NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
ET RET SØDT MOLEKYLE: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (6:10)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen.
Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende.
Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked.
Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig.
Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig, så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi.
For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det.
Jeg fortæller også om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og søde sager og en helt masse andet spændende…
Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YouTube, hvor hun fortæller om netop stjernestøv. Den er produceret af Børne- & Undervisningsmisteriet – og super spændende! Der er også masser af spændende på videnskabsår22.dk.
Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens H. K. H. Kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22.
Hvorfor kunne det bare være vildt, hvis jeg kunne sætte mig på ryggen af eksempel et monoseret molekyle. Den mindste form for køde, der findes. Og så i bløde årene sammen med det. Selom det selvfølgelig og det sværer ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, så kan jeg jo den her lyde rejse heldigvis bare som om. Så det gør jeg. Så den gang handler det nemlig om. Hvad sker derne er u blodet? Og hvordan det kommer der hen, hvor kroppen har mest brug for dem. Kuldermen får vi fx fra vand, som for det meste er fyldt med sører, eller fra en roblet mand. I 12er og tønteren sakser koldraten så af en symer til måtter. Men de mest besværlige koldrater. Ja, det sakset af bakterier i tæt sammen til blandt andet smørsø. De koldter, der er sakset til motorer, bliver sammen med Sortans Mosaker optaget gennem tam vækgen. I de her helt særlige kanaler med hver deres helt specielle måle. Og må er de ud i blodet og på vej der her, hvor der er brug for dem. Det er det primær i de ca. 100 billioner celler, som du har i din kroppe. Hvor det skal bruges til energi, så du kan løbe, søge lege. Og alt det andet du gør i løbet af dagen. Det første, der sker, når monosakeret er u i blodet, det er at susge hen til og gennem leren. Den samarbej så med din budt kirkel. Så de to er nemlig super til at fornemme og regulere blød sukker niveauet. Altså hvor meget sukker, ja faktisk helt konkret, hvor mange monosakeret molekyler, der svømmer rundt i dit blod. Det er nemlig den mest enkelte form for sukker og dem din celler. Og det er faktisk rigtig vigtigt, at dit blød sukkerniveau er nogenlunde det samme hele tiden. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi har et sted at gøre mosakerne, altså hvis der er for mange af dem i dit blod. Men vi skal også have et sted af slags laver af formosakerne fra, når der er for dem i blodet. For det går nemlig heller ikke. Og også her gælder reglen. Ik for meget og ikke for lidt. Så velkommen til Podcast 6. Jeg heller den gangang handler det om sonovand, men om hvad der sker i din grøn, at du dækker hai. Jeg gen skal vi nørde og lære net om biologi og biokeri. Jeg er det ikke spændende. Det synes jeg. For som mange andre så, ja så elsker jeg bare at få lov at fortælle dig om al den her nøret viden. Podcasten er som vanlig lavet sam med Videnskabsår 22 DK og Netsporinstit på Københavns Universitet. Og på næste institutet web at føret om, hvordan en analyser har ført til et fundet anderledet syg på super huller. Super spændende, men også svært at forstå. Og det skal jeg vist lige snakke med min fysiker vende om næsten jeg ser hin. Hør telefoner på med dem. Du vælger selvfølgelig selv, men det lyder bare bedre i dem. Podcasten, og det engang er den til store børn og range. Men voksne må også godt lække mere. Og har du ikke hørt de første 5 podcast, så trygge og start her igen. Så rejser vi nemligt sammen i den rigtig rækkefølge igennem kroppen samme med soler. Og før jeg kan nørde igennem med de her motosanger, så vil jeg faktisk lige fortælle dig om hormoner. Det er nemlig super vigtigt, både sådan det hele taget. Men for den her historie, ikke mindst når søgerandholdet i blodet skal reguleres. Altså fæng om der skal være flere eller færre måtter derude. Hormoner det er sådan bættet små molekyler, som sender fra en del af din krop og den anden. Det er sådan en slags chat begerder. Så nu ved du, at det findes de mikroskopiske målstar. Og så vender jeg tilbage til hormonerne og med i blik. Så når du har drukket en soland, så er det især på grund af solemand søkker, som for det mest af måleskandet. Så det er der hurtigt rigtig meget af dem i det blød. Det er så her, jeg lerer, at jeg sidder på ryggen af et målet moleky. Det er så fedt. Fordi de er ikke bundet til andre molekyler. Så de kan bare fløde frid, mens de bliver transporteret rundt blodet. Men så er kroppen ikke glad for at have for mange af dem i blod. Så når det sker ind, så skal vi finde et sted, hvor vi kan lægge dem til side. Hler liges i laver halt, eller på en hel masse hører. Der er to måder din kroppe kan bruge, og den skal skå ned for gløtger nået. En sende motoreterne hen til cellerne og bruge dem som energi, eller den kan opbevare dem. Alle væk dem på et lærer, ind til kroppen har brug for energi. Hvis du nu ser og lytter til den her podcast, f.eks. på din telefon, eller du laver en blå, ja så bruger du faktisk ikke ret meget energi. Og så skal nogle af alle motosakerne altså opbevares, indtil du får brug for dem. Så når dit blod følt med motosaker kommer hen til level, så opdager den med det samme hvis dit blød sukkiveau er for højt. Og så begynder den straks af omdannet til en anden form for sukker, nemlig glyogen, som netop kan bruges til operring. Og den måde så kan jeg kroppen nu igen alle måteret, den ikke skal bruge med det samme. Når du så skal bruge en masse energi, f.eks. til at løbe cyklet, eller virkelig tænkt meget. Jat så ligger glykonekulerne, altså lække molekyerne klar og parer til at blive brugt som energi. Men mere om det om lidt. Hvis du hver dag drikker. F.eks. meget sodavane eller spiser en masse slik. Så bliver livet nødt til at lave noget af det sukker om til fedt. Og det sætter sig så som fedteker, f.eks. på møde eller låne. Det ser man ikke helt sjældent hos voksne. Altså det der fætburder. Og det skyldes den helt enkelt grund, at voksne beværger sig bare slet ikke lige så meget som børn. Og når man bruger mindre energi, så risikerer man fæder. Tilbag til det med motoreterne i blåde. Der kommet til din busbød. Og den er super vigtig for din bløde så reguler. Som sagt, så samarbejder det med legen om at fornemme og reguleret blød søkker. Og så kan den altså rigtig meget. Den der busbød. Den kan både spøt med enser. Altså de der som Saxer kolderen til måtte. Og den kan spøtte med hormoner. A der små senal stoffer jeg allerede kort har fortom. Og når busbødt jættet opdærker, at der er for mange motoret i blodet. Ja, så spødter den Flugs hormonet der ud. Det rejser så rundt koppen med blodet, og som en chat beged, så fortæller det alle om hver. Der er for mange monoter i blodet. Det får leren til at lave ikke noget mere om til gylogen, er så til opbevaringen. Men infulen har faktisk også endnu en vigtig funktion. Det så nemlig også for, at sukker molekylerne kommer ind i din celler der de skal bruge det. Så når insulin kommer hen til f.eks. en muskel, som skal bruge noget energi. Så nogle specielle kaner i cellen, hvor måter lige kan svøme igen. Uderin så ville det fleste af den bare stå der og bang på cellen. Uden at kunne komme ind. Men heldigvis så skører, at kanalerne bliver råd. Og når motoreteren så er i cellen, kan det lave så den form for energi, som sæerne bruger. Men hvordan det helt precis sker? Det må vælger at høre om til en sener brood. Hvis målskellerne nu får flere måtte i end de skal bruge, så kan de ligesom leve lave dem om tilgog og så gende dem til du fx lige skal det og besøge en. Men hvad så? Når der gået flere timer siden du drak en solavand eller spise en robus med. Så kan det bløde så niveau faktisk blive for lavt. Og så kan du blive træket, søde eller læn. Det er her duft til noget slæk, solovand eller noget kage. Men jo, faktisk har din laver og muset jo gæld nogle af de der konosarker, du tidligere fik fra din robusmand eller slovand. Altså gem dem som glikogen. Og dem kan du jo bruge i cellerne og få ny energi fra. Og så er du ikke længere træt eller svemet. Og det er jo ret smart. Det først så tilbage til levande. Hvor der for det mest er gemt rigtig meget glykog. Nu vil vi så gerne have det ud i blodet og rundt til cellerne. Men før skal det jo lige laves om til målskeret molekyler igen. Og hvis du ikke allerede synes, at det indet svært, så spændt det hjælpen, for det nu bliver det endnu mere voldnøret. Nu er der nemlig lige to vigtige hormoner, vi skal have styr på. Det ena er glykaron og det andet er et granat. Det første lygon kommer ingen fra din byt fet. Og det lyder jo nem det her opemark. Men klykon er altså et hormon, der sørger for, at netop glykogen, der kommer fra læret i levanden kan laves om til motoret, der så igen kan svæme fritt i dit blod. Så man lige på ryggen det. Men hvis det her glyg stedet for kompleet med musk. Så er det hormonet af denalin, der sørger for, at måske kan svært i dit blod. Og det først faktisk tilbage til den følelse af surenge får du ikke har spisk. Bare for at gøre det mere svært, så er der endnu et hormon, som vi skal have styr på, nemlig det der sølvse. Det hedder kralin. Og protuserer i mave sædgen slimande. Så når den her tom, erg, så sender den kan ud i blodet, og på et tidspunkt så op til jæren, som siger. Og så tænker du mad eller solderværk. Men lige så snart du har noget mærkend, så stopper den og sende det ud. Så føler du ikke sjalt mere. Men, hvad så det fandt der fandt af den der nok så omt eller robot mad. Måske du kan huske, at jeg i brocten om sånt fort det, at vi også optage blandet. Men altså kroppen så ikke lidt. Jo, det er godt. Ft kan nemlig også bruge cellernes energi. Men faktisk, så vil det heller have Motosanger. Og derfor rejser fedt tykket til laver og bliver til Motor. Og så kan det bruges til at lave energi i cellerne. Men hvordan det sker, altså, at fættet bliver konverteret til motosanger, det må du vente med at høre om til en af de podcast, der kommer efter den her. Her næsten til slut, så vil jeg gerne lige fortælle lidt om forskellen mellem hurtig og langsomme kulidreter. Det er hurtigt både sakses og kommer lige hurtigt ud i blodet, fx nærmest lige efter vand. Det gør, at bløkernive stiger vildt hurtigt, og så får du med det samme en masse energi, men det betyder også, at den energi hurtigt bliver brugt, og så bliver du plustig træn. Langsomt kolgreter derin, de sakses langsomt. Derfor tager det længere tid før det kommer ud blodet, længere blødt niveauet også stiger langsomme, så det er mere stablt. Og det er godt, for så har du hele tiden god energi til at løbe ting, det cykl. Eller springe et fremboret. Og det her med de hurtige kurdare jægen, det får man til at blive en lille smule opgravende. Fordi for at blodsker niveau ikke stikker helt af, så du svinger mellem masser af energi, for så bliver trørn. Og så masser af energi, så så igen at blive trørn. Og så videre. Ja så siger alle med forstand på det, at store børn og unge i løbet af en uger ikke skal spise eller dække mere end en halv liter så vandet i smatort mæks på 120 gram plus to små stykker kage. Alt sammen noget med rigtig meget sukker i, og det er altså samlet set det, du hæst ikke skal spise mere af på én uge. Hvad tænker du? Får du mere eller mindre af det på nu. Du kan prøve dig med et eksperiment, hvor du skriver ned i nogle rumer du får af så vand, sæk og søde særer på en måge. Og så samlig og se om du ligger indden for grænsen. Jeg har lagt helt 2 link i shownort, hvis du vil vede mere om det her. Hold derop til det en masse der sker med det såkker, der kommer fra din tønsker over i blodet og hen til døren og ind til. Så må det kan både bruges og oplevarer. Alle for at bevare et stilligt blodsker. Og selvfølgelig at give kroppen energi. Så tak til hormonerne for at forstyre på alt det. Det arbejde, de gør. Og tak også for den søde gang, hvor jeg lige solet rundt i blodet på røg af morgon. Det som jeg meget håber, at du hygget dig med og nørde samme med mig. Og hvis der er noget, du ikke får, så jeg det altså bare helt i jorden. Jeg har flexet rigtig meget hjælp fra to biologer, og også til den her podcast. Og næste gang, ja, der handler det om hvad der sker. Når kroppen bruger alt det sukker. Husk du opdagelse på videnskabsåret 22.dk, hvor der er YouTube og artikler. Og så kan du også snakke med f.eks. en biologer om hormoner og hvorfor et stabt blå niveau. Her godt. Podcasten er så vanlig produceret af socialdøkonomisk polygon media sammen med videnskabsår2.dk og Nelsborinstit. I et samarbejde med Marie Brangen, samt Anne Sej Andersen, som er professor i astropysik, og som forsker i Stjærest. Jesjø. Og så er podkasten og den gange financeret midler fra Hildumfonten, Novonskonden, Bidden og Mads Clausen Fold, samt på Jens Fort. Tind tak for det. Julitab og meget Kalten har jeg søget og faktisk. Frank Albrex har klippet og lyget så. Jeg hedder Nærlig Kækbor og har sammen med Juletab og Meg Kemal Nelson, skrevet menus til den her podcast. Tak fordi du lærer med.