NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Hvad er bæredygtighed?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Det bruges her, der og alle vegne… Men hvad betyder BÆREDYGTIGHED rent faktisk? Det mv., får du svar på her; inkl. hvorfor det virkelig haster med det bæredygtige samfund!
Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS) samt citater med Carsten Jensen fra podcastserien: Carsten Jensen i krise (af Iben Maria Zeuthen, Mikkel Clausen og Jacob Heldt).
Nalle Kirkvåg klippede og sound designede. Som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. Link til andre kilder mv. i podcasten:
Reportage med Hans Christensen: Haarup Maskinfabrik i Silkeborg. Signe Venneberg anbefaling af hønsehold. Supertanker: Staten er ikke bæredygtig. Youtuberen Simone Wulff, der vil forsøge sig med at leve bæredygtigt.
DMJX bygger nyt campus i København. Følge pengene : i Højhus på gyngende grund om, at A.P. Møller Holdings køb af Faerch-gruppen i 2020. Data fra Miljøministeriet: 163.000 tons mad i supermarkedernes affaldscontainere. Brundtlandrapporten. Vagn Korsgaard & nul-energi-huse. Geotermi. Artiklen på CSR.dk: Mærsk: slut med CO2 i 2050 . Det Økonomiske Råd : En CO2-afgift vil være et skift til en bedre og billigere klimapolitik.
Mark Lynas og hans bog Six Degrees – Our Future on a Hotter Planet. Danmarks Statistik: apps til at undgå madspild.
Kristoffer Nilaus Tarp & Erik Thomas Johnsons bog Forretning for fremtiden der citeres fra er (støttet af Industriens Fond.). Tjek evt. også: Klimaforskere bider negle over tipping points, som kan udløse en lavine. Her er de vigtigste…
Du har gang til at hørt det begrebt ca. 1 million gange. Bære dygtigt. Det er her og hele vegne.
SPEAKER_03Det kunne være en fantastisk fremtid, vi går imod. At vi tænker bæredygtighed i flere ting er en bedre verden og liv for vores børn og vores børn. Og ret forretningsmæssigt. Hvem kan forestille sig? Hvilken firma der findes om 15 år, som har blomstet op på baggrund af de her teknologier. Og for ekseniør og teknikker, så det er nemment, for det er så mange muligheder, du kan kaste over for at påvirke verden og gøre verden til et bedre sted.
SPEAKER_09Hvis man vil gøre et eller andet meget nemt, så er det at have en høs i jar eller i går. De omfærder de der mader, vi ikke kan bruge til andet. Det kan faktisk være guld, når de kommer lidt på skolen hos høn. Og så dagen efter at de har spisken, så laver de sådan nogle fine opsklede madrasker. Somet et blægt fyldt med proteiner og helt orange bland.
SPEAKER_01Vi er nødt til at få bære dygtige stærder på bank. Stærer som kan forhæng det billede som film instruktøren James Cameron og blandt Titanik og Harvey tandet i et interview i 2019. People need to reg the fuck. Sand.
SPEAKER_07I dag might enligt udfordring, fordi jeg vil gerne lave mere om bæredygtighed. Så i dag kan læret mig med en person, der ved rigtig meget om det her, fordi min egen viden er så jeg strækkel. Nu hedder Cille, og hun også klar.
SPEAKER_06Her deten fra håb i skileg samt Cine Vanders bæredygtig rød om hønt. Efterfuldt af Karsten Hortmand fra Pætker med citatet fra film instruktøren James Cameron og til sidst ytuber Simon. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt. Det bliver faktisk ret cæld defineret, så det forsøger jeg at finde svar på. Og men det viser sig ikke at være så helt nemt at definere.
SPEAKER_04Selv meningen af begrebet bæredygtigt findes der et utal af definitioner af. Bæredygtighed er et begreb og en tankegang som i sjældent grad er i vælgen, og der så snart så er det ikke den personer, der ikke gerne udtale sig om det. Det er også måske bare måde at begreb et koncept, som jeg har mange forskellige definitioner og mange forskellige betydninger efter masbører, som bliver brugt lidt løstagtigt eller lidt utydligt på mange måder. Hv det fx sige, at et produkt er bæredygtigt eller en virksomhed er bæredygtigt. I stank giver ikke liven, fordi bæredygtighed som begreb forpliger os til at tænke systemisk og i økosystemer og større sammenhæng, og så prøve at måle på noget kan sige bæredygtigt på det niveau. Så vi hører helt tænkt, at det her er bæredygtigt og det her ikke bæredygtigt. Det er nemt at tale om det på den måde. Og det er også meget forståel. Men det støtter noget af komplekset og man viden og mål for, hvor vi noget ret er bæredygtigt, eller hvor bæredygtigt det her. Net er så sagt. Selve meningen af begrebet bæredygtigt finder et utald af definitioner af. Det er ikke sådan at folk er fuldstændig i om præcis, hvad det er, hvordan det skal beskres, hvordan det skal afgresse osv. Der er. Så det altid er en masse uenighed omkring det. Det er her, det er mere ting.
SPEAKER_06Og her.
SPEAKER_04Nægt på Institut for Department of Management soci og Communication og sædvs, det har ikke noget dansk kan. Og jeg også op godt tysker acent poirector for Seba Sandy i Center, som har særligt fokus på alt hvad bæredygtighed og ansvarlighed i snart samt mere sammenhæng, der har at gøre med virksomhed og forbrer og innovation og alt muligt. Jeg forsker i forskellige aspekter af bæredygtighed, virksomhed og sociale ansvar, tilet ledelse og til formet i den offentlige sekt.
SPEAKER_06Og jeg intervjerer en til at naturligvis for eksempel det, du er i gang med at lytte til nu, ja så skal jeg altså ret lidt med på mikrofonen, så det bliver rigtig god.
SPEAKER_04Det er forstå, at det til her. Det tror jeg så lidt færdigt.
SPEAKER_06Når et eller stæk begreb, som bæredygtigt er relevant i en videnskabs podcast. Ja, så er det jo netop fordi, at det bruges her der at hælde vegne eller sådan lidt løstagtigt eller lidt utydligt på mange måder, som stent siger det. For eksempel udsendte DM Jet i daglig Journalisthåskolen i sommer 2021 pressemeddelser om, at de bygger et nyt campus i København på 7.000 km, samt ikke mindst relevant i den her sammenhæng, at det nye campus skal opføres som bæredygtigt byggerrig. Hvilket betyder, at det skal leve op til FN's krav om bæredygtighed på en række parameter. blandt andet socialt, teknisk proces og område kvalitet. Også at pemølle holding kom i følge pe et penge magasin. Følge penge i Jærker og Metimlingen tilbage i 2020 midt på den bæredygtige bølge.
SPEAKER_08A Pemølle Holding, altså Apemølle Familien Investeringsselskab har haft en stor penge punkt frem.
SPEAKER_05Det har simpelthen købt færggruppen for 14 milliarder kroner. Den holste brugaserede virksomhed er jo en virksomhed, der især gør sig i plastombaget til fødevare.
SPEAKER_08Og Pemølle og Holding kalder færk for en bæredygtigt selskab.
SPEAKER_05I 2025 skal 100% af produkterne være på genvendt plads, så der ligger en klar plan, og man tror på, at det bliver en succes, ikke bare i Europa, men i hele verden. Der får man betalt hele 14 milliarder for før gruppen. Så Epimøllerfamilien er ved at blive grønne. Ja, der er stadig også nogle store tansker, der har fragtet oli produkter. Det vil sige, at epemøllefamilien er vel på en rejse nok selver fra det sorte mod det grønne, og nuancen ligger nok et sted midt imellem lige nu, også der også købte vandler i steder i.
SPEAKER_06Farisk vil det jo ikke var meget mere bæredygtigt frem for at genacht at reducerer den enorme mængde plæk vi bruger i alle dele verden. Men det er nu nemet den bæredygtig tanke som ligger baglings køn af færd. Men hvad er det så bæredygtigt? Hus hvad man når der ikke findes en enkelt definition på det begreb? Det er ikke mindst det stængt mal hjælpe med at finde svar på.
SPEAKER_04Jeg kunne godt freske til at bruge for en meget teknisk og klar definition, men det er heller ikke nødvendigvis godt, fordi så kan have en teknisk anvendelse. Og det er tydeligt, at når vi taler bæredygtig, så har brug for, at mange skal kunne se sig selv som en del af det her. Og kunne om så må sige knyte andet til sådan en definition, og så kan det ikke blive alt for tekst og alt for tydeligt. Fordi det er jo mange forskellige typer af projekter og aktiviteter, som det er relevant at tale om her. Forestillingen om, at man ved en gang for alt kan sige. Det er en fælles målstok for alle tænke bæredygtighedsprojekter på alt niveau. Det er svært at forestille sig, det skulle være meningsfuldt. Eller hvad andet i en form for lavste fælles det her.
SPEAKER_06Nu det kender en definition, af, at det er et nødvendigt at skille mellem to typer af bæredygtighed. Nemlig om noget er relativt bæredygtigt, eller om det er absolut bæredygtigt.
SPEAKER_04Når vi virklet taler om, at noget er måske relativt set mere bæredygtigt noget andet, så kalder vi det bæredygtigt. Men det betyder, at hvis man stiller spørgsmålet, er det her bæredygtigt eller snarere er det mere bæredygtigt end alternativ, fordi det er ofte det, vi taler om, det er relativt forskel. Om nogle af løsningerne realt er bæredygtige, så i og så må sige, at vi går i noget, det er et helt andet spørgsmål. Og det er ofte ikke et tilfældet. Så hælder vi relativt term, så er den absolut term.
SPEAKER_06Det betyder fx, at hvis man overhovedet ikke får bruger, så er det selvfølgelig absolut bæredygtigt. Det kan fx være, at ikke ud skifte en telefon hver gang der kommer en ny model, eller at man fx kunne vælge ned for brug afblæset. Det vil nemlig umiddelbart i hvert fald være super bæredygtigt. Men så nemt skal det selvfølgelig ikke være. For problemet er nemlig, hvis man bare for tæt det eksempel, ikke bare egentlig plastik. Nu er det jo set ud for et plastifrøg ikke bæredygtigt da vi bruger alt for meget plastik, så kan det betyde, at hurken holder sig i kortere tid. Og at sådan noget ud er på ingen måde bæredygtigt. Alle i 2014 blev der i følge Miljøministeriet smidt 123.000 tons i supermarkedernes kontainer. Ogstillet dig f.eks. 163 millioner kan stillet op på ræg række. Hvis du kan se det for dig, så har du også et billede af hvor mange klemade i supermarkedens græsband. Bare der i 2014.
SPEAKER_04Det vi har set indt videre, som rent faktisk i industri blandt virksomhed i samfundet. Det er en relativ forbedring. Det vi bare ikke har set. Det er et absolut fremgang. Fordi vil også producerer meget mere, den produktion vokser. Og trods, at jeg relativt genre, går se jo to stadig op af. Helgen pojen er jo, at du skal frakoble bæredygtig udvikling og CO2 fra den økonomiske vækst. Ekonomisk kunne vokse mere, mens det absolute om så må sige klimablæsning falder. Det har man bare ikke opnået. Man har ikke fundet model for, hvordan man ikke kogen i absolut her. Og den måde vi fælt en masse udfordringer. Relativ begivenster hele tiden. Så skridt. Men hvordan vi knægger den absolute kåde, det er simpelthen der, det er. Vi kan heller ikke godt nok i Danmark. Jeg har ikke så nogen, der skrev, at Danmark var ikke de mest grønne landet i verden. Det er tryk kan man få, men det er naturligtvis ikke sådan, at vi forbruger så mange svin, så vi optræder os hjælpe. Den måde vi bruger vores land på. Så selvfølgelig er vi da ikke af det mest grønne i verden overhovedet. Men vi har et ekstremt godt udgangspunkt. Ik ikke mindst kan man sige den her del af verden, hvor vi bare kunne finde plad til at gøre tingene mere, mere bæredygtigt. Og det synes jeg alle sammen har ansvar for.
SPEAKER_06Hvis vi skal nærme også en definition, så skal vi faktisk hele tilbage til 1987, hvor man virkelig begynder at snakke om, hvad det vil sige, at nu er bære dygtigt.
SPEAKER_04På den reportens definition er den meget brugt og bæredygtig udvikling. Og den handler om sige, at man skal handle på en sådan måde også i fremtid generation har mulig for at få et godt liv. Det er jo så selv meget abstrakt.
SPEAKER_06Det må jeg nok sige abstrakt. Og officielt hedder rapporten og coming Future eller på dansk vores fælless fremtid. Men i daglige tale hedder den altså Brundland Raporten, fordi folk arbejde for den norske grob koler med Grundland. Hun var statsminister i 1981 i 869 og igen fra 1990 til 96. Men var altså også med til at udrege denne rapport om bæredygtighed. Og med Brundland Reporten satte FN for første gang så en rigtig fokus på global bæredygtighed. Rapportens fokus var regeringet, forretningsliv og alle andre, der også dengang havde fokus på miljø og udviklingspolitik. Og så gav den altså også for første gang et meget omfattende overblik over de største globale miljø og klimakriser, ligesom den var et forsøg på at komme med forslag til at løse de globale bæredygtighedsproblemer. Rapporten fremhævede seks væsentlige udfordringer, som menneskerheden også dengang stod over for, nemlig befolkningstal og menneske resourcer, fødevaresikkerhed, arter og økosystemer, energi og industri samt et bygemiljø. Og så definerede rapporten bæredygtighed som det, der skaffer menneskerne og miljøet det bedste uden at skære fremtidens generationers mulighed for at dække deres behov. Så det slut. Brunder rapporten førte mange ting med sig blandt andet i 1992 til konferencen da det første verdens topmøde om klima. Siden der afholdt mange sådanne topmøder. Desværre er det indtil videre ofte og ikke snakkend i de nødvendige handlinger. Men i det mindste mødes toplederne da at diskutere de her udfordringer. I 2015 vedtog FN så de 17 verdensmål, der omfatter en lang række punkter, der også handler om bæredygtighed. Nogle af dem er f.eks. at opnår fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug af at sikre, at alle har adgang til vand, sanitet og at det forventes bæredygtigt, sikre, at alle har adgang til pålideligt, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris, bæredygtig industrialisering sikrer bæredygtig for brugs og produktionsformer. Hæle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser, og støtte bæredygtigt brug af økosystemer på land og stanse udbræng af jorden og tab af biodiversitet. Og så videre ham. Nu har vi fået defineret hvad det vil sige at noget er bæredygtigt. Dels handler det om, at det ikke har skrevet fremtid generationers mulighed for at dække deres behov, Grundtland Reportens definition. Og dels handler det om at nedbringe skadet for brug. Vi har desuden før slået fast, at der er to typer af bæredygtighed. Den absolute, hvor forbruget slet ikke har nogen skade virkning. Den form for bæredygtighed er dog tænke sjældent. Men f.eks. kunne man indføre grav om sol celler på alle huse, eller man kunne indføre geotermisk varme der, hvor det er muligt. Altså hvor man henter varmen i undergrunden, hvor der faktisk er et uendelig varme energi potentiale. Den slags er nemlig udbredt på Island, men kan til dels også benyttes i Danmark. Med nok af den slags løsninger er det samlet set dermed muligt med ikke bare llenergivuse, men også huset, der forbruger mindre energi, end de selv producerer. F.eks. ved før nævne solceller og geotermis varme osv. Og det sværere er der at stykke vej endnu, inden alle hus i Danmark er nu energi. Eller endnu bedre producerer mere energi, end der fåres og der absolut bæredygtige. Teknologien findes allerede. For eksempel tog ingeniøren vart kårdskår intengivus i 1973, som blev indvidet i 1975. Men hvis vi venter på, at fx bliver absolut bæredygtigt, er der jo den anden mulighed, relativ bæredygtighed. Det er her, den helt store indsats ind til videre har lagt. Men der er faktisk en række aktører, der siger, at de på set ønsker at nedbringe deres klimabelastning så meget, at det skaber forhåbninger om, at det kan ende med absolut bæredygtighed. Ogs her det vej nævne Redriget af Pemøler, eller ret er sagt Bør deres ambition, for i 2018 kunne man læse på CSR DK, som er et forum for bæredygtig forretning, at hvor jeg citerer, redderet i primøler mask sig efter at have CO2-neutrale fartøjer i 2030 og har som mål at stoppe udledningen helt i 2050. Altså et løfte om en udvikling fra relativ til absolut bæredygtighed, i hvert fald når det gælder for Redderet CO2 udledning. Samtidig opfordrer Ræderet industrien til at involvere, så står der også i artikeln på CSR. Nå der faktisk er et eksempel på det, som Kristoff Nillags tab og Eric Thomas Jolen Noken forretning for fremtiden, som også er titlen på deres bog fra 2021. Den vender jeg tilbage til senere i podcasten. I artiklen fra chr.dk, der fremgår det, at mask ligger vægt på, at det altså fuldt ud at stoppe CO2 udledningen i 2050, kræver en acceleration inden for nye innovationer, samtidig med at de nye teknologier skal implementeres. Og somf, der er Chief Operating Office, så i artikken er den eneste måde, hvorpå vi kan opnå den så trængt kulstofneutralisering i vores industri. Det er ved fuldt ud at skifte til nye kulstofneutrale brænskler og forsøgningskæder. Sid slut. Og selvom der desværre er langt vej nu. Som det. Blandt andet påpeger, så er det faktisk muligt at gøre en reelt forskel.
SPEAKER_04Når man ser på det store billede, så er det svært at tro på, når man lægger det hele sammen, at vi som samfund og forskellige økonomier skulle være i stand til at leve op til de måtninger, der er blevet sat. Det er svært at forestille mig. Men jeg ikke foret for den elendighed. Selvom der findes især økonomer, som siger, at hver enkelt individer gør fuldstændig gyldigt din droge her. Vi er alle sammen ansvarlige for at træffe mere ansvarlige beslutninger, gør mere end ansvarligt. Spise mindre kød. Tænk over, hvor vi flyver hen, hvordan vi bruger rurser. Og der ud over, at der er en masse gode, smarte, bæredygtige løsninger, som hele tiden bliver implementeret, og der er en masse ressourcer, der bliver investeret i at komme op med smartere løsninger. Der sker der en masse positiv ting.
SPEAKER_06Men sådan en positiv udvikling kommer ikke af sig selv heller ikke selvom dele af marked har opdaget, at det er nu, der skal hles i hver fand, hvis man vil overleve som en af fremtidens virksomheder. Og derfor påpeger jeg sten blandt andet.
SPEAKER_04Men viljen til at tage skridt fuldt ud af det sådan med sige, der skal hele tiden pres på, fordi man forfalder til gamle forestillinger om, at vi kommer der hen bare ved, det ved, at bare tænke profit motiver og krop strategie på en ny måde. Det kan man måske volde lidt mere tvivl over. Så market har en vigtig rolle at spil. Men jeg er ikke nem, der tror på, at det bare regulerer sig selv. Det skal skubes der hen.
SPEAKER_06Og meget afreb, det er mere at blive holdt til hænden, så argumenterer det Økonomiske råd, det vil sige dem, der også bliver kaldt for vismændene. De argumenterer for, at der skal indføres en CO2-avgift. Det vil nemlig også ifølge dem førte til en bedre og billig klimapolitik. Fort som Lars Grård Hansen, der er forden at være professor ved København Universitet, da jeg medlem af det Økonomiske råds formandskab skriver på deres hjemmeside i februar 2021, at med en CO2-afgift, så flyttes vurderingen af hvilke tilt der er mest effektivt ud til virksomhederne. For sådan en CO2-afgivs fordel er, skriver han særligt stort når det drejer sig om nye teknologier, der skal spættes, tilpasses og færdigudvikles ud på den enkelte virksomhed. Her er det kun virksomhedernes egne specialister, der har en chance for at finde de effektive løsninger. Så når det er forskning og udvikling af nye teknologier, der skal bringe os im mål, er det ekstra vigtigt, at afgiften bliver det drivende instrument. Sid tag slut. Jeg lægger et længe også til det opslag i Show notes.
SPEAKER_04Så, at vi har også brug for regulering. Vi har brug for at de her virksomhed også bliver holdt til at holde sig selv. Der er brug for rigtig mange forskellige akører, for at kommer vi ikke her.
SPEAKER_06Lad os nu se, om det sker. Ikke mindst inden for den produktion industri er der stadig en begyndelig modstand mod den ellers så effektiv CO2 afgiv. Hvor det jo er foren, der betaler. Jeg egentlig kan man jo med ret diskutere, hvorvidt det nu også er på sin plas og være aktivistisk i en videnskabs podcast. Og det er hvor jeg netop nu bliver. Aktivistisk. Hvor men net og bæredygtighed, ja, så er det altså på sin plad. Men altså at være aktivistisk. For vi har for set lige ud røv med at lære at leve bæredygtigt, hvis vi ikke skal sætte et stabilt klima og dermed også vores arts fremtid overstyre. Og derfor vil jeg gerne her forstå give ordet til forfatteren Karsten Jensen. For hvad sker der med jordens klima, hvis vi ikke finder en bæredygtig måde at leve på, ja det er noget, han blandt andet i den grad forholder sig til, i det er podcasten Karsten Jensen i Krise.
SPEAKER_10Altså den situation, vi er i dag. Og det lyder sådan alermerende overdrevet, at vi har ganske få år tilbage til at rette op på balancen på klogen. Mange nævner 2030 som et afgørende år. Og det skyldes, at forskere har beregnet, at når vi har slukket ca. 600 gatons mere kolddoksid mere ud i atmosfæren. Så har vi passeret det tipping point, hvor temperatursingerne kan standses. Så vil de forsætte. Ikke bare til 2 græder, men til 3. Og når vi når 4 græder, og det kan vi resikere og nå førhundet rerner ud, hvis vi ikke gør. Ja så vil vi simpelthen se et hvad forsker kalder et uopret kollaps.
SPEAKER_06Podcasten Karten Jensen i krise handler egentlig dengang i februar 2020, hvor hans 25 år søn og klimaaktivisten Reh Coleman falder død om under et ophold i Syder. Og det fører til at Karten Jensen sammen kone Lis Jensen kæses ud i en nest urovende krise.
unknownOg
SPEAKER_06Undersøgelse af den alt absolutne sov, der følger af sådan en pludselig og helt forfærdelig katastrofe. Så Karsten Jensen i podcasten en parallel til de vengende klimakatastrofer, der med aller største sikkerhed kommer, hvis vi ikke handler i tid. Og der med også at forvelde den verden vi kender i dag. Det får blandt andet Karsten Jensen til at forestille sig, hvordan en klimakatastrofe i slutningen af 2019 i Florid med orkan og oversvømmelser, blot er et forvarsel på den nye virkhed.
SPEAKER_10Og jeg ser biler der langsomt og sigtigt. Bløjer sig næsten som skibet af gaden med et sprøjt for boven og kølvand bjerfter. Nogle nabor, som har lidt lavet liggende huse, har brugt formet på at sikre dem. Men det hjælper ikke blandet ser lige ved. Jeg forstår så, at det her af nye tider. Det er den nye norm. Ved forårstid og ved efterårstid, så vil det her højst sandsynligt gent sig.
SPEAKER_005 inches of sea level at Virginia Kyg in Miami. Just in the last 25 years. And it's accelerating.
SPEAKER_10Vandstanden på kysten her er stedet. Og den her sted i de sidste 20 år mellem 10 og 15 cm. Og det er en udvikling der forsætter. Det er ikke en grundtagels tilstand, at haven stiger. Det er ikke en grundtagelses tilstand af temperaturen. Den globale temperatur. Hver år slår nye varme rekorder. Det er den normalitet. Det er fremtiden.
SPEAKER_06I podcasten Lonekarten Jensen og Mark Lines på Six Degrees og Futer on a hot i planet. Hvilke ikke lige frem afmåter en læsning, og mindre til gengæld er informativ.
SPEAKER_10Den følger simpelthen kapel for kapit. Hvordan ser jorden ud? For hver grad temperaturen stier. Og han viser, at når temperaturen først er sted 4 grader, så uanset hvad vi gør, kan det ikke længere stoppes, så vil det accelerer. Og når det har nået 6 grader, så bliver jorden simpelthen uberbolig, og det gør den, fordi så er haven temperatur stet så meget, at helt kolosale mængder af metangas, som er frostet på havbunden i så omkring kontinental såklerne, vil tør og stige hører. Og det betyder et at kontinentalerne skrider sammen, og det vil udløse tid vandbøjer på op til 100 meter. Der rejser over oceanerne med en far af 100 km i timet. Det er det andet. Det kan godt være, der stadig er en karak her. I en dyb spærk i jorden. Eller i livet på overfladen er væk. Og det gælder også vegetation. Men FN for nu, at med mindre vi gør noget drastisk, så vil temperaturen være stet 34 grader ved det her året slutning. Og så er vi tæt på det uundgålige, der så vil jeg indtrække. Jeg kan ikke sige hvad tidsperspektivet er. Det er måske ikke en gang tusen år. Det er måske nogle 100 år eller mindre.
SPEAKER_06Ja, således opmundet ved jeg snart gerne vendte tilbage til Sten Valdentin fra CBS i København. Og også fordi du selvfølgelig ikke skal efterlads fuldstændig mismod eller handningsarmet. For der er håb, som Karsten Jensen også er inde på her til sidst.
SPEAKER_10Og så lad os sige, at det lykkedes også ved en forenet indsats at sørge for, at temperaturstidningerne maksimal skal stire 3 grærer. Og så hinden så vil det ikke ske. Livet vil stadig være meget sværere end det her i dag, men så er det ikke en træk. Men det afhænger jeg selv. Det afhænger af, at vi altså på en helt anden effektiv måde finder ud af globalt og samarbejde.
SPEAKER_06Så vi kan stille gør det, hvis vi ønsker det. Hvis vi samarbejder på tværs af længe og sektorer. Og som den også siger, ja, så skal vi ikke give op. Der er mere, at vi sammen faktisk kan gøre.
SPEAKER_04Vi skal på ikke måde give op. Det vil, at vi alle sammen til ansvar og gøre en forsker relativt set, og så skal vi ikke bare uddere til de unge mennesker og sige, jo skal de nok finde ud af. Det er jo ikke de unge mennesker, der sidder på flaske nu. Hver i virksomhederne eller politisk set. Jeg synes, det er vigtigt, at man fastholder noget energi i forhold til at mobilisere kræfter og gøre den forskel, man kan for at skabe et bedre, mere bæredygtigt samfund. Og det kan betyde flere forskellige ting, ikke kun miljø, det kan også være socialt. Kan vi gøre tilværelsen mere hver liv. Det er der vigtigt at fastholde, sådan ikke er patien eller handlingslammethed, men selvom hvordan kan man gøre en forskel. Og det er vigtigt at fastholde, at man kan gøre en forskel, det kan være en lille forskel, men dog en forskel.
SPEAKER_06Husk også, at du kan gøre noget og det med en forskel. For eksempel at være med at købe nyt hele tiden, og i stedet for genbrug så meget som muligt. Plus, når du smider ud, så affald sorterer, og selvom det ikke lige så godt som at reducere affaldet. Du kan også gøre det til en regler købe så lidt nyt produceret tøj som muligt. Netop tøj ikke mindst bummål, blæste klimaet og er nuvede til. For eksempel går der ca. 10.000 liter at producere et helt almindelige jeans. Lesom bummusproduktionen kræver enorme mængder af sprøjtenler, så det samlede bumusplanta ikke angrebes af rødt og skade dyr. Det er også en rigtig god ide at spise op, det vil sige en læse den på jourand op på talærken som du vil spise, eller alternativ i morgen spise det med, du ikke kan spise et denk. Der findes faktisk også en række apps, der kan hjælpe dig med at reducere madspil. Jeg har også derfor lagt et link til en artikel fra Danmark Statistik, der netop handler om den slags apps, det kan du også finde i show notes. Som nemt er det bestemt heller ikke bæredygtigt f.eks. at udskift telefonen hver gang der kommer en nyer model. Men skal du bare have en ny, så overvej om ikke din gammel telefon kan genbruges. Hvor er der flere muligheder, og måske lige frem en mulighed for at tjene lidt penge.
SPEAKER_04Lesom med fordelen kan overveje, om det videre er nødvendigt, så lige at flyve en weekend til Berlin, London eller forskænker på virksom bare rundt og forbret og drikke og tage på lange skifærer og solfærer, som vi altid har gjort, og sådan helt grav i forvejer at minder her.
SPEAKER_06Samtidig er det måske på tide med at opgøre med den alt om sig gribende vækst model. Og hvornår er vi fx riget nok. Måske er det der, hvor vores fælles velstand tillader, at vi kan i hvert fald overveje at dele lidt med alle dem, der ikke er et køkskab eller har indlagt vand og let i deres eget hjem, selv de overhovedet har det jemand. Nå alt det her er selvfølgelig normativt, at så et spørgsmål om holding er, som du jo selv kan tænke videre over. Men faktum er, at vores økonomiske model ikke er bæredygtigt. Lige nu stjler vi faktisk fra fremtidens generationers velstand, hvilket jo i følge Brand ikke er bæredygtigt. Men det er jo netop ved at skære fremtid generationers mulighed for at dække deres behov. Jeg nævner også tidligere Kristopher Næles tab og Harry Thomas Jonsons bog Foretning fra fremtiden. Den er udgivet på forletet samfundslitter med støtte for industriens folk. Og også den læger der et link til i show notes. Den kan både låne på biblioteket eller købes der, hvor du eventuelt køber din bør. Tak og Jonson beskriver blandt andet på side 15, hvordan de betydninger der knytter sig til ordet bæredygtighed bliver brugt af virksomheder, der f.eks. følger en forretning for fremtiden. Ligesom det på siden 48 blandt andet stiller virksomhedsejere spørgsmålet om, hvad det måtte betyde, hvis, og her også, hvis Danmark kunne blive et fremtidslaboratorium, hvor der udvikles og sæles alle de innovative løsninger, der skal trække i stedet for vores ikke bære dygtige prakser. Et sted hvor vi opfinder fremtidens forbrand på samme måde som vi viste vejen inden for den slut. Og det er da et godt spørgsmål. Så vælger med det eksplantet. Men også den her på en af de her korrekt porc. Og det skal have en begeisende. Og der med det til. Jeg har lyttet til en naturlig vis, som har forsøgt sig med en definition af elsket bære døgt. Ligom jeg har forsøgt at vise, hvorfor det hester med netop bære dygtige løsninger.
SPEAKER_04Det var, der medvirkede, og han er lektor på Institut for Department of Management Society and Communication, for at her ikke noget dansk nær. Og jeg også det på Got Husked Academic Co Director for Sea of Sustainability Center.
SPEAKER_06Det så hørt du citater med Karsten Jensen fra Das podcast serie Karsten Jensen i Krise. Og den lægger der et link til i show notes. Mit navn er Næle Kækker, jeg er hærdaktør og stifter naturligvis Danmarks Ineste Sagdesignet og historie fortende videnskabs podcast. Hvis det her med naturvidenskab har gjort da nøsker så jeg befælle dig at kædet over nogle af de mere end 6 andre naturlige podcast, der allerede ligger derud. Her kan du fekste til Død ved mikroplast, hvor jeg sammen med Cecile Magsen, min daværende medværet, undersøge om det der mikroplaste farligt eller ej. Du kan også høre om, sådan bruger du mindre plastik. Altså hvordan du kan nedsæt dit plastik for brug. Al det overbrug af plastik, vi har ved god ikke bære dygtigt. Lesom du kan høre om, hvad er fysik, biologi, og hvad er bakterier, hvad naturvidenskab. Og så er der faktisk også en serie, om dengang en række musikfestivaler i 2019 udfællet engangs plæstøt glas, til vas bare gengres. Det kan du høre om i serien Glasset der skal bære fremtiden, hvor vi i naturligvis undersøger om det så også er et bæredygtigt projekt eller ej. Musik i den her podcast var med Gronda The War, Bio United Ambit One og Ambient 3 samt Aurder Regels, Motorcycle mediale K9 Sweet. Og så hej Kyle Simon tror jeg han hedder, eller måske hun eller den nuet det aklig så produceret af Portig som er en socialdekhed, og det er den så produceret sam med Roger. Tak fordi du lygede den. Det er noget det, vi vil undersøge.