Hvad er mikroalger?

De er encellede organismer men samtidig meget forskellige. Ja faktisk er du tættere beslægtet med en champignon, end en grønalge er med f.eks. en rekylalge; også selv om de altså begge er mikroalger…

Furealger (eller dinoflagellaterne) som biolog Søren Laurentius Nielsen bl.a. nævner, udgør ca. 4.500 arter fordelt på 550 slægter. De er små encellede vandlevende organismer, hvoraf omtrent halvdelen indeholder chloroplastre, som lever af den fotosyntese, som Søren også nævner. De er vidt udbredte; de fleste som havlevende plankton, men de forekommer også almindeligt i ferskvand. 

 Lydeffekter er fra BBC Sound Effects og SoundBible.com, mens lyden fra solen: ”is generated from 40 days of the Solar and Heliospheric Observatory’s (SOHO) (...) and processed by A. Kosovichev”. Det, kan du læse meget mere om det her på NASAs hjemmeside.

Nalle Kirkvåg speakede, klippede og sound designede også denne gang. NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Der til en naturlig vis podcast, som den gang stiller et spørgsmål. Som det viser sig ikke at være så helt nemt at besvare.

SPEAKER_01 0:11

Nælig hvad er mikroaler? Ja det er egentlig et godt spørgsmål. Hvis jeg skulle give en helt kort definition. Så vil det være, at det er organismer, som er mikroskopiske. Du kan ikke se dem et blåt øje, du skal bruge et mikrosko. De lever i vand, og de er autotroffer. Det vil sige, at de kan udte solens lys som energikilde og kan optage urbaniske nærkestoffer fra omgiven. Så Francis Nielsen lægger i miljøbiologi på Asked Universitet. I den definition er mikroalier jo ligesom planter, men det betyder ikke, at de er planter. Planter er mere avanceret end alger. Silinjen mellem planter og elger går noget på, om organismerne har specialiseret formeringsorganer. De har planter nemlig. Det har ikke. Men der, der kommer meget tæt på at være planter. Der er en gliden overgang. Der er traditionelt, hvis man kigger i den videnskabelige literatur, ikke nogen helt fast definition på, hvad man betrakker som planter og hvad man beter som jæger. Vi har fotosyntese, men det er også vigtigt at forstå, at der er mange forskellige slags afer. Det er kun nogle af dem, der laver den samme slags fotosyntese, som planterne gør. Klanterne nedstammer fra en gruppe af alger, som vi kalder grønne algerne. Og det vil sige, at planter og grønne alger meget om hinanden. Fæk når vi kigger på fotosyntese og resultatet i fluser. Men der er også aler. Røde algerne for eksempel, så laver fotosyntese på en anden måde, end planterne gør. Og så når jeg starte med at sige, at det egentlig var et godt spørgsmål, hvad jeg startede med at give en korte definition. Så den definition, selvom det er rigtigt for de fleste af alge, så er også forkert. Fordi der er også alger, der ikke laver fotosyntese. Der findes aler, som lever af at spise ligesom vi gør. I hvert fald ved at lever af at optage organisk stof fra deres omgivelse. Fordi de kan ikke lave fotosyntese, fordi de manler de farstoffer, de klorer, som er en forudsætning for, at fotosyntesen kan foregå. Så alle generelt lidt af en rådkasse. Og så kan du spørge, er det så ikke bare fordi I har bunket for mange ting i rødkassen, så vi så ikke bare tage de ting op, der ikke passer på beskrivelsen, definitionen af, hvad er. Det er ikke så enkelt endda. Fordi der nogle grupper af, som både indholder nogen, der kan lave fotosyntase og nogen, der ikke kan lave fotosyntæge. Men alligevel er det helt tydeligt, at det tæt der beslægtet, sådan en hester. Det giver ikke mening at sige, at den her, at den anden ikke er en læge. Og det er syg, at det er tæt beslæget, men så må den jo have mistet evne til at lave fotosyntet undervejs i evolution. Og derfor er der også vildt forvirning. Den lavog, jeg selv underviser efter, når jeg underviser i Alab i første år på Roskald Universitet. Det er en bog, der hedder Bology of Parks, altså planternes biologi. Den har også et par kapitler om alger. Og nu har jeg lige sagt, at jeg er typisk ikke er planter. Da jeg selv læste i sin tid, der var i hvert fald de her grupper af alger, som har særlig mange af de her farveløse former, altså dem, der ikke kan lave fotosyntet. Den kunne man også finde beskrevet af de første kapitler af surologen. Og du underviser jeg ikke zoologi, men jeg tænker, man stadig kan finde sociologøder, der inkluderer grupper som fx den, vi kalder Furet, dem vi kalder øje alger, som er noget jeg vil kalde alger, men som jeg også klart at kender, har særlig mange dyriske træk. Altså træk, der gør, at de er måske mere parallele med dyr end med planter. Lvisom vi har bukanikken, som handler om planter, så har vi zoologien, som handler om dyr. Og der er nogle af de her alger, der er simpelthen vild forvirring. Så skal der skrive som i bukanikbøgerne eller i zoologibøerne. Og det sker så hver eller begge steder. Lidt efter hvilke system man aboneret på i virkeligheden. For eksempel den gruppe af alle, vi kalder furalgerne. Det her fordi cellen er omgivet af et sift pancer, hvor i der er nogle fugre, og de flager er svingtråde, som gør at de kan svømme. De slår så ind i de her fuger. De har to fuger der går vinkelret på hinanden. Det er for furet. Eller flaggaterne for sig det tekniskt. Jeg mener meget om dyr på mange måder. Men der er meget, der ikke kan lave fotosyntet, og der er også meget, der kan lave fotosyntese. Så jeg tager med i alerne. Men som du kan høre, så er der tænkt meget forviret. Aller stammer fra primitve organismer, som har mindet om bakterier. Så er der sket noget på et tidspunkt i evolutionen, hvor de her meget tidlige læger, ja de var slet ikke læger, fordi de kunne ikke lave fotosyntese. Det er så gået i symbiose med nogle andre bakterier, der kunne lave fotosyntese. Det er en proces, vi kalder endosymbiose. Det starder med, at vores primitive organisme her, den optager en fotosyntiserende bakterie. Bakterier som laver fotosyntet lever i blandt også den dag i dag. Det er dem, vi kalder syano bakterier. Eller fordi alting i det her område er lidt spult forvirret, så hedder i gamle dage blogger, og det er der stadig mange, der kalder, men så kaldem syanobakterier. Men selvede de her primitive organismer optager en cyanobakterie. Altså en bakterier der laver fotosyntase. Men i stedet for at nedbryde den og forteren for døgen, så lever synobakterien videre inde i det, som nu begynder at mindre meget om en elge. Og den laver stadig fotosyntase med nu inde i algen. Det er ophøret til det, vi kalder kloroplaster, som er struktur inde i alger, men også inde i planter. Så er det bare det, vi kan se, at når nu vi har så forskellige rede alger, så må vi nødvendigvis konkludere, at lige præcis den her proces, hvorjæmbærer bliver optaget og lidt til, den ikke kun sket en gang. Det er sket med flere forskellige lejligheder igennem evolutionen. Og undervejs i evolutionen er det også sket af en af de her oprindelige alger, er blevet optaget på samme vis af en helt tredje organisme, og så er levet videre ind i den. Vi har sådan en risk dukke, som oprindeligt har bestået af tre og måske så meget som fire organismer, hvor det er sket flere gange igen. Altså af flere organismer inde i hinanden sådan en risk dukke. Så vi kan godt sige, at du har alt det vi kalder alger en form for fælles ophagv. Men det er bare det, at den her symbiose er sket ikke en gang med flere gange igennem evolutionen og har været med til at give ophag til de her mange forskellige alger, som vi kender i dag. Udover at der råde nu har sådan irettet, at der overhovedet kan opstå sådan en rådkase. Nede vi har svært ved at sætte et på, synes jeg selv er spændende som den nøret vidskabsmand er. Men det er også et tegn på, at alle er utroligt forskel i harde. A de planter af de dyr. Det giver ikke rigtig mening. Hvis man ser på, hvordan livet opstået, og hvordan vi i dag forestiller sig af de forskellige organismer er i familie med hinanden, altså livets stamtræd eller man skal altså en meget kompliceret busk, vi kigger på. Det er ikke sådan at forstå, at vi har algerne som stamformer til planterne, eller nogle andre alger som stamformer til dyerne. Nej. Vi har æger over det hele i den her livets busk spredt over det hele. Nogen, som vi ser i grønalgerne er nok ret dydligt og klart stamformer til planterne. Nogle er nok til at blive familie med nogle andre former, som vi betrager som primitive dyr af møder f.eks. Nogle af helt deres egne organismer og er tydeligvis ikke hverken planter eller dyr. Men de er stadigvæk alge. Så når vi snakker om alle om fænomen, så er de utroligt forskelligt arbejde. Det er ikke bare interessant er rent akademisk. Det betyder faktisk, at vi kan forvente, at vi kan finde rigtig mange spændende ting i algerne i form af kemiske stoffer i algerne nye former for medicin, både cancer, med øjnsygdomme, udligste, hvad som helst. Der er vi selvfølgelig helt endnu, men vi har virkelig stor fokus på alger i de her år, fordi de her utrolig mange forskellige former for algerindeholder utrolig mange forskellige stoffer, vi kun er lige begyndt at skabe i overfladen af, hvad vi kan med. Vi forventer, at der er rigtig mange spændende former for medicin at finde hos algerne generelt. Og hvordan hænger det sammen med de forskellige hard, men det er jo forskellige forskellige organismer og forskellige biokemi. En plant gør tingene på en måde. Og det vil sige, at selvom vi får en masse af vores medicin i dag, som oprindeligt kommer fra planter. Men alle planter ligner hinanden biokemisk se. Alle dyr ligner hinanden meget biokemisk det. Så får vi jo sådan noget som pentilin fra svampe f.eks. Men alle svampe ligner hinanden meget biokemisk det. Men det er klart, at når man både kigger på dyrplanter og svampe, så begynder man at få en spændid end. Nu skal man bare forestille sig en spændvidet, der bliver udfærdig mange gange større, når vi også inddrager algerne. Og det er derfor, at vi tænker, at vi kunne finde så mange spændende og nye stoffer i algerne. Og det jeg taler om, når jeg siger, at spændingen bliver større. Det er virkelig, hvis man kigger på Livet stamp træ, som vi kender det i dag, som vi har formuleret i dag på baggrund af DNA analyser. Så må man bare konstatere, at du og jeg som sidder her, vi er altså væsent til at besætte med en champion. Men grøn alle med en riggær. Ja det er ikke alle begynder, fordi som den her røde, så er begyndt, men uf forskellige. Så er der meget forvirking, hvad nu.

SPEAKER_00 11:11

Jeg har lækker til en naturlig om, hvordan mikroalger. Det var Søren Lauzel.

SPEAKER_01 11:17

Der forte, og han er som nævnt i starten af podcasten lektor i miljøbiologi på Ask Universitet. Der der forsker jeg mest i mikroalger, deres økologi, og hvad de gør i naturen. Det sen er også i høj grad i, hvordan bruge mikroalger til. Og i den forbindelse er jeg også kommet ind i arbejdet omkring det, vi som med meget bredegn skulle kalde cirkulær biokonomi, og hvordan vi kan bruge et biologiske ressourcer, både i stedet for olibaseret ressourcer, og hvordan vi kan genbruge biologiske ressourcer.

SPEAKER_00 11:47

Så tusen tak til sjøren for at udfordre sin viden om denne rovedse, som mikroalgerne udgør. Fiden de her mikroalger, som er en sædret organismer, så findes der faktisk også ma. Som er større flersæd alger. Det er f.eks. Blæret, grående alger og selv som røde alger. Her mikrofon er det næle kirkled bærd redaktør og stifter af naturligvis Danmarks eneste sagt designet og historie for tilde videnskabs podcast. Hvis det her med biologi og naturvidenskab har gjort da nysgerrig, så er det bare om at gå på opdagelse i naturligvis nemligt podcast. Her kan du for eksempel lytte til en huls masse Fort Box podcast. Om f.eks. hvad er biologi, kemi, fysik og bakterier. Lise du kan høre om, hvad er gas op gradering, så jeg faktisk også rigtig fint for klar om.

SPEAKER_01 12:42

Det er en gamlekend teknik, så det er rimelig effektivt. Det handler om dimensionering og optimer. Der er ikke nogen Prix of the Trade på, hvordan det her er designet. Men grundprincippet er.

SPEAKER_00 12:56

Og udover det her Farb, hvor vi svarer på hvad noget er. Så ligger da sådan en masse historie fort med naturligvis podcast. For eksempel en eventyrlijk en om, hvorfor du ikke må smide din brugte pissabke i parfalds konkeren. Og det, dem kan du sammen høre der, hvor du slytter til den her podcast. Løfekter blandt andet fra BBC Sound Effects, der som det fremgår deres website, may be used for personal, educational og research purposes. Og naturligvis ergt for educational purposes. Tuden var der lillefekter fraundbijle.com. Og måske du bliver mærke at lyden der mælte sig hver gang fotogyntese blev nævn. Det er faktisk lyden af selve solen. En lød effekt som den amerikanske romorganisation NASA har lagt online for ja som lyder solen alle. Musikken er med Avalanche af Danel Simon. Earthwork med Say. In The Matrix og The Walk medan etg af Ping Fløde Nothing Park 14. Jeg troret af Brigang Media, som er en såkonomisk med, og det er den produceret sammen med Roger. Tak fordi du lygede med.