Derfor er det godt, når det går galt!

Tænker du nogensinde på, hvordan naturvidenskaberne kommer frem til deres resultater? Det er nemlig ikke helt let og ofte, går det helt galt på vejen mod det brugbare resultat!
Men der er sjældent fokus på det, der går galt; altså processen og den lange vej mod det gode resultat. Så det handler NATURLIGVIS om denne gang plus om nysgerrighed og Johannes fortabte påskeferie...

At det ofte skal gå galt, inden et brugbart forskningsresultat ligger klar, er en pointe, vi længe har ville dele med dig; ja faktisk lige siden Vi asfalterer, mens vi kører 2 samt Hvad er rullemodstand? og På tur i rullelaboratoriet.

Medvirkende i denne podcast er Johanne Davidsen, der er Ph.d. stipendiat og cand.scient., Jesper Hansen, professor på Centre for Frustrated Molecular Interactions samt Jesper Troelsen; alle fra Roskilde Universitet.

Musikken er komponeret af Frederik Stilling. NATURLIGVIS produceres af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio; Roskilde Universitets helt egen studenterradio.

Transcript

Copy Transcript Copied

unknown 0:03

Der.

SPEAKER_03 0:05

Du lytter til. Det er godt, når det går galt på ca. 9

Jesper Troelsen: der skal fejl til, for at det er 'rigtig' (natur)videnskab

SPEAKER_03 0:09

minutter.

SPEAKER_02 0:09

Hvis man kan udtænke det hele på forhånd, så det er næsten ikke forsæng. Sådan fordi man ikke har udfordret sig selv nok og set problem. Så typer så er man fejl på et eller andet.

SPEAKER_03 0:20

Velkommen til en lidt anderledes naturlig vis. Det var Jesper Trulsen, der lagde frem med et oplæg til, hvorfor det er godt, når det går galt.

SPEAKER_02 0:28

Jesper Trulsen er professor i medicinalbiologi på Roskal Universitet på et Institut for Naturvidenskab og Miljø.

Hør hvorfor, at det ér godt, når det går galt!

SPEAKER_03 0:36

Det her med, at det i naturvidenskab faktisk kan være en rigtig god idé, når noget går galt. Ja det er en pointe fra nogle tidligere podcast som at være sammen med mig på de lange naturligvis podcast. Ja det er en pointe, som vi længe gerne vil fortælle dig. Vi synes nemlig, at det er en ret væsentlig pointet. Pointen dukket opdag, Cecilia og jeg snakkede med en række forskere om blandt andet materialfysik, asfald og rølmudstand. Og det er alt sammen emmen, du kan høre om i hele tre forskellige podcast. Vi asfelt her, mens vi kører to. Hver rille modstand på ca. 1 minut, og på tur i Rylabet. Dem kan du alle sammen høre der, hvor du også lytter til den her podcast. Men her i podcasten gælder det på engen om af naturvidenskabelig formidling ja, der hører med primæ om resultaterne. Men forhold for dem går ofte et langt og meget også frustrerende forløb, hvor rigtig meget går galt.

Det skal både være svært og ikke helt virke fra start, for at 'rigtigt' og ny viden kan opstå. Johanne Davidsen fortæller...

SPEAKER_01 1:30

Det er jo rigtigt nok, at nogle gange får man at slæde nogle ting, hvor det bare virker. Men hvis der ikke er lidt sværet, der ikke virker. Så føler man måske ikke, at det er så meget nyt i det. Jeg hedder Johan i David. Jeg arbejder som p.d.stud på Rødskær Universitet. Der skal være noget, der går galt. Det er sådan det. Jeg går ikke galt. Der er mange ting, der kan ske undervejs. Og jeg er grund til, at man lige pludselig man ændrer nogle ting, eller man finder noget undervejs, som man egentlig synes var meget mere spændende end det, man var i gang med at undersøge. Det er også. Man bliver lidt nødt til at have sin sjæl lidt i det, tror jeg. Forlers kører man også lidt død i det, fordi der er mange op og nedtur. Hvis man er i en periode, hvor tingene bare ikke fungerer, og man synes, man går og laver det samme igen og igen og igen, og det virker ikke, og man får ikke ud af det, man gerne vil, så det er rigtig hårdt, og det påvirker jo en sådan. Ik bare på arbejde, men sådan generelt. Man bliver virkelig sådan, hvor det ikke virker. Og samtidig så er det jo den vildeste optur, når der så er noget der, så er man jo altså ikke til at skyde igen, hvis der er ikke andet, man har kæmpet med, som viser noget fedt lige pludselig, så kan man klar.

SPEAKER_03 2:56

Men hvad er det så, der gør, at man ikke bliver fuldstændig sent sygnu et forsøg og gal. Og hvad triver så forskerne, mens eden forsøgs fejl opstår? Jo, det er som en nysgerrighed. Altså en omfanggriben og nærmest alle sted som er nysgerrighed.

Det er nysgerrighed, der driver det; uden den kan du ikke stille alle de 'rigtige' spørgsmål. Jesper Hansen plus Johanne Davidsen fortæller.

SPEAKER_00 3:11

Hvis du nysger, så er dan til at stille det rigtigt spørgsmål. Jesper professor i MSO på Roskell Universitet. Uden for det der hedder på klinaldsk Integrat Science, som man nok kan oversætte som integreret naturvidenskab. Mange gange må man ligesom tøjle sin nysgerrighed, fordi jeg få svaret på et spørgsmål, kan godt tage lang tid. Så klal målighed og lidt frid og selvdisciplin er også en vigtig ingredient i det at være naturvidenskabelig forsker. Men man skal bestemt være drævet af nysgerrigheden, og man skal bestemt være dræft af at stille nogle spørgsmål, som der ikke andre, der har stillet, og man simpelthen næsten ikke kan leve uden at få svarer på. Og det der med til at drive os her. Og den dag, at man ikke er nysgerrig på det længere, så skal man opfinde sådan noget. Så bestemt er nysgerheden den drivende kraft.

SPEAKER_01 4:10

Tit får man et eller andet resultat, hvor man tænker, at det ser lidt mærkeligt ud. Og det var ikke lige det, vi havde regnet med. Jeg har ikke davans p.d. studjerende på Røskær Universitet. Men en så kan man jo så vælge at sige, at så virker det her ikke. Men man kan også fortsætte og sige, hvorfor er det, vi ser det. Og måske finder man frem til nogle nye ting, som man slet ikke har regnet med. Så det er jo ligesom det er jo vigtigt at blive ved med at undersøge det og kigge, fordi så kan man komme frem til nogle helt nye ting. Og mange af de ting, der finder ud af, er jo tilfældigheder, eller fordi man får lavet et eller and fejl, og så finder man ud af, at det virker egentlig meget godt. Man kan godt sætte sig lid i hovedet, at nu laver vi det her, og så skal vi se det her resultat. Og hvis der så kommer noget andet ud, så kan man tænke, at så har vi gjort noget forkert. Eller så er der et eller andet, der ikke er rigtigt. Og det kan man selvfølgelig også have gjort, og så skal man jo selvfølgelig gentage det. Men hvis man bliver ved med at se det, så er det jo nok, fordi der er noget om det. Og så må man jo lade føre den vej, det så fører, og lad være med at holde for meget på, at det skulle se sådan her ud. Så det er vigtigt at være nysgerrig og ligesom at lade lade resultaterne lidt guide en. For så finder man jo måske ud af noget nyt, som der ikke var nogen, der troede, at det var sådan det her.

Forskellen på videnskab og politik er = mest mulig sikker viden vs. ideologi og holdninger til/om verden...

SPEAKER_03 5:34

Så det er altså nysgerrighed, der gør, eller i hvert fald blandt andet gør, at man som forsker bliver videre ved og ved. Men som altså også diger, at man går den vej, som resultaterne fører ind til. Og det uanset hvor anderledes de er, erne, end det man på forhånd har regnet med. Og det er jo netop det, der adskiller videnskab fra f.eks. ideologier eller politik. Det klytt ind til holdning og forestillinger om verden, mens naturvidenskab prøver at beskrive verden så objektivt som det nu kan lade sig gøre.

Johannes fortabte påskeferie: om dengang fejl førte til et bedre resultat plus en del alenesomhed...

SPEAKER_03 6:07

Men lad os afslutte med en lille fortælling om Johannes fortaferie. Hund har gjort alt klar til at offentliggøre nogle forskningsresultater i et videnskabsmagasin, altså at publicerer som det hør inden for naturvidenskaberne. Og at finde en fejl en allerede godkendt forskningsartikel, ja det kan være rigtig bøvet, som vi skal høre om her med Johan Davidsen i det sidste segment i denne podcast.

SPEAKER_01 6:32

Jeg tror faktisk, at artiklen var blevet godkendt af det her tidskrift. Så ret sent fandt vi ud af, at der var en fejl i noget af det valderingen, jeg havde lavet. Og det sidste, vi mangler var, at den lige sådan skulle læse sig igen, når figurerne skulle ret se, at det hele skulle udkendes. Og så finder vi ud af, at vi har lavet den her fejl, som ligesom var en figur, der så var forkert. Så jeg skulle så ret den. Jeg kan huske, at jeg var lige var i påsken, og jeg skulle have været hjemme på syge min forældre og holdt fri og alt det her. Og så indte med, at jeg arbejdede hele på eneste dag, på at ret den her fejl fornå at få den med, inden vi ligesom fik den godkendt. Fordi der var lidt tidspræs for, at det her tidskrift ville have den godkendt. Så det var lidt hårdt. Det var lige halvanden nu i det var ikke så sjovt. Alle havde 4, og så gik jeg der eneste dag og kæmpede for at få lavet det der. Men det lykkede så til sidst, og det var jo så også dejligt, at jeg nået og lave det færdigt. Og nåde at få nogle gode resultater, som faktisk næsten end at være bedre end det, der oprindelt var kommet med i artikeln. Og det tror jeg er måske også meget typisk for mange af de ting, vi laver. Det er sådan, at man føler måske ikke helt, man har noget valg. Det her de her ting skal lave, så det skal de gøre også, og så må man jo gøre det. Og det ja, det kræver jo også. Det kræver jo, at man går op i det, for at man gider det. Fordi hvis man ikke går op i det, så har man ikke den indstilling, tror jeg ikke.

Rulletekster plus tak for denne gang...

SPEAKER_03 8:16

Sådan hårber jeg, at du er blevet i hvert fald lidt klåret på, hvorfor det faktisk er eller kan være godt, når det går galt eller. Mit navn er Kærkår, og har klippet den her podcast, men jeg også redaktør og været på podcasten naturligvis, og det er jeg sammen medsilha, mens jeg færdigt stillet, der har sagt designet. Medvirkende her i podcasten var Jesper Providen, Johanna Davidson og Jesper Smed Hansen. Som nævnet er Johanne Davidson jo p.d. studerende på Roskel Universitet.

SPEAKER_01 8:45

Og her forsker hun blandt andet i kolonkancer og forskellige aspekter af kulonkancer blandt andet molekylær og biologiske årsager til det. Det er bagvedliggende grunde til, at man udvikler det, og så også optimer af behandling af kolonkancer, og minske risiken for tilbagefald efterhandling.

SPEAKER_03 9:06

Og husk du kan høre meget mere om naturvidenskab, historier i naturlig vis, og det kan selvfølgelig alle sammen hører, hvor ellig.