Hvad er sværgefingre, trolddom & øllykke?

Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom  man viste jo, at det fandtes…

Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det viser f.eks. 2020’ernes Corona-pandemi, hvor overtro stortrivedes. Tjek bare nettet for historier om, hvordan f.eks. Microsofts Bill Gates konspirerer mod alle i kampen for det globale herredømme. I følge den overtro, er der mikrochips også i Corona vaccinerne. Ligesom nogle (mange?) tror (troede?) på, at  Corona er en myte, der bare handler om at knække vores frihed. Altså i hvert fald til hvis man selv blev syg…

I podcasten kan du møde Louise Hauberg Lindgaard, historiker på det spændende og  aldeles anbefalelsesværdige HEX! Museum of Witch Hunt. Museet har også deres egen podcast: TROLDDOM;  den hører du der, hvor du lytter til den her podcast... Nalle har også besøgt HEX! og fået en rundtur. Den historie dukker snart op i din podcast-app.

Musik: Gotama: Moving Silence, Bio Unit: Ambient 3, Sergey Cheremisinov: The Ark, Bach: Cello Suite 1, 1. Præludium med cellisten Julie Tandrup Koc, Diogenes In Hell: An Infinite waltz, Kevin MacLeod: As I Figure og AcidJazz, Crowander: The Walk og Diefenbach: J.D.

Vært, redaktør og klip/lyddesign: Nalle Kirkvåg. Også denne podcast er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_02 0:03

Jeg sker. Velkom til en platlig om noget så egotisk som øl for om dengang for ikke så længe siden. Vår alle troede på magi og troddom.

SPEAKER_01 0:21

I dag er det nok de færste, der faktisk tror på magi. Men det er i rigtig mange år en del af danmarks historie. Og det som jeg kigger på, det er især det vi kalder for Renaissancen. Altså fra reformationen så op omkring til 1800. Og der var magi så først en del af hverdagen, at det var noget. Det lavet det selv, og det gik også til nogen, der var professionel ud i magi. Og langt de fleste var magi så naturligt en ting som for også i dag, at der er strøm i kontakten og der mange der. At veder, det kan jeg altid set, men vi ved det virkede, da vi sætter et stik i hedder Lise Harald Lindgår. Jeg er historiker på Hekles Museum og Bishorde. Som herstysk må. Magikede på mange forskellige former den gange. Ist så opdelt man det i to grupper. Der var den dergi som hedder hemelsker. Og det var ofte sådan at brugte til at beskytte sig mod den magi eller tildskab og sygdomme og det der var gremt i hverdag. Det kunne bruge den her slags femel. Og det kunne fx være en masse med korts magi. Det kunne være generelt at lave små besværelser, små symboler og mærker osv. Det kunne også være, hvis nu man var en klog kone eller klog mand, at man kunne spå. Man kunne måske spå, om høsten blev god den slags ting. Eller om der nogen, der havde stjålet noget, kunne de måske finde tvivl ved at vise igen, som man kaldte det. Det var mange måder at gøre det på. For eksempel så havde man noget, der hedder så derks, som var en særlig form for, hvor man havde såg, ligesom, hvis man havde været i Legotland og har set guld. Det er sådan en store siger ting, hvor der er sådan en trap rammer rundt om. Og en sa, det er jo de der forvexe, så jeg kender dem, som er egentlig bare to stykke metal, man beginer ud hinanden og klipper med. Og den kunne man spænde fast ud i hinanden, og så kunne man lade det gå om så det, at det spændte ud i luften. Og så ville det stoppe på et tidspunkt, når man nævne navnen på den rigtige tyg, og på den måde så kunne man finde, hvem der havde stjålet noget. Det var egentlig der mange hverdags magi ting, som folk der blev bekælt for at lave magi, det kunne gør. Og det faldt sådan under det, vi kalder for hemelige kunst. Det var noget gjorde. Det var ikke alt samme noget, sådan kirke eller konge synes godt at man gjorde. Men det var faktisk i 16. Det blev lovligt og man kunne straffe for det. Men så det var lige. Og så var der så modparten til de handelige konster. Det var tråddom. Det er også det, vi nok vil kalde for sort magi da. Den form for magi, der skade andre mennesker. Det kan både være fx at få hæse høsten, så den bliver dårligt, eller gør kvæg og heste syge, eller slå den hjælp. Og det samme med mennesker. Og faktisk er det, vi kan se allermest i hæseprocesser i Danmark, at det er sygdom og død af mennesker, krig folk de anklager hinanden for. Det går vi rigtig meget op i vores daglige dag. Og de to ting har eksisteret siden om side. Og det er en af de ting, som forskere der kommer lidt bag på, at folk dengang i 5.600, de lavede faktisk også magi ind i dem. Vi har eksempler på folk, der har gravet u hyggelige ting ned under huse. F.eks. i Vestjøland har vi en sag med, der har gravet potte ned med fag, altsår fra de dyr, der var i stalden, og under besværgelser og så bliver de syge og døde mange af dem. Eller fx de her voksbørn som nogle smådler, folk, de lavede for at tage lige ud af andre mennesker med. Det har vi også eksempler på, folk har lavet. Så det sket heldigvis ikke så tit, at folk blev taget i sorte maggi af trolddom, men den var der, og man var rigtig rigtig bange for den. Kirken samer så går det mere i kirke og begnet mere, og i forgången gik man i kirke omkring 6 timer om søndag i mange steder. Så det kunne blive til rigtig mange timer i kirken. Og det var så alt sådan et forbygning, men når skærden var sket, så måtte man jo bekæmpe ild med ild, og så måtte man ty trolddom selv, eller hvert fald de nemlige kunster. Så det var en fast del af hverdan. I alle de måder man havde med hverdagens udfordringer. A de mest anvendige former for nemige kunstum. Det er den, som der i en lov for 6 den sådan bliver kaldt for karakterer. Altså det med at lave characters tegn og mærker og ting og serme. Det har så realt noget at gøre med Gud med Jesus, jomoria. I de symboler, vi nu har til at beskrive dem. Og der er korset jo fuldstændig uovendelig i den sammenhæng. Så vi har kors i rigtig mange ting i den her periode. Det kan både være sådan noget som at lave korsets tegn med finger. Det er sikkert på mange af jer også har gjort. Det går jeg da også nogle gange. Men det der med at sæde med benen over korse, har vi en sag for nu, som har fået ont i benet. Man kommer frem til det tror, og han indrømmer det jo lidt hangen skyld, fordi han har ikke set med benen over korse. Og så var der jo. Det er jo lidt at invitere trolddomme til at komme for. Den her idé om, at trolddom er dævens værk. Og hvis der er noget i jævn er bange for, så er det gud, og det er korset, så det kan holde det værste væk. Vi ser det også fekset i brødban, og det ser vi langt op i tiden helt op til 1900-tallet. At når man fx kunne lave røde ud på landet, så samlede man jo meld og alle tørre varer. Og så lavede man et kårs i meldet med fængerne ud på dybningen, og så hældt man saltet i der. Og salt var også en klassisk modisk ting, man kunne bruge. Det var en del af olkirken det her med, at skulle bruge salt til at lave vand og så videre med. Og vi ved så også i dag, at sal kan slå i, så det er altid godt at holde det ad skilt, men det var ikke helt der for, man gjorde det oprængde. Og så kunne man jo også, hvis man gerne besøge bestemte ting i sin hverdag, f.eks. mødterne, smørkærne, gengen, folk sover i vågerne bægerne ligger i, så komb et små korse på. Men den gang var korts på mange ting. Det var ikke kun det der latinske korse, vi kender. Der var jo langt over 30 forskellige typer af korse. Og mange af dem var faktisk lavet med det, som hedder en passer. Hvis man kan huske med i timen. Den her sjove, man kunne sidde og lavet cirkler med. Det havde man også den gang i metallet, så man kunne sætte i træ eller sten. Så rundt omkring på mange kirker og gamle huse med sten blandt i ribber. Vi har også se folk, de har tegnet sådan nogle korde mønster, det vi kan forvidekores eller pærer eller ligne det alle sammen gamle korde. Og de havde den samme funktion at beskytte. Så det var da rigtig meget. De her beskyttelsesmærker, som jeg kalder dem. Det var faktisk over alt på bygning. Man kan stadigvæk se dem i rige fanger og kirkerne rundt i hele Danmark. Såde på trægde. Det kunne også være kristusmonogrammer ofte for S, og det kan man også se i Kirken her ikke ofte. Og det kunne også finde på tøj. For eksempel har vi set folk, der broderet det ind i deres grager og lige haft det på deres ponge. Og skærvede i deres dagbøger. I det rummen på det muser, hvor jeg arbejder, har vi også et gamlet bord fra 1600, hvor der er tegnet kristusmonogrammer hele vejen rundt i føderne. Og også på den kamen der er i rummet. Så det var en færdig del dag. Jeg har nogle britiske forskere også kaldt det for en huskine faktisk. At man sådan kan besøde huset på forholdt sådan noget. Eller ligne det her. Jeg har ikke meget den verdagsmaget var den kræge sig om den hverdags færde man havde. Og man havde også tro på, at alle mennesker var født med en person lykke i livet. Så hvis nogen var særlig heldet, så havde jeg stjålet der at lykke for nogle andre. Sådan fet og høben typer, de var ikke komt ærligt til det. Den løg kunne jo være udvert. Det var ikke. Det skal fx mange børn eller mangel på samme, hvis man jo ikke kunne få børn, hvor det nok et tegn på ulykker. Det der med at kunne stjle for andre mennesker. Det er faktisk noget, vi også se anklærende om troddom i ret såjæner. At man ikke kan stjæle den for andre mennesker. Det kunne både være, om det generelt gik godt i livet, men det kunne også helt specifikt fx, at man kunne stjæle nogens smørlykke. Det er sådan helt reelt ting. At hvis nogle produceret rigtig meget smør, kunne man godt blive lidt misænkt som over, hvad fan er nu sket der. Og for eksempel noget det, vi hører om af de her små hjælpjæle heksen her, at de skulle gøre det, vart kunne stjle mælk. Der er nogle knap så skønde fortællinger om folk til trold kan, som de hedder i Sverige fx. At de bliver sendt ud af de her hekse for at suge mærk af køerne fra andre går, og så brækker de melket op i en svør kerne hjemme heksen selv. Og så kerner hun. Eller det kunne også være, at man kernet både som det hedder. Idan, at heksa kunne kærerne smør ud af det renet i en bæk. Det er selvfølgelig søde. Det går jo ikke. Og også det der med en hustig med nogle ting sådan, så det godt være lidt vis. Og samtidig med det, så betyder det jo også, at jeg smør. Man kan godt leve uden smør. Men smør jo lækkert, det ved vi alle sammen. Og så er det også lidt præcis ting. Og hvis nogen sinne prøve til at få kerne smør. Og så skal man altså med den kun, så skal man skåme flødan af, og den skal samles, så der er nok til at kerne af. Og hvis du kun man har en eller to køer, så kan det altså godt tage lang tid. Og føden kan blive rask, og så duret det altså ikke. Så det var faktisk rigtig svært at lave smør. Det var en kuns i sig selv. Og der var mange feduser til at kunne få gang med sådan smør for at holde alle trolddomme ud. Fx at sæk op i hjælpen år. Det kunne fx afgave trolddom. Det der med skarpe metal ting, troede man kunne holde hegk. Hvis man tænker på det her med sølvler og vymyer. Og bare lidt samme ident. Det er med metal, kan holde tolvme. Og man kunne fx også sætte et kors på særkanten, lægt en lidt sørg hørende som var forstenet sygskin. Det er også trådan i jøgt herhme i der. Jeg har ikke stået så engler. Jeg har hængt og sådan børn fang. Kan jeg også bruge. Der var sådan af ting man kunne gøre for at få det der. Så det følger faktisk mor også det med sværge fingerne. Det er jo sådan et bredere par med øløk. At øl var jo mere i dag en super begin i hverdagen. Alle folk drække øjnen i 1600. Mest fordi, at det vand man havde ret forenet. Så børn drækk også øl. Det var nok lidt mere sådan. Agtigt øl. Og så var der også projen. Der var jo alle de her steder der sådå det øl. Og der var konkurrence selvfølgelig. Og hvis man gerne sørge for, at noget øl ekstre modset, og man bare måtte have noget mere af det. Så var det ikke umalt, at man kunne finde på at gå til en klogande koner og købe sig til lidt afstange. Det kunne fx bestå i at ved at komme ud til den lokale galbagke, hvor der kunne hænge en tv og måde som man kaldte, hvor man ved at være lidt godt løs i kødet efter hånden luktet rigtig lækker. Og når man så kom ud til den her 2 galgen, så skulle man finde en svær finger. Det vil sige, at når der var ting i dag, hvor folk var samlet og skulle aflege ud i ting, så var jeg nogle finger, man sværede med. Det var så meget på højer hånd. Så jeg husker, at det peger Lægefænker. Det er godt, at der er nogle regionale forskel. Det skal ikke sige. Og så klippede man dem af, og så kunne man tage de her finger komme i sit øl derhjemme nogle besværelser. Og så derfor kunne man lave det her magiske øl. Jeg ved faktisk ikke, hvornår I selve øl fremstillingsprocess, når man bruger de her sværje finger eller hænger eller føde eller hvad nu skal. Mittrø, når jeg sidder og læser om det, at så har man altså en samling af øl tyngder. Here at man så kommer ind med noget og tilføre det. Jeg tror ikke, det er sådan før man går i gang med projenen. Men jeg ved det faktisk ikke. Jeg tænker også, at jeg har godt være klar over det med at koge, at det bruger os ting. Det kan være, og jeg godt vist at ting fandt fra hinanden og så videre. Så jeg tænker, hvis jeg skulle være en 6 klargende, vi nok ikke kog det samme. Jeg tror, jeg vilføre det. Nu kan blive folk syge at drikke det her. Det var sådan en opdagede nogle gange. Så kunne man så opdage det, at folk blev taget på færske skæring ude på galgen. Jeg har også nogle eksemer på. Der var en sag, som jeg huske at varet slot, hvor der er en kvinde og en mand, der stiller til træk for en bækkom og måtte, at det er. Jeg har lidt været i gang med de ikke skulle. Der var meget lokal kendt sag med en ung tyv, som havde stjålet for sin familie, fordi hans søster og moret af stilet i særlig. Så man sagde om, at han havde rengt hjerte. Og da han så bliver hængt. Så sker man jæve og komme det i Bands Jøg. Og så er der også nogle gange føder. Jeg har fundet i. Og jeg så delet foret en særlig betydning i pågængde kontekst. Der er også en variant, som er virkelig internationalt berøttet, der hedder The Hand of Gry. Der findes ikke rigtig dansk orde, men jeg har fundet på holdskand. Så jeg har navget den døde høn. Såfølge. Vi har en rekonstruktion på museet, Hæks og. Der findes kun en tilbage på verden på Reaking Museum i England. Resten er det. Det kan lidt den samme, at man kan gå ud til den galge og skærge hånden af tvær sværden. Så skal den konservere sådan den ved man sylter den, ligesom til bedre. At man salter den eller at man tør den. Så skal man døbe den i fedt til at gøre den af et lys and fakel, så man skal døbe som rekt fedt fra tyven selv. Hvis trolldomsplantet man kan lave uj, og så også som retien, det er fedt fra myrtet bød. Og så skal man sætte den her fakle med værre fra tylens eget hår, og så kan man tænde det ligesom på alle finger i forhold af derge ud på hver finger. Og så kan man tænde den, og så kan man gå ud set usyg. Og få hekset folk eller stjåle fra dem, eller hvad det nu skulle være. Det er så lidt enkelt som mange af de her heksager fortæller om for at prøve her forfærdeligt hekser. Altså fedt for mødt spade børn, der bliver ikke værder. Men vi har også eksempler på folk, der faktisk har lavet dem. Ikke i Danmark, at jeg ikke stygt på nogen i nu, men fra Skotland. Og Schweiz. Tyskland i flere forskellige steder. Vi har også en rigtig grum sag med Peter Nersk fra Tyskland. Som han blev taget med en pose følge med tomtotter fra spædbørn. Det er sådan ikke nok at bruge voksne hænder. Så der var nogen, der simpelthen opkøbte gravet og prostitueret og skarp for at stå ud på dem for at bruge deres hænder eller tomletotter. Og jeg sådan faktisk for det er sådan noget flueget også på det her tidspunkt. Jeg er tid hvor alle folk tror på jævn. Der forgede og tænke, så er der virkelig så friggrig med det hørt. Jeg af de allervigste opgave, vi har på museet. Det er, at folk kommer ud der med, at dem der har forfulgt i en andet for træde om, at det er hverken var dumme eller måde, men det handler ud fra rationelle idéer i samtiden. For dem gave fuldstandel mening at bruge spærre finger til øl. Elle skyde nogen for at lykke eller lignende. Det var sådan deres hverdag så ud. Og så er det jo med hver tid, der ændrer sig, og vi kan se tilbage på, at nogle gange skal der kun en enkelt generation til, hvor vi synes noget forældet og ondsvært. Og man kan også snakke om jeg, hvad vores samtideg efter ladder af en arv til efterkommers, når vi en gang blev gamle, har været fuldstændig forrygte i vores unge. Det er da helt sikkert en masse ting af det meget normalt man brugte færdeksmarg til at beskytte sine dyr med. Men man kunne også bruge dyr til at beskytte sit med. Fem i den lidt mere makabre afdeling, kunne man godt finde på at lave døre muer. Og jeg er. Der er rigtig meget i Tyskland. Der er også nogle Danmark, man har fundet, hvor man har aflevet en kat og måde inde. Bestemt udsat sted i huset, hvor man gerne beskytte så trovdom og andet. Og i Tyskland nogen steder mukkede man også venstre forte af en kat, fordi man tænkte, at hæsen var gift til djælen til venstre hånd, og så kunne man jo se, at man kunne gå ud for tyvelsen, hvis det nu var en hæs i forklædning. Og ell man altid ofre katten. Man har også fundet i Englant op i Skovsten, det handler om at lukke alle åbninger i et hus, og hvis der er virkelig nogen en åbning, så er den skårsten. Har man også fundet hjertet, f.eks. okset, grigse hjærker fyldt med store sorte søge. Man har sat op med besværgelser på den måde. Man har også fundet bibel sider. Folk har decideret at måde inde rundt omkring for at få guds rum med sig. Vi ved også, at hvis man går ind til mange større kirker, f.eks. Ligbet ved Domkiken har vi mange rider der ned i stenet. Det var lidt i samme kategorie som korts magik. Men troede, det kunne beskytte for kirken sig selv var magisk og hellig. Og man ved så, at det stået og skrav alle de her riller ud, og enten har man taget det her smulet og taget med sig i amet. Eller også ret populært, at man opløst det bang eller dræk det. Ker kunne øje på bibel det her, at folk har det. Så det her med for også noget. Så i virkeligheden så var det meget varieret. Det 60.

SPEAKER_02 19:44

Jeg har lyttet til en kort sang om Bølging, der.

SPEAKER_01 19:50

Det var Lise her. Der fortælle det. Hun er historisk på Hekst Museum og Wich, som hører Søstisk Museum. Jeg er helt klasisk et faglig historiker fra Søndersk Universitet, og jeg har tilført lidt kommunikation, retorik og forvidning. Så sådan noget museumsagtig historiker profil.

SPEAKER_02 20:12

Hvis du synes godt om den naturlig podcast, som du lige nu hørt det sidste dag, så må du meget gerne skrive positiv der hvor du lyder. Og ja, det kan godt lyde sådan lidt, se du kan lige meget det. Men det er altså en meget effektiv måde at hjælpe andre. Det er fx ikke allerede kender til podcast. Så du gerne vil hjælpe. Og hvis du er blevet nysgerrig på endnu mere viden, så kan du fx høre affald gennem 10.000 år, hvor jeg over to episoder besøger National Museet i København. Her kan du for eksempel høre om, hvordan de røsten der engang var det shæt.

SPEAKER_00 20:48

Så rigtig meget af de russten, vi har her, som vi jo egentlig ser som af hjørn i sådan den danske kulturarv. De bliver fundet som affald. Det er jo bygge klotser i kirker, eller de ligger i kirker og stir, så ser man senere hen, når man begynder at finde interse i forerne. Der er faktisk noget, der er skrevet på den ster. Og det har været et meget vigtigt sociald og en geopoletisk markør, som siger ligger en rig mand eller kvinde begravet, og måske også har markeret på grænser af landskabet til egreskab og sådan ting.

SPEAKER_02 21:18

Men tiden hjem, så endte de her ronsten som affald og som bygget i dansk kirker, for så efter i netopet i 1864 at få en helt ny betydning som vil de flee monumenter fra dengang det, der siden blev til Danmark var en kæmpe magtført i store dele af Europa. Der man ligesom brug for at gøre noget ud af. Det her efter lidt. Og de tog, det er sådan bare nogle af det mere end 50 naturligvis podcast. Du kan høre helt gratis lige der, hvor du netop lytter til den her podcast. Hariker, den kan du læskom i show notes. Og også denne naturligvis podcast er produceret og rederet af socialdøkonomisk polygon med. Og det her så produceret sammen med Rod Radio. Tak fordi du lytte med. Vi vil undersøge.