DEN FØRSTE TÅR: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (1:10)

Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og meget mere kan du høre om i denne lyd-rejse gennem din menneske krop.

Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben.

Du kan også høre om hvordan, du faktisk smager med næsen. Det gør du med nogle kemo-receptive strukturer, som er de modtageceller i næsen, du lugter – og 'smager' med. På videnskabsår22.dk kan du faktisk se en YouTube om, hvordan du smager med næsen. Her får skuespillerne Oscar og Alice fra Kometernes Jul på TV2  nemlig klemme på næsen. Og pludselig kan de ikke smage ret meget. Heldigvis får de hjælp af professor Ole G. Mouritsen.

Tjek fx også lige det her virkelig spændende billede af tungen og smagsløgene.  Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på videnskabsår22.dk, hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, hvad er diabetes?

Podcasten er produceret sammen med videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet  på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med  Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt?  Hvis du er nysgerrig, så tjek lige denne YouTube, hvor hun fortæller om det. Ud over at være super spændende, er den produceret af Børne- & Undervisningsministeriet. Anja har også skrevet en om universet og planeter.  Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker hun her endnu mere om  stjernestøv i denne YouTube fra Københavns Universitet.

Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  Mange tak for det!  Plus 1.000 tak til Vega fra Roskilde, som har givet gode råd til podcasten :)

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:01

Prøv at tænke på en solav. Læcis den solvand, som du bedsker. Tænk på farven slag, lukken og følelse og du dækker den. Kan du mærke det? Jeg din måtte i vand, og du får lyst til at hende den Sovand. Det gør min mor i varg. Løber i vand med tanken om. Sovand. Så velkommen til Hvad sker i kroppen Nårer en Sovand. En serie på det podcast. Ja, faktisk så handler det slet ikke om Sovand, men om sker der i din krøb, når du dræber hine. Der er sådan ret møret podcast om naturvidenskab, biologi og kemi, som du lytter til. Og jeg håber, at du ligesom mig er en super nørk, der er nysgerrig og glad for at lære nyt. Podcast er lavet sammen med Videnskabsår 22.dk og Lilsborg Institutet på Københavns Universitet. Der altså på Københavns Universitet, der kan du f.eks. astrofisker. Det er dem, der forsker i universet stjerner og galakser. Og hvis du måske en gang vil være astronav og ude i rummet, f.eks. til måen eller Mars. Ja, så er astrofysik virkelig en oplagt uddannelse. Og hvis du ikke allerede har gjort det, så må du meget gerne tæt på høreler på. Altså, det vælger du selvfølgelig selv, om du vil, men det lyder bare så meget bedre i de der høreteler. Der lavet til store børn og helt måde. Men voksne måske godt løde med. Og på den her rejse vi samme skal på, når vi flyder rundt i kroppen, så skal vi fx i syrebade i mere gennem 4 meter kamer, og høre om, hvordan det sukker, som der jo er masser af i solavandet via fordøjelssessystemet bliver omdannet til nogle molekyler, der kan blive transporet ud i kroppen celler, hvor det fx bliver omdannet til den energi, der gør, at du kan bevæge din kroppe og hende en solvand. Og til sidst der påillet på det vand som soljen jo mest består af, på et tidspunkt skal ud igen. Jeg skal også lige huske at sige. Du må virkelig gerne prøve at være lidt sådan morligt. For der sker bare vold meget ind i kroppen, efter du har drukket den her solervand. Men der lørt, jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at det her bliver virkelig spændende at høre på. Jeg tilbage til solvanden. Tænk lid på den igen. Dejligt lækker soldervand. Tænk på den der kilder med den ramer tænker. Og så kone, eller hvad du har lyst til. Og såkker masser af så. Det er der jo ofte rigtig meget i solervand. Køber din måtte i vand nu igen. Det gør min. Allerede her længe jeg har rejsket fra solen, så er der sket utroligt meget i min kroppe. Og tanken om solvand får jaren til at sende skaler fra nærerne til spørglerne, og det er derfor målet begynder at løbe vand. Og spørgler, det har vi i hvert fald 100 dag. Det er jo helt vildt mange. De er overalt på og under tungen, i bunden af munden, på ind af kvinderne og i gan. Ofte er det bitte små, ca. 1 til 2 mm. Men vi har faktisk også nogen, der er større. Det er underkæmet under tunge og øer spørgten. Hos en voksne i dag er ørespødt kirten ca. 6 gange 3 cm og vejer lidt over 14 gram. Det er på størsen med en spisæuld såkere eller en blåspidder, en husnøj i metal, eller en tandbørste. Men hvorfor overhovedet spødt jætler? Jo, spødt det er sådan en slags slimelde væske, som blandt andet hjælper med til at beskytte mod hurler i tænderne. Men når der udskældet spøt, bare hvis du tænker på en læger mad, så er det faktisk en rigtig smart funktion. Det forberede nemlig kroppen på, at der måske snart kom ind i munden. Så når du tager en bid mad, så er kroppen klar til at begynde at fordøje det med det samme. Og det sker også med sodand. Din kroppe ved nemlig ikke, om du spiser noget sammen med din solvand eller hej. Og spørg det hjælper kroppen mere at fordøje, fordi det indeholder en række en sørger for, at mandet bliver brugt i mindre dele, eller mens det er i målet. Men hvad er så det der. Man kan faktisk kalde dem sådan en slags biologiske satsa, der klipper madet over i mindre dele. Hvis du spiser en guld rød sammen solen. Så tycker du jo, så gulder bliver kæret til mindre dele. Og på en måde kan man se en sygler det samme. Det sakser. Guldrøds molekyler over i endnu mindre stykker, så du kan fordøje dem, og så kroppen senere kan optage guldrødens nærstoffer i tam. På den måde kan man faktisk godt sige, at fordøjelsen starter allerede inden du bruger noget i morden. For bare tanker om, eller luk der med eller så der vandet, gør at spødtkertlerne i målen begynder at producere spødt. Det kalder man for en spødt respons. Den sætter gang i de neurologiske responser. Her så de her processer i jærgen, som bliver dit nævnesystem forberedder et fordolsessystemet på målen, så du kan optage f.eks. alle gørens næringstoffer. Så du kan vokse, tænke, læse lektion og løbet eller hente den solvand, som vi nu skal tilbage til. Og nu sker det. Jan sender signaler til måskerne om, at du skal gøre det. Hente den konvand. Og det må der også være på tidet. Og må ikke du lige spørg. Og måske du får beskid om det. Jeg rejster fra sofaden, guld eller hvor du skedder, det gør du jo masser af gange på en dag. Hvilket hjem. Prøv lige at tænke tilbage til den gang, du skulle lære at kombinere dine muskler. For eksempel den gang du skulle lære at cyle. Eller da du i en idræs tænke skulle lære lave selver. Jeg huske hvor svært det var i starten. Det er nemlig en utrolig masse processer, der skal koorderes på en gang. Hvad forne skal først sende signaler via nervistemet til de musler, der skal bruges. Der muskelerne, så du kan bevæger dig. Cellerne har nemlig brug for meget mere energi og ild, end når du sidder og stille. Og når du så ikke skal bevæger dig mere, så stopper jaren bare med at sende. Og så stopper muslerne deres aktivitet. Det er heller ikke hvilket som helst muser du skal bruge. Det skal være de rigtige og have den rigtig rækkefølge, så du ikke blog skærder ud af sådan og du rejser der. Og alt det sker på et spidt sekundet uden du tænker nærmere over det. Nu skal så den næste koordiner i gang i kroppen. Det ikke bare skal du gå, du skal også finde soler. Hvordan er? Jædt, det ved du jo ikke allerede, så den handling er automatiseret. Når du først har lært det, så tænker du slet ikke over. Lærde sjældent over. Hvordan du finder den? Du ved jo, hvor den plejer at være. A handlinger er automatiseret. Det kender du fx når du vågner om natten og skal tisse. Så står du bare op, går på toilet, tæt så måde og bestus meget rærer. Så går du i sækgen, ofte helt uden sådan rigtig opdage. For du stør jo nemest mindste sker. Det er nemlig en automatiseret handling. Jørg, men lige nu er du, eller det vil sige din hjerne i gang med at koordinere dine musk, så du kan finde den der sodovand, som jeg bliver ved med at snakke om, men som vi stadig er sagt. Nu har jeg fundet den. Og jeg rækker hånden ind måske helt armen i kølskabet, hvor sodavand er hjemme sig. Og der. Kæ så drik den ikke helt nu. Tænk lige over det når du tager fat i dåsen eller flasken. Så er din jæren allerede i gang med at vælge om du lige skal finde glas og hælden op i, eller du måske bare skal drikke direkte af dåsen eller flasken. For også det skal din hjerne større på. Hvis du ikke drikker fra det rigtigt sted, altså for eksempel fra dåsens åbning, så hælder du alt and dejligt så vandet over dig selv eller ud på gulvet. Og så bliver deret med mor eller far eller hvem der nu bestemmer hjem og. Og igen, så sker der utrolig meget af kroppen, inden du tager en tor. Men nu skal det skæk et vand. Men lad os starte med næsten. Min lukt er beten, men det kan jo være at din lukt her kolla, som jo er helt andervend. Hvordan kan det egentlig, at du kan luke det? Det er fordi vi en næsten har lukt celler. Når du lukker korla, eller som jeg har findet vandet, så er det fordi der udsendes lukt molekyler fra du nok husker fra biologi, så består alt af molekyler. Og når du hælder solervanden et glas jægen, så kommer der en masse duft molekyler ud i luften, som sluser lige op i næse. Og det er super spændende, hvad der sker i den der næse. Og derfor har jeg på naturlig vis Facebook side lavet en tegning over, hvordan luktensen fungerer. Når de her lukt molekyler fra solt kommer ind i næsen, så rammer de nogle receptorceller, eller hvis vi virkelig skal nørde, nog receptive struktur. Som er en særlig slags måtte celler i din næse. De sender så kemiske signaler til hjørnen, der siger Aha kråla, eller har set så dervand, eller hvis nog nærhed slår et brød. Så sker det samme. En masse lækker kommer ud af nusen. Her svæler det rundt i luften ind til den næppen, og du siger, der vil står bare. Det er dig, der har gjort det. Og ja, alle mennesker bruder. Det er helt naturligt. Det forte ikke alle, der har en læse. Men hvordan luker det så? Jo, ingestet fx, det fanger luk molekylerne med deres venner. Så hvis du var et du har nødt til at gå og stille med din tænker, for ellde noget. Nu er hverken du eller en tæt. Det kunne ellers være køn med sådan. De skonaler, der bliver sendt til din hjørne når du lukker. For eksempel til en sånvand, det er sådan en slags særlig kode, som hjærten registrerer, så den også ved, hvad du lige har luktet til. Og når nogen feks, så er der en masse volgende i det, som så vilde sig til næsten luft receptor celler, som netter med specialiseret til den sådan lidt fællete lukt. Og ikke mere brug her, hvor også leger på hvordan så vand vil. U har skørt. Men nu er det enlig tid til at smage sovand. Nu ramer særvand. Hvilket særder ikke noget en bøe processer i gang i kroppen. Det skal en masse søt. Det er alt det så i solervand. Der svarer vi også med masen. Og det kan du selv tænke. Hvis du holder digen. Ja, så kan du slet ikke smæet kan. Men et øjeblik, du ikke holder dig for skal jeg låter for at du kan smæk kanal. Nu ved, om der fængsel kanal, men jeg ser det bare. Du smager også med næsten. Når de her duft molekyler, som kommer op i næsten rammer de klædre strukturer så måta cellerne i næsen. Men det må sker der altid også noget. Her kan vi smage sort, søde, bitte, sald og morme, som nog også kalder for køgsmæ. De smag sløger. Det er bitte må. Faktisk bare 0.06 mm. Det form som et, og sidder rundt på tunget overflade, hvor nog mindre sen hårde vidern sender informationer til hjørnen om hvad nu svager. For simpelt. Fet samme sådan rammer din tung, så vil du smage joker. Og det kan jæve virkelig godt lide. Hvorfor den også udløser dokand. Så er sådan en slags. Der blev det godt nok lidt super glad. Gent står. Jeg har lagt en tegning på Nærvice Facebook side, som rigtig fint viser, hvor på tængen de her forskellige smagsløg er placeret. Når skervanden er placeret din tøge og afgøret den smags og lufter, ja så skal den videre og forbi stråler, der ser øverst i strå, og så skal sorgere nu gennem spiser til syrebet i meget. Men alt det, det fortæller jeg om i den næste podcast. Jeg håber, du er kloger på, hvor hvordan det kompliceret proces det er bare at finde hente og drikke noget soldervær. Så respekter for mennesker kroppen som er super spændende. Letom så meget andet naturenskab. Jeg føler at du er sådan en, der er super nysgerrig. Og så derfor synes jeg, at du skal tjekke videnskabsår 22.dk. Her er der masser af YouTube, blandt andet om smag og lukt i sandsen. Hvis du heller vil læse om viden, så tjek lex.dk. Her kan du læse alt om spørgkær, muskler, menneske jæren. Og ja og så kan du også spørg din biologilær. Og jeg skal også lige huske at næve Vegan fraskle. Hun har nemlig givet mig god råd til podcast. Tænker det, Vega. Podcasten er finansieret af midler fra Hvumfonten, Moriskfonden, Bidden og Mads Clausen Font samt portu Jens Fort. Letom den er produceret af socialdøkonomisk du med videnskabsår 22. Dk og Nilsborg Institut i samarbejde med Marie Brank, samt Anne S Andersen, som er professor i Astropystik og som forsker i Stjernestær. Julet, mig Kamel Møller Nelson har Røget samt. Frank Albert har kæmpet og lyder, og jeg hedder Negle Kærvær. Tak fordi du lyder med.