Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'. Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller...
Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent udvikling. Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (fersk)vand... Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de små og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien.
Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft". Tjek også dette link om Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art...
Det er planter, der er i stand til at holde på vandet. Oft i længere tid, således at de kan være afskåret fra tilgængeligen af vand i en længere periode. Samtidig med, at de bliver ved med værde. Det er typisk planter, der lever i tørre områder, hvor der kunerisk kommer vand. Så fesnes de jo fra helt nede ved vandet. Og så hele vejen op i 2000 meters højde. Altså det der med sukulens, det er jo, at den er jo opstået i mange forskellige grene af stamtret. Der er mange plantefamilier, der har sukulens, men det er ikke nødvendigvis helt på samme måde. Og det er jo ikke kun, hvor det ikke regner ofte. Det er typisk nogen, hvor vand på en eller anden måde spiller en anden rolle end for andre arter. Og sukker tit er noget, du bliver nødt til at blive, eller du bliver nødt til at være, for at du er i stand til at overleve i et givet område. Fordi vant tilgængelen bare er begrænset. Og der findes over steder. Du kan være sugler. Du kan have bland suganger selvende planterne sant til at ope vandet. Så er det stængers suglas, og så er det røde sugleter. Og afhængig af hvor du har det vandet. De planter folk normalt tænker på, hvem de kender. Det er blade sugender. Det er jo for eksempel. Så afle slægt på næsten 600 arter. Hvor de fleste kender alerkøbers og blomsterhandler. Men den er jo bare en ud af rigtig mange arter, der bruges medicinsk fra den her slægt. Folk tænker tit, at når de hører alonera, og så findes der ikke mange aloverer og det gør der ikke. Der er en at lovera, fordi det er en art. Men der findes mange andre after, så alle har forskellige navner. Så der er. Der er jo var ombede. Der er jo det. Der er jo alt muet. Og alle arter af lå er bladsubland. Man kan skille mellem to forskellige former for bladesublans. Og enten så har man bladeskulens, hvor det sukkulente værendevaring, hvor de fotosyntetiserende dele af planten er fisk adskelt fra det sukulante celler. Og så er der også en gruppe, hvor de sukulente celler og de fotosyntetiserende celler er ligesom det samme celle. Så der findes overordnet set de to typer af sugulant. Den ene hedder Sort Sukulant. Og den anden hedder og så. Så man kan kaldde den der. Og så kan man måske kæde den anden forlegt du. Det bliver sådan lidt. Men sådan der. Og det blev suguland. Der er det jo tydeligt, at når du skal et blad over og kigger ind i, så er der en grøn kant, og så er der et klart lag af celler i midten. Og det er det sukkel, der er stand til at holde rigtig godt på vandet og langsomt. Under en trøkeriode frigge det ud til de celler, der laver fotosyntese. For sikre, at fotosynten kan opret selv i perioder hvor det er planternes evne til at omdanne så lys til energi. Og i den proces har de brug for tilgængelig vand. Når du skal et bland af en vømer, så ser man det sugente vær, som man eksempelvis tager ud, og så må man det. Og så er det som en der er faktisk også, når du lige skærer først. Så vælger det også ud med en klar væske, som er meget klistret, fordi den består rigtig meget sukker. Så fuldstændig ligesom når man laver marmelade, så er der nogle sukkerstoffer i. Stiglesbær fx, der er rigtig gode til at den chiler. Det stikkelsbær er det her. I alt er det den type sukkerstoffer, der hedder man primært. Der giver den der meget klistret konstist i den væsker der kommer ud. Og det er så også den væk, man historisk har brug til at behandle brandskår og så den slags, fordi man får en oplevelse, at det har en kønne og ende effektor. Altså nu kan man jo også tænke, at en guld røg, men det er det ikke. Kulderøden er en rød og opblæsorgan, der bruges af planten til at samle energi nok til at sætte blomst år efter. Kulerøder er jo 2 år i planter. Det kan godt sammenlignes lidt med plantens madpark. Men guløden er ikke opstå for at holde på vandet på den måde. Det er mere opgang her. Og så blandt hænger mere sammen med opretholde af de basale funktioner for plen som fotosynten. Blade sugulanten er nemmere at have med at gøre, fordi det er jo af ger, og det er alørne. Og det er klaret. Så det er jo dem, man typisk kender og køber i blomster herne. Fordi de er ofte meget ornamentalskle på meget karakteristiske i deres udtryk. Og så er det nemme at holde liv i for nogle. Jeg er også nogen, der er god til at slå den. Men sådan er jo så forskellig. Man kan overvende dem til døde.
i områder, hvor der går såg det en natur. Det var på Lonald Memory med Danet Boh. Jeg har kæret, og jeg har interviewet klippet og lyde sig den her podcast på vegne af socialdøkonomisk Progon Media. Du kan for masse af andre podcast senere i den her sæson med Lisa, jeg fordi du løde med.
