af den alt abslutne sov, der følger af sådan en pludselig og helt forfærdelig katastrofe. Så Karsten Jensen i podcasten en parallel til de vengtne klimakatastrofer, der med aller største sikkerhed kommer, hvis vi ikke handler i tid. Og der med også at forvelde den verden vi kender i dag. Det får blandt andet Karsten Jensen til at forestille sig, hvordan en klimakatastrofe i slutningen af 2019 i Florid med orkan og ovelser, blot er et forvarsel på den nye virkhed.

SPEAKER_05 22:31

Og jeg ser biler der langsomt og forsigt. Bløjer sig næsten som skaber ned af gaden med et sprøjt for boven og kølvand bjerfter. Nogle nabor, som har lidt lavet liggende huse, har brugt formord på at sikre dem. Men det hjælper ikke blandet ser lige ved. Jeg forstår så, at det her af nye tider. Det er den nye norm. Ved forårstid og ved efterårstid, så vil det her højst sandsynligt gent sig.

SPEAKER_00 23:14

5 inches of sea level at Virginia Kyg in Miami. Just in the last 25 years. And it's accelerating.

SPEAKER_05 23:23

Vandstanden på kosten her er stedet. Og den her sted i de sidste 20 år mellem 10 og 15 cm. Og det er en udvikling der forsætter. Det er ikke en grundtagels tilstand, at haven stiger. Det er ikke en grundtagelses tilstand af temperaturen. Den globale temperatur. Hver år slår nye varme rekorder. Det er den normalitet. Det er fremtiden.

SPEAKER_08 23:56

I podcasten Lakasten Jensen og Smokk Lines på Six Degrees og Futer og Hot i Planet. Hvilke ikke lige frem afmåter en læsning, og men det til gengæld er informativ.

SPEAKER_05 24:09

Den følger simpelthen kapitel for kapit. Hvordan ser jorden ud, for hver grad temperaturen stier. Og han viser, at når temperaturen først er sted 4 grader, så uanset hvad vi gør, kan det ikke længere stoppes, så vil det accelerer. Og når det har nået 6 grad, så bliver jorden simpelthen uberbolig, og det gør den, fordi så er haven temperatur stet så meget, at helt kolosale mængder af metangas, som er frostet på havbunden i så omkring kontinental såklerne, vil tør og stice hører. Og det betyder et at kontinentalerne skrider sammen, og det vil udløse tid vandsbøjer på op til 100 meter. Der rejser over oceanerne med en far af 100 km i timet. Det er det andet. Det kan godt være, der stadig er en karak her. I en dyb spærk i jorden. Eller i livet på overfladen er væk. Og det gælder også vegetation. Men efter jo, at med mindre vi gør noget drastisk, så vil temperaturen være stet i 3 grader ved det her året slutning. Og så er vi tæt på det uundgålige, der så vil jeg indtræde. Jeg kan ikke sige hvad tidsperspektivet er. Det er måske ikke en gang tusen år, og det er måske noget 100 år. Eller mindre.

SPEAKER_08 25:54

Ja, således opmundet vil jeg snart gerne vende tilbage til Sten Valdentin fra CBS i København. Og også fordi du selvfølgelig ikke skal efterlads fuld stændig mismod eller handningsarmet. For der er håb, som Karsten Jensen også er inde på her til sidst.

SPEAKER_05 26:09

Og så lad os sige, at det lykker også ved en forenet indsats at sørge for, at temperaturstidningerne maksimal skal stier 3 grader. Og så iden så vil det ikke ske. Livet vil stadig være meget sværere end det her i dag. Men så er det ikke en træk. Men det afhænger jeg selv. Det afhænger af, at vi er på en helt anden effektiv måde finder ud af globalt og samarbejde.

SPEAKER_08 26:47

Så vi kan stille gør det, hvis vi ønsker det. Hvis vi samarbejder på tværs af længe og sektorer. Og som den også siger, ja, så skal vi ikke give op. Der er mere, at vi sammen faktisk kan gøre.

SPEAKER_06 27:00

Vi skal på ikke måde give op. Det kan vi alle sammen til ansvar og gøre en forsker relativt set, og så skal vi ikke bare uddre til de unge mennesker og sige. Det skal de nok finde ud af. Det er jo ikke de unge mennesker, der sidder på flaske nu. Hver i virksomhederne eller politisk set. Jeg synes, det er vigtigt, at man fastholder noget energi i forhold til at mobilisere kræfter og gøre den forskel, man kan, for at skabe et bedre, mere bæredygtigt samfund. Og det kan betyde flere forskellige ting, ikke kun miljø, det kan også være socialt. Kan vi gøre tilværgen mere hver liv. Det er der vigtigt at fastholde, sådan ikke er patien eller handlingslammethed, men selvom hvordan kan man gøre en forskel. Og det er vigtigt at fastholde, at man kan gøre en forskel, det kan være en lille forskel, men dog en forskel.

SPEAKER_08 27:37

Husk også, at du kan gøre noget og det med en forskel. For eksempel at være med at købe nyt hele tiden, og i stedet for at genbrug så meget som muligt. Plus, når du smider ud, så affald sorterer, og selvom det ikke lige så godt som at reducere affaldet. Du kan også gøre det til en reg at købe så lidt nyt produceret tøj som muligt. Netop tøj ikke mindst form, blæste klimaet og detvide til. For eksempel går der ca. 12.00 leder vand til at producere et par helt almindelige jean. Leder som bombproduktion kræver mængde af sprøjtenler, så det samlede bomgang ikke angribes af rødt og skade dyr. Det er også en rigtig god idé at spise op, det vil sige en læse den på jourand op på talær, som du vil spise, eller alternativ i morgen spise det med, du ikke kan spise et den. Der findes faktisk også en række apps, der kan hjælpe dig med at reducere madspil. Jeg har også derfor lagt et link til en artikel fra Danmark Statistik, der netop handler om den slags apps, det kan du også finde i show notes. Som nemt er det bestemt heller ikke bæredygtigt f.eks. at udskift telefonen hver gang der kommer en ny model. Men skal du bare have en ny, så overvej om ikke din gammel telefon kan genbruges. Hvor er der flere muligheder, og måske lige frem en mulighed for at tjene lidt penge.

SPEAKER_06 29:02

Lesom med fordelen kan overveje, om det videre er nødvendigt, så lige at flyve en weekend til Berlin, London eller forskænker om vi at bare rende rundt og forbret og drige og tage på lange skiefer og solfærer, som vi altid har gjort, og sådan helt grav i forvejer at minder her.

SPEAKER_08 29:18

Samtidig er det måske på tide med at opgøre med den alt om sig gribende vækst model. Og hvornår er vi fx riget nok. Måske er det der, hvor vores fælles velstand tillader, at vi kan i hvert fald overveje at dele lidt med alle dem, der ikke er et køkskab eller har indlagt vand og let i deres eget hjem, selv de overhovedet har det jemand. Nå alt det her er selvfølgelig normativt, at så et spørgsmål om holding her, som du jo selv kan tænke videre over. Men faktum er, at vores økonomiske model ikke er bæredygtigt. Lige nu stjæler vi faktisk fra fremtidens generationers velstand, hvilket jo i følge Brandt Reporten ikke er bæredygtigt. Men det er jo netop ved at skære fremtid generationers mulighed for at dække deres behov. Jeg nævner også tidligere Kristopher Næles Tag og Hark Tomas Jonsons bog Foretning for fremtiden. Den er udgivet på forletet samfundslitter med støtte for industriens folk. Og også den læger der et link til i show notes. Men kan både låne på biblioteket eller købes der, hvor du eventuelt køber din bør. Top og Jensen beskriver blandt andet på side 15, hvordan de betydninger der knytter sig til ordet bæredygtighed bliver brugt af virksomheder, der f.eks. følger en forretning for fremtiden. Ligesom det på siden 48 blandt andet stiller virksomhedsejere spørgsmålet om, hvad det må betyde, hvis herer jeg også, hvis Danmark kunne blive et fremtidslaboratorium, hvor der udvikles og sæles alle de innative løsninger, der skal trække i stedet for vores ikke bære dygtige prakser. Et sted, hvor vi opfinder fremtidens forg på samme måde som vi viste vejen inden for den slut. Og det er da et godt spørgsmål. Så vælger med et ekscelente tanke eksperimet. Men også den her. Der og breg som en af de her korgar. Og så have en begeh. Og dernede er det til. Jeg har lyttet til en naturlig vis, som har forsøgt sig med definition af eletsket bære døgt. Lesom jeg har forsøgt at vise, hvorfor det hester med netop bære dygtige løsninger.

SPEAKER_06 32:01

Det var, der medvirkede, og han er leker på Institut for Department of Management Society and Communication, for at her ikke noget dansk nær. Og jeg også det på Got Hiskre Academic Co Director for Sea of Sustainability Center.

SPEAKER_08 32:15

Det så te Karsten Jensen fra Das podcast serie Karsten Jensen i Krise. Og den lægger der et link til i show notet. Mit navn er Kækker, jeg er værd redaktør og stæfter naturligvis Danmarks Ineste Sagdesignet og historie for tilde videnskabs podcast. Hvis det her med naturvidenskab har gjort da nøsker så jeg befælde dig at kæder over nogle af de mere end 6 andre naturlige podcast, der allerede ligger derud. Her kan du fekste til Død ved mikroblæk, hvor jeg sammen med Cecile Maggen mitærende medværte undersøge om det der mikroplaste farligt eller ej. Du kan også høre om, sådan bruger du mindre plastik. Altså hvordan du kan nedsæt. Al det overbrug af plastik, vi har ved god ikke bære dygtigt. Letom du kan høre om, hvad er fysik, biologi, og hvad er bakterier, hvad naturvidenskab. Og så er der faktisk også en serie, om dengang en række musikfestivaler i 2019 udfællet en gangs plæst og glas til vas bare gengrøs. Det kan du høre om i serien Glasset der skal bære fremtiden, hvor vi i naturligvis undersøger om det så også er et bæredygtigt projekt eller ej. Musik i den her podcast var med Gronda The War, Bio United Angle One og Ambient 3 samt Aurel Regels. Motorcycle mediale K9 Shea. Og så hej Kyle Simon tror jeg han hedder, eller måske hun eller den nuet vi ak. Norvæst jeg produceret af Porygon Media som er en socialdek. Og det er den så produceret sam med Roger. Tak fordi du lygede den. Det er noget det, vi vil.