NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Hvad er Perm?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Vidste du det, at for 251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden?
Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie... Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.
Det opløftende citat med klimaforskeren Joeri Rogelj er fra: Hvis vi stopper med at udlede CO2, stabiliserer temperaturen sig i løbet af få årtier. I podcasten nævner jeg bl.a. de her artikler: : Gen Z on how to save the world og Anti-straw-bevægelsen.
Tjek også podcasten: Hvad er bæredygtighed? Det ord bruges i flæng, som du f.eks. kan høre i Glasset, der skal bære fremtiden: EN NY BEGYNDELSE (1:8). Og apropos affald = Derfor må du IKKE putte din brugte pizzabakke i papcontaineren!
Mere info om superkontinentet: Pangæa her. Medvirkende: Peter Gravlund Nielsen; direktør for bl.a. Geomuseum Faxe. Her er Faxe Kalkbrud en del af ’udstillingen’. Og har du ikke allerede besøgt Danmarks største menneskeskabte hul, er det bare om at komme af sted!
Musik (listet i afspillet rækkeflg.):
- Lex Villena: Seven, Kevin MacLeod: Virtutes Instrumenti , OP8: OP8 , Julie Tandrup Kock: Bach Cello Suite 1, 3. Courante , Kevin MacLeod: Fanfare for Space , Lobo Loco: Fruehlingserwachen , Motorpsycho: A K9 Suite og Super/Wheel.
Vært, redaktør og klip/lyddesign: Nalle Kirkvåg. Også denne podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Let's. Hvad er pæntiden. Og jeg kan da allerede nu afslave så meget, at der taler om en geologisk periode.
SPEAKER_01En tidsperiode i jordens historie fra ca. 300 millioner til 250 millioner år siden. Man skal forset sig en jordlød, der så meget anderledes ud den vi kender i dag. Alle kontinenter, i hvert fald på et tidspunkt i blandt var samlet i et superkontinent der hedder Pandera. Og rundt om var der et kæmpe stort hav, som hedder Pantalassa. Og det betyder også, at når nu ved, at det mest nedbør fra fordampet vand ud fra havet som på et eller andet tidspunkt bliver lidt over landet rammer nog bjerge, og så falder det ned på land, så skal man forestille sig, når vi har en ø af den her gantiske størrelse, så når der aldrig får den på midten. Det vil sige, at hele det centrale af pandera har været hørken. Jeg hedder Peter Gravler Nielsen, og jeg er museumsdirektør på Eskærsker. Det er koldisk måtte fart bliver måuse. Og så er det også kultur måst som er nye tids kulturhistor og faktisk komen. Og nyer tid er blandt historiker i 1536 ca. Så op til i dag. Hvis vi skriver tiden tilbage til det tidspunkt, så var det faktisk sådan, at i delet af pæren tiden. Der var en stor haven. Det er sådan fjor ind i det område, hvor vi ligger i dag. Men på andre tider. Der sækede her sådan en sulle. Så det er selv, der blev fanget på vardet. Og der med salt. Og hvis man tager til Jylland og bruger de rigtige steder, og det gør man. Så finder man salt i enorme mængder i undergrånden. Og det er selv, der blev aflegt der i mere tiden. Andet har vi ikke rigtigt på mere tiden her i Danmark. Vi har ikke forsvindet. Nog af det, der er allermest interessant med permiten. Det er faktisk, hvordan den slutter. Den sluter med den største masse uddøen, vi kender til overhovedet. Alle har hørt om den masse uddøen, der flår. Det er nu sammer væk fra jorden på næret. Men faktisk er den her masse udøen, der foregår derfor ca. 250 millioner år siden, den er endnu større end den genusarde ikke klaret. Mods at den uddøm med denoser, hvor det er en stor meteor. Så tyder alt den forskning, vi har nu på, at det der sker. Da per tiden slutet. At der komen kæmpe store områder. Altså vi taler 2 millioner kvadratkometer i Siberien, som var vulkan felter. Og det var altså i mange år. Det var ikke bare sådan noget med et vulkanerbud og to år efter lukket ned. Som påvirkede jordens klima så meget, at i første omgang, så havde det en drivsefekt, som hævede temperaturen på jorden i omegnen af 5 grader. Og det er jo ikke et tal, der så roligt i noget af det, vi snakker om for tiden, så der ved vi godt, at hvis jordens temperatur hæves 5 grader, så går det altså rigtig skidt for sig. Det gjorde det her. Og det gjorde det i lang tid. Så haverne blev også varmet op. Og når de gør det, så ligger der nogle kæmpe store reserver af metangas nede i dybets havbund, som når vandet bliver varmere frigøs. Og når de bopper op som metan også en meget effektivt ridusgas. Så der fik man en ekstra boost oven i, som man vederer ud fra de målinger, man kan lave i brugerner af den slags, ikke i is, men i havbund. Yderligere gab 5 graders temperatursten. Det vil sige jordens temperatur sten med ca. 10 grad. Det er virkelig meget, og det er en kæmpe udfordring for alt liv. Samtidig var der også nedfald fra de her vulkansker, som gjorde at haven også indre så behøver mæssigt. Så alt andet lige så ud over 90% af de her, der fandtes den gang. Det var det tidspunkt i jorden i livet, men livets historie, hvor livet var tæt på at forsvende for jorden. Der er en hel del af de dyrgrupper, som klarede den der, som findes i dag. Så blandt andet vores længe pæde dyrne. Det var sådan, at I på det tidspunkt i periden der lavet nogle køb dyr, som havde patte dyrk, og som ikke mere inden for den her gruppe af dyr, der udvikler patte dyren sig fra. Så det er ikke sådan at alt ud dør. Men der bliver godt nok skåde krægt ned på, hvor mange der klarer den. Og der er også nogle grupper, der slet ikke klar andet. For eksempel omet. Som et kædt for sig. Amen det hen tider til folk. For hvis man tager sådan noget jorden. Så hvis man tager formelen for sådan et rundt, der ligesom her sådan cirkel formet, så ligner det meget endmonet. Og det vil sige, at det her det hen til. Det var en gruppe plæksbruter, som levede i sådan en skald. Nogle kender måske navtiger fra i dag. De minder om dem, men det er stadig en anden linje inden for bliskruterne. Mæde om dem var sent jægt hærge fandtes i umårig mange arter og størrelse og former. Nogle af dem var altså lang og lige, og nogle af den var formet helt meget mærk i form. Alle sammen udbøv i den her. Ik enest klaret den videre. Så det var et eksempel på den der. Hvis vi sådan tilbage til permede, da der var et meget højere indhold. Så er det faktisk sådan, at vi havde tusen ben på 2 meter over 2 meters længde. Vi havde guld smæde på størrelse med kræver. Det havde ikke kopper. Der var ret store. Det er meget større end. 50-70 cm. Uh det typer. Det er sikker på. Hvis man er en sæt, eller man er et lavet krop, som ikke er en insegt, man minder meget om. Så trækker man vejret, eller man respirerer som det hedder ved nogle ret simple procerer, hvor man har nogle håler ind i kroppen, og der fungerer at CO2 udvikles på den måde. Vi har lunger, hvor vi så aktivt pumper luft ind og ud. Men det gør man altså ikke som en sig, ikke i særlig høj grad. Og det betyder faktisk, at ilde indholdet i atmosfæren er afgrænsen for, hvor stor man kan blive. Så i dag er de største ingekter. De er på størrelse med en meget stor billede, der kan lige fylde hånd. Og så er den stort. Eller en rigtig stor fugle af, der lige fylder en tallærkang. Eller en meget stor. Men stør det bare ikke, og det gør de ikke fordi, at så kan det ikke få lidt nok til den kroppe, der har maset. En anden ting, der er lidt interessant. Det er faktisk en af ikonerne fra den tid. Det er mere på sammerne. Det er de her øgende stort sejl på røgen. Hvis vi kigger på karnet af sådan, så vil jeg se, at tænkerne i gæmen ikke alle sammen 100% en. Det er det hos de fleste rygdyr. Og det er faktisk et karakteristisk her, at tænkerne er forskellige i forskellige dele af mål. Det er karakteristisk her for patte dyr. Og det her er faktisk med hos pælgøserne, f.eks. Demetrod som en af de mest kendte sejløj der. Det er en af de ting, der afsløer for os, at her har vi altså at gøre med de tidligste former for patte dyr eller paddyrens. Stamfor. Det er fra den her gruppe af dyr aferne udvikler. Og det vil så sige, at hvis man finder sådan en er faktisk nærmere beskævet med osk, end den er en den. Det er jo ret fascinerende at tænke på. Når man kigger på periden og de enorme klimaforandringer, der sker der med 10 grades hævede temperatur og meget størse. Blandt andet med CO2 og metan, som var udløst af den CO2-induceret temperaturhævning. Så er det meget nærliggende at kigge lidt på i dag og tænke på i dag og tænke på det her med, hvad det har gang i og klimaforandring osv. Og jeg må længere personligt, så kan jeg ikke lade være med at have den tanke, at nu har vi lige hørt om livet, hvor det virkelig blev udfordret over 90% af herder noget døde. Det er jo ikke det, vi kigger på lige for tiden. Livet skal nok klare nemsten hvad som helst. Det vi nok nærmere skal reflektere lidt over, det er, om et omvigklar den, og to, om vi er interesseret i, at der ikke findes næsevoren, at der ikke findes elefanter, at der ikke findes svæler, eller alle de fantastiske smukke skabninger vi deler jorden med i dag. Men hvis vi synes, at den jord, vi lever på er fantastisk. Og det gør jeg. Så vil jeg også rigtig gerne have, at den kan give sig videre til mine børn og til deres børn og fremmar det. Og det er derfor, vi skal gøre det, vi snakker om lige nu. Der er ingen tvivl om, at hvis mennesker ikke gør noget, og der kommer de klimaforandringer, vi har talt om, så bliver vi udfordret så meget. Vi får det rigtig svært. Livet er fuldstændig ligge glad, der skal nok være liv efter at udbøtet eller karser af, eller hvad vi nu gør. Vi får det meget svært her på jorden, og vi mister noget, som vi burde synes har en enorm del for os. Og det er derfor, vi skal gøre det. Det får vores egen sky og for vores børn og børnebørn også boldbørnet sky. Det er i hvert fald min personlige holdning ting. En anden ting, der er en lille smule paradoxalt, det er, at vi ved jo godt, hvordan vi kan gøre rigtig meget for at afgrænse effekten af den klimaændring, vi kigger på allerede. Vi ved godt, hvad der skal til, men vi ved også godt, at det kommer til at koste noget for os både i livstil og i økonomi som sådan. Men jeg synes ikke, at den er så langt. Det er helt lysende, at det er det værk. Vi skal bare lige at jovar.
SPEAKER_02Feet. Og så i om, hvad det er. Så skal muligt morgon. Så vi det her, så er jeg oplevet fra forskerne. For temperaturen kan faktisk stabiliseret. Hvis vi tænker CEO udningen til nu, så vi har oprettet fløj. Hvor er vi mere opbrandet? Hvad er det for den? Hvor det ger ikke så gerne for det her på den her. Jeg har påfandet i dag, den stort der kom i 20 år. Klimet kan stabiliser sig inden for det brand. Det betyder altså ikke, at alt mere i den skøneste året, her ikke selv om vi morgen går på den globale C2 kong. Men det skal sagt forsærde og det sterende havnive udspiller sig over længere tid og halder efter opværkningen af overfladet temperaturer. Men det er et virkelig godt sted at starte. Og bage efter så kan vi jo i gang med at få løst biodiversitetskrise. Og ja, jeg skal være den første til at indrømme at det godt kan være sådan lidt trisk nu en gang at skulle høre på alt, der kan gå galt på grund af de her mennesker skabte klimaforandr. Men hiljare så er det altså godt, hvis vi kommer at slå for ledning til atmosfæren. Og lige om lidt så kommer der faktisk en række helt konkret råd til hvad du kan gøre ien selv eller sammen med andre, så der ikke er i en katastrofe og med at vi udryder vores egen er ikke nævnt alle, der alede er døg. Så hæng på, at de gode råd den Kang Lemt. Så laver, at det var Peter Grafla.
SPEAKER_01Der for det. Og han er museumsdire på Esklands Museum. Men så har arbejdet på den blå planet som forskningsfejf og zoolog. Tidligere var jeg på Statens Natursk Museum, og jeg lavet udstilling og formidler. Og før det var forsker, der arbejder med den her og rengstyr.
SPEAKER_02Og som det ikke er nogen, så har han faktisk også en pvd i evolutionbiologi. Og så er råd til hvad du kan gør for at rykke værden i en mere bæredygtig retning. Så det hele ikke er. For du kan gøre noget og derved en forskel. Det kan deren selv. Men også sammen med andre, f.eks. din familie, nabru, venner, studiekamarade, arbejdskollega eller hvad det nu kan være. Letom du kan organisere der. Men lad os starte med hvad du selv kan gøre. Og du kan faktisk gøre en helt del. Altså hvis du vil gøre noget. Blandt andet er det oplagt at stop med at købe net hele tiden. Her kan du med stor fordel så meget som roligt. Et eksempel på det telefonen. Der ikke bare at døgde at udskæve den hver gang der kommer en ny måf. Men skal du bare have en nyt telefon, så kan det gamle telefoneret genbruge. Og dermed får det et liv, hvis du får et økonomisk tilskud til at købe den nye telefon. Altså hvis du alligevel skal skifte. Du kan også med fordele at overveje helt stort med at flyve. Tænk over, om det er fx Video er nødvendigt lige at flyve til Berlin, London eller Romand. Haldet er det et godt råd at rejse så klimaft som muligt. Jeg kan du feks overveje at cyklet eller går frem for at gøre et bære. Og skal du over længere afstanden, end det gave mening at cyklet, så brug om muligt offentlig transport. Ligesom samtkørelse af en virkelig god idag. Det er også oplagt af et affald sorterer, når du smider ud. Og selvom det ikke er helt så godt, så at reducer mængden af dit affald. Men i det affald, du sorterer, ikke får et nyt liv. Der med reducerer du dit klima aftryk. Du kan også gøre det som regel at købe så lidt nytøj som roligt. Age mere formul belæser climet og miljøet af helste. For eksempel går der ca. 12.00 leder van til at produceret et almindeligt jeans. Ligom på bombusproduktion kræver af enorme mængder af sprøjtek, så det har ikke angrebet af brug og skærer dyr. Så i stedet for at køre nytt, så fytt med venner, begendet der sociale medier osv. Og skal du bare have nyt tøj til din kan, så kan det anbefæk at købe et geng. Der også en rigtig god at spise oper den på jemand du vil spise eller alternativ i morgens række. Det kan lyde sådan et pælds, men der bliver spild. Jeg ved ikke hvor mange ud hver eneste år. Der hjælper dig med at menneske dit måtbæd. Det kan fx være at kunne gå. Man skal spise. Og så resten til nævnt det er for ting. Og så er der godt rundt høns, sådan værd. Her sker med på morgen.
SPEAKER_00Jeg har bedt om at give mit allerbeste bæredygtighedspil. Hvis man vil gøre et eller andet meget nemt, så er det at have høns i haven eller i går, de omfærder det der bruge til andet. Fejler kan faktisk være guld værde og det kommer ud skålen hos høs. Og så dagen efter at de har spiserne, så laver de sådan fine. Opskejede meget ræk. Så er et gæk fyld med proteiner og helt orange pløme.
SPEAKER_02Intercent nok, så er rigtig mange markedsakører opsat på, at vi hver især individuelt skal endre på vores adfærde. Men hvis du vil gøre endnu større bære dygtig forskel. Ja, så er det altså ikke nok, at du ændrer din adfærde. Og det er ikke for at sige, at du ikke skal gøre noget. Det er bare for at sige, at måske kan du med fordele gig der omkring i et helt andet miljø, og at se om der ikke der findes nogle fælles løsninger. Jeg fxet, og det er altså bare et nemligt lavisk eksempel. Tærer en større papkasse ud på bagtrappen på andet i den etom, hvor jeg bor. Her såterer jeg og min to anboer barb og papir, glas, plast, metal og så videre. Og det går vi så på skift ned og affald sorterer i det fælles skarrum. Jeg er ikke lige fra noget deren, men det føles godt at gøre noget i fællesskab, ligesom det følges mindre træ at såkere affald, når vi gør det på skift. En anden obrig mulighed af fælles man. For eksempel sammen med dem, du bruger på kolleg, eller i opgangen eller på vejen i Pargus Korderet osv. Og ja, tænk selv videre over, hvordan du sammen med andre kan gøre en forskel. Og det kan du altså finde masser og tips og triks der online. Det svær er det helt og nemt nok med den slags værdes aktivisme. Skal vi noget inden vi kommer og forbi de såkaldte tipping points, det vil sige der hvor den negative klimaudvikling ikke mere kan bæres, ja så sker der langt mere omfattende strukturelle ændringer til. Og derfor kan du med fordelen organisere dig sammen lige sind. Altså som aktivist. Ogs her er der flere muligheder, ofte støret af allerg, det vil sige født fra midt 1990'erne til det tidlige 2010, så kan du måske med fordele tænke i din forbruger magt. For man har nemlig en stor magt som forbruger. Og det har mange virksomheder allerede fundet ud af. Og det laver også derfor efter måder hvor de kan koble sig på den slags sociale og politiske bevægelser og dermed får adgang til genet og købek som skaldes. Og en række nylige kampagner for unge aktivister har allerede for moret at få virksomheder til at ændre deres adfærde. Et af mange eksempler kunne være Antwort Bægelsen, altså modstanden mod plæsker. Den blev startet i 2011 af dengang ligeårde Melhor Crush og illustrerer, hvordan sociale medier faktisk har ændret adfærd hos multinationale virksomheder, som f.eks. McDonald's og Starbucks. Og siden der har EU helt forbut plastik så finder i den af hvor du lytter til den her podcast, der har jeg lagt flere længe til artikler, der kan hjælpe med at organisere og blive kloger på, hvordan man gør det. Her kan du bland et link til artikel Jen C on How to Save the World Young Climate Activist Sig. Her giver en række ungeaktivister, 20 af dem fra hele verden på mellem 10 og 24 år råd til, hvordan det konkret er muligt at organisere sig sammen med andre og blagt via Insta og så videre. Hvis du derimod tilhører Generation X, det vil sige at du er født tidligst i 165 og seneste i 1981, eller du er fra bomergenerationen. Det vil sige dem, der er født tidligste i 146 og senest i 1964, så kan det godt være, at det er mere oplagt at gå ind i etisk park, hvor der er få indflydelse på deres klimapolitik, eller går med i bestyrelse hos en miljø organisation. Og ja, okay, det her er jo mine forestilling om, hvordan forskellige generationer bedst kan organisere sig og der med gøre en forskel. Men der er faktisk en ting, du kan gøre, som med sikkerhed vil have en positiv og bære dygtig effekt. Hvis du har en pensionsfarring, eller du i den nærmeste fremtid skal have sådan, så kan du insistere på at dit pensionselskab, eller hvor du nu sper op til pensionen, ja kan du sikre, at de penge bliver investeret grønt. Her er der masser af muligheder, langt de fleste, hvis ikke alle pensionskaber har efterhånden en grønt portefølge, som du kan insistere på, at dine penge skal sættes i. Her skal du dog lige fra en sikkerheds skyld tjekke, at det rent faktisk er en grøn investering, men det er sådan noget f.eks. for brueting kan hjælpe dig med. De er nemlig meget opmærksom på at oplyse om, hvornår det er greenwashing og hvornår er det ren faktisk en grøn investering. Men at sætte sine penge i reelle og grønne investeringer, det vil gøre en forskel. Så arbejder dine pensionsmler nemlig for en grønn og en mere bæredygtig fremtid. Sammen med alt det andet du også kan gøre i din daglig dag. Hvis der er noget vi kan lære fra historien så er det at det at organisere sig, at det gør vilsker. I så man har klar mål, der kan omsættes i handling så er rimelig let at forstå for målgang og for dem man gerne vil påvirke. Købene. Det må vi stå mand. Men hvis du synes godt om den her naturlig på måske skrive en positiv anmelse der hvor du lørter til den. Og ja det kan jeg helt klart godt lyde sådan lidt, at du kan lide meget. Men det er altså en meget effektiv måde at hjælpe andre, der fx ikke allerede kender til podcasten. Så altså, hvis du kan vi hjælpe andre. Jeg er blevet nisket på endnu mere viden om det her, så kan jeg ikke fage dig fx at høre hvad er bæredygtighed. Og det er bare en af de flere en 50 naturlig podcast, du kan høre. Helvet gratis lige der, hvor du styder til den her podcast. Jeg skal også lige musken. Du har lytt til Dian Boar medalon's, Lek Velena 7, Kevin McLeod Virtual'in Instrumente og Fanfare for Space. Så OPE menet OPE. Lobo Fløbling sådan det udes. Og motorskyko med ak9 Sweet og Super Rue. Og så skal der altså også lige lyde en tak her til William Horden for hans chord effekt. Ligem der skal lyde en stor takt Jana Jæng for transport og til at det er virkelig anbefelsesværdisk Give Musum Fakse, at det er en del af Eskjands Museum. Og mået ligger bogstavelet tal lige oven for faktisk kan. Og måuse har derfor også en række rundvisninger, hvor du kan gå på opdagelse efter forstener i kalken. Dog ikke fra fremtiden, men fra Pæogen, der strækker sig fra tiden efterdød for ca. 65,5 millioner år siden og til ca. 23 millioner år siden. De her opdagelsstuer efter forstener i kalten kan virkelig anbefles. Da vi var der, kom vi forbi en familie, der inden for bare 20 minutter har fundet en række forstener. Der har simpelthen nogen her og hammer løs med ham. En hammarjø og leder efter. Det kan være lige at hørende. Hvad har I fundet? Jeg har lige begyndt at lidt på måde, vi har ikke vælgt af lidt. Men jeg har aldrig fundet noget spændende. Vi har fundet noget, vi kan se det. Der lige. Men det her, det ved vi ikke mere.
SPEAKER_01Det er simpelthen på det her. Vi har fundet en masse forskellige andre korald. Og så har vi fundet den der lille fyr. Det er fremtig på, så det kan se. Det minder lidt om musling. Det her lige der. Det her den største korold, der var hernede. Så det er faktisk ret flot. Den her. Det her er nogen, der har brugt solen. Det bliver også sådan en konværk. Ogskar tiden at lave store bunker og kan det står og kigge på her. Det er rigtig fandt her. Det er rigtig flot. Det her. Det har været. Det har været sådan en halv til en meter står, når den vokset i den gange for 63 år. Det er ikke nu bare.
SPEAKER_02Så jeg da lige nævne, at der kører faktisk trøf at køre og håret direkte til faktisk. Men take til andet for den her dag og var. Og det er den er så produceret sammen med Rod. Tak fordi du lygede med.