Hvad er vejret?

At spørge om: hvad er vejret, virker måske som temmelig fjollet; er det ikke selvindlysende? Men faktisk viser det sig, at svaret er mere kompliceret, end de fleste nok lige tror… Så lyt med og få svaret på, hvad er vejret?
 
 Medvirkende er Herdis Preil Damberg fra DMI. Mens Nalle Kirkvåg også klippede og sound-designede denne podcast, der som vanligt er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Som lovet i podcasten er der her link til Hadleycellen, der også kaldes for Hadley-cirkulation. Mens du her kan læse om George Hadley og om ferrelceller.

Og ellers finder du her link til: troposfæren, tropopausen, stratosfæren og atmosfæren. Du kan høre mere fra Irene Kruse (Ph.d. på Niels Bohr Instituttet) i podcasten: Hvad er klimafysik? Mens du her finder: 

• Sådan bruger DU mindre plastik
• Derfor må du IKKE putte din brugte pizzabakke i papcontaineren
• Hvad er bæredygtighed?

Musikken er med Deep Space fra Soothing Relaxation, Lobo Loco: Sunny Walk Around the Block samt Motorpsycho: A K9 Suite. Lydeffekter er fra BBC Sound Effects  mens solsortene er optaget ud ad et vindue på 2. sal på Nørrebro i København. Citatet med Carsten Jensen er fra podcasten Carsten Jensen i krise.  For øvrigt er det Stephan Mayer, der er den tyske indenrigsminister, jeg nævner i podcasten; eller det var han i hvert fald i juli 2021, da podcasten udkom...

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:03

Jeg ser det.

SPEAKER_04 0:07

Du er til naturlig skort for hvad. Og selvom det spørgsmål måske synes utrogt sådan læsen. Så er det altid dejligt kompliceret svar, at du har fået på det spørgsmål. Der er dog lige nogle begreper, at jeg tænker at det vil være godt at næve, at det går i gang. Men det er selv af troposfæren, hvilket er den nederste del af atmosfæren. Det er hvorosfæren set derusfæren. Eller det vil sige, at faktisk er der et langt roosfæren og stratusfæren, og det er mere at tro på pausen, men det er mere også om det til sidst om rugteksterne. Og så lige nogen det begrep af det, what er relevant du får svar på hvad det er. Det hele hätte celler som er sådan slags cirkulationsgruppe med ekrater og den 30 bred og sort for equatera. Men det tilvarte sædjem det 30 eller 30 brigand, eller foret sale. Det som der er en kolor sale begonerne. Men hvis det måske er lidt svært at se for, så er det ikke om det, at det er bare i værd fed for mig. Og derfor har jeg lagt et billede på naturlig vispåside der fing viser det samme. Og det er sagt, så er det blot om at få svar på hvad.

SPEAKER_01 1:28

Det er et stort jæve. Men skal se på klåden som har et forskelligt værd over det hele. Vi har atmosfæren, som går rigtig langt ud i rummet. Og været er egentlig det der i det ca. 8 til 18 kilometers nederste dag. Det vil sige, at vi skal godt styg ud, før der ikke længere vær til steder. Jeg trivet i virkeligheden af, at vi har forskellige solding på klogen. Vi har meget opværing ned omkring acværgen og mindre op omkring polerne. Og så også det, vi har vores trivsæffet, så gør at vi har indkret noget fuggt nede i vores troposværer, som gør at have vej og udveksling af varme selv. Jeg kan sige, at drivetfængen er god i god sådan for også, fordi den hjælper også til, at vi har varme. Eller så vil varmen vise direkt ud rummet, så vil vores planet være ubergligt. Men når der ære, så bliver drivusten pludselig for meget i næsten, og så er det fanger for meget varme. Og det er derfor at begynder at få sterne tempert. Så det er den korte forklaring omkring. Så er der jo mange udgave. Probers er jo kun en 6 km høje måske op omkring polerne, hvor det er meget kold luft. Længere omkring ekare, der kan gå hede op til 10 kilomet. Så du skal forestille dig lag rundt om jorden, så er tykker noget omkring vater på grund af luften er varme, og den fylder mere op omkring polerne. Der fylder den mindre. Den er tungere og den er kul. Det er det her lag af atmosfæren, der er været. Mist. Og der er en smule værk i stratosværen. Og den vekslevirkning der sådan den smulevær, der er på træfæren, og den derusværende. Den ved, men vi ved i hvert fald det er en vekselværke, for der er nogen bende i stratosværen, som påvirker det, vi kan få noget ved trogær. Jeg skal snakke om den her vækning, der var fragen og det her vi har på overfladen. Så er der en stratusværk opfærning et godt eksempel på den her vekslevning. Og det handler også om, at der kan sker en anden form for svækkelse af en. Jeg tror ikke, det er på det. Det er meget lærer. Jeg kan ikke noget, der sker i stratusværen, som pludselig kan give en kræf opvarning. Om vinteren, hvis man ser den her plustig opværning. Så ved man, at det med en stor sandsynlighed, at på fremde en form for blokering nede ved vores overflade. Når vi snakker om blokering, inden for metologi i hvert fald, så betyder, at der dan et højtryk et sted, som ikke rigtig flytter på sig. Og højtryk på vores bredig om vinteren betyder ofte koldt, eller i hvert fald et eller andet sted i vores nærhed. Det kan godt være det over i USA. Det kan også godt være det omkring Grønland, eller det kan være det omkring Danmark. Men vi ved med den herosfærsk opbrand, så er der sådan noget vinterkulle på tre uger frem i tiden, så bliver sig. Så det er faktisk et godt eksempel på, hvordan der er en veksle virking. Jeg får den ikke sådan til fle, men vi ved, at den er, og jeg ved, at jeg skal øje med, at nu er sådan koget, der kan uden at de normale værende i det. Hvis man tager, så kan man se, at solen står direkt ind på jeg. Det kan sige, at en besget stråle kommer ind på en. Hvor du går ud på nordpolen, så begynder jorden at kurve. Og det betyder, at det er på større område den samme mængde tror jeg skal varme. Så det giver en helt naturligt større opbrandning omkring akvater og en mindre opvarning om det. Så kan man så sige, at vores jordkløden tilder en lille smule, og det er det, der giver os tidlig. Det vil sige, når det er, at jordloden ligesom til solen, så har vi vinter på den nordlige halve, og sommer på den side halk, fordi den har ligesom lidt mere sol at gøre godt med. Og når den til der mod solen, så vil du have sommer på den nordlige hal. Så det er altså hele den her strålingsbalance, der giver osbæret. Fordi at når du har den her høje solingstråling omkring en kvager, så vil den varme der, at meget gerne opne form for lige vægt over hele jorden, så det vil sige, at varmen søger op moder for at varme den kolde del op, og kun den så mod for at blande sig, så vi får den samme temper. Og det ved vi godt, det sker jo ikke. Det der sker, at i at med jorden også roterer, så begynder der så at ske en masse former for jorden, og de så forskelligt af afhængigt af hvor det er på hjørn. Hvis vi tager noget omkring akvater, så har du en kræflig opbrandning der får jorden til at stike op til højden. Det skaber et lille lavet omkring overkladen og høje tryk op i højden. Oppe i højden begynder luften at søge ud både nord og mod. Og det begynder at søge ned sådan omkring 30 kræver. Det her sådan en bland. Og det er også det, der skaber osat vandet. Så mange sejler i hvert fald. Der er en østrig på det nord og søder en skyde. Parsket nave lige før ikke direkte søde og nord. Og det skal være koliskomen roterer. Så følger det som om, at jorden varer med vater at gøre jo. Og det skaber det, der hedder at konisk kræf. Så den her vinkel på vænden. Så vi går igenom de forskellige celler, der er op modrum. Og ud over de her herke celler, så har vi noget deredder Foret Cellerne, som ligger som det næste lag om ud. Det er sådan set her omkring vejen fænget. Og så har vi polar op omkring Norbren. Det hele er sådan en cirkulation, hvor der skal veksles med noget kolt og noget børn. Jeg har de her 3 dag og sætter både mod nord syd. Og det skaber et forskellige jæver rundt omkring klonet. Og over cellerne, altså omkring, hvor troposfæren den stopper. Så er der sådan nogle jætømme, der styre. Jeg tror, det fleste, der har hørt omstrømme 10, som vi taler om, når vi snakker om lavtryk og på vores brigand. Men der er faktisk også en jætstrømme omkring en kvar. Så der er altså en subtropisk jættrøm tæt på ekvat, og så er der en polærstrøm, som ligger op omkring vores vestenvente vælge. Det er tit den, der styre, hvilken type vær vi har i vores vinter eller sommervær eller bare helt generalt. Fordi ligger det meget nordligt, så har vi ofte lidt højtryksbetingelser hos os, eller i hvert fald om sommeren bedre værd. Og imod når den er sydligere, så får vi meget lavt ind til. Og så er der noget med, hvordan det om den har store bøger. Så lægger sådan et færk blå såme værg. Jeg imot meget kræft og meget far, så kommer der et stveksling i vandet. Der kan dybende og der også lige. Jeg skal være virkus for den her udveksling af hurme der frag og moderne. Fee det gør i hvert fald, at længere måde omkring væren her. Så er så brug. Fordi vi får noget varme fra søde. Og ligelde så bliver der også udvekset køret og søn. Jeg har også en kæmpe del af det her varme. Det ligger også optagne meget varme og afgiver meget varme. Så de her havstrømme har også står vækset virken på veget i virkeligheden. Og Danmark er et ganske godt eksempel på, hvordan golfstrøm ligger og trækker milet afstrømme op til skandinav og dert vilde vand. Jeg vil mærk over i kansker. Der meget kort om vandet har jeg også den her lidt med det. Jeg forbindet med den brug af den strøm og omkring morde. Den så hengos område. Sådank for at få lavet. Så er altså både noget søgne luft omkring opstænde luft omkring det. Og det gør der danet så langtryk i forbindelse med det trøm, og der danser også nogle højt. Så igen på grund af kolonisk skærpen, så ligger det her sådan så snart rundt. Og brængt vinde. For igen udvikling handler det om at bruge det samme. Hvis det her store forskel for centrum aftryme. Hvis der er meget en store forskel forstand. Så det er som oft as much lessen. We have trying to take a man in the battery, and we try to venture. Så kan jeg godt have den måde ikke eng, at jeg precis. Men aftryk at noget. Jeg kan se, at super computer på det her. Vi deler det med nogle andre. Og den står i sådan lige nu. Mægt kæmpe maskine. Man skal være virkelig godt imer, hvor mange små den svarer til, og hvor mange beregninger kan lave i nemste en mikrosekund. Det er jo ikke, at den skal kunne. Men den kan relativt hurtigt begejde alle målinger, vi ligger og foret ud i verden. Det er nemt står for Danmarks område og for Grønland og Forfærden ligger vi hinde måling for. Målingerne skal ligesom massen et start grundlag for prognosen. Så vi ligger ind hen observationen fra bøje og havet, og vi får også gerne måling fra fly fra alle steder, vi kan. De her målninger er som sagt grund, og så har vi altså en masse fysiske lov medik og sådan i den her model, som ligger regner på, hvordan det bliver været så. Og så kan jeg sige, så har man den prognose, der ser, hvordan bliver der i morgen over morgen og 10 dage frem. Hvis alt mere situationen, så ved vi nogen, hvordan det her. Så metolog ved man også godt, at det er ikke sådan. Jeg har nogle gange skal bruge sikkert anders, så laver man en lille smule ændring i starten på ting, sådan det, hvis der var 0.1 gram der. Elvis der var en anden vil fysisk ting, vi kan skleid på. Så lad vi må med det, og så kommer det med et andet bud. Og det er klart her på tim. dagen vil det være fuldstændigt andet. Nå i morgen, der vil måske. Så falder byen måske i Holstebro i stedet for den faldet omkring rumus. Og så begynder man som meteologer til at tolke på, hvor man afviger prognoserne fra hinanden, hvor sikkert er vi på det, og så gælder det også om at formidlig bedst muligt, hvad man mener. Og så er jo at modtangerne også. At man ikke bare kan love, at der er altid høj, og man kan lave den. Det er den. Jeg skulle drømme stort. Så er det at kunne forgede, at jeg er 10 da i fremtiden. Der er jo faktisk i vores mærke modeller. Det vil sige, at de ændrer sig fuldstændig vildt, hvis du bare en start på ting, så får du noget forskellende fremden. Hvis man begynder at skruppe den der, så man faktisk væst, hvordan det bliver en 10 dag, så har jeg noget for.

SPEAKER_04 14:36

Hvor jeg var. Og så er det bæld til de brugser, jeg er stillet i øgden i stærk af podcasting. Inklusiv mere om hatlig selv og atmosfæren og menebli. Men først, det var. Jeg for det.

SPEAKER_01 14:51

Og hun er uddannelse og sidder lige en kommunikation afdeling, og jeg har været på dermi i 16 år. Men som metologer har jeg været vidt omkring, og jeg både startet over i fly her ting, hvor man hjælper den kommercielle Fly Trafik. Og så har været tre år i Grønland som meteolog deroppe, og så har jeg været en torbi det her også. Det synes jeg er virkelig sket at prøve. Det er også det, der har tændt min lyst for mere kommunikation, og jeg er rigtig glad for at få lov til at prøve det her nu.

SPEAKER_04 15:16

Ligesom hun har bachler i fysik. Så er et krav for at uddannelse til meteorolog, eller det vil sige.

SPEAKER_01 15:21

Jeg tror, man er ved at klart lidt bløder op, sådan så man kan faktisk læse geologi f.eks. eller gefølgeret og nogle andre fag, som kan give adgang til at blive meteorologer, så man selvfølgelig ikke helt så hardt inde i naturvidenskab, men man har en masse andre kvalifikationer, som vi rigtig gerne vil have, så vi forsøger på det, og vi vil virkelig gerne have den mere alltid grup her i Methoderne.

SPEAKER_04 15:43

Så der er altså mere end en vej til at blive meteor. Hat den her opkald efter advokaten og amatør meteor George Hadley, der i 1735 fremsatte en theori om, at Jordens rotation spiller en role i den retning, som luftmasser bevæger sig. Hvis du black af at videon George Hatley, så har jeg lagt et link til ander mulighed also om Hatlixel, som tros atmosfort. Here it is 80% of atmosphere's mass or listening at the sandwich, and there we have skyrne, and listen to here at the process, somewhere foregår. Herefore some new robot pausen, somewhere grænselet mellem stratosfæren og troosfæren, og så følger jeg såfæren siden i mestosfæren der strækker sig cirka fra 50 km overfallet. Læsom efterfølges af atmosfæren. Men nu hænger den her brood jo ikke om atmosfæren, så hvis du vil mere om den jaket til at længe også om det. Apro på været, så er det i følge Lar Jord, som er videnskabsør på Bærsker en metrologisk grundræk af atmosfæren kan indholde 7% mere vand, hvor hver gang temperaturen stier med 1 grad. Det her til kommer af når temperaturen stiger, der fordænkningen for overfladen, hvor vil luften over i højere grad læse af vand, hvor efter potentiel regn og det så det skybrød lidt kan opstå. Det har jeg læst en artikel i Blæske Lotted den 7. juli 2021. Her henvis over til metrologen Johanne Skurt, så udtalet fra universitetet i Lex, der i forbindelse med de voldsomme oversvømmelser i Tyskland, Holland og Belgien i jul 2021 forklarer, at opvarningen blandt andet betyder, at risikon for kræftig nedbør er 20 procent højere i forhold til det 10. århundrede og 10% højere end for bare 40 år siden. Ligom at Frankers forudseger meget mere ekstrem, så længe mennesker bliver ved med at udleve drive skækken C2. Når den her artikel fra jul i 2021 var relevant og nævne i den her sammenhæng, så skyder det jo, at det vil af Tyskland, Bellgang og Hand som nævnt i sommeren var udsat for temmel regnskyld, hvor helt landet bogt talt bliver skylet væk. Det kan være så voldsomt af Tysklands indrigsminister Jægt. Det var i hvert fald det i 2021 kaldt det for en humanitær katastrofe. Og hvis der ikke sker noget drastisk, ja så bliver det helt sikkert ikke sidste gang at vi ser en af de her humanitære klimakatastrofer. Men jo ikke hvis du ikke overgeger og høre mere om klimakatastrofer, så kan jeg anbefale dig at lytte til naturligvis podcast. Hvær er bære dygtighed, eller sådan bruger du mindre plæk. Her der nemlig konkret råd til hvad du enten individuelt eller i fællesskab med andre konkret kan gøre for at få en mere klimavæng affærk. Det var handling ja det er jo en aldeles blagt måde at undgå dort som virlighed. Og det er i hvert fald. Men tilbage til at førde humanitær katastrofe i Tyskland, Bellgang og Holdand i jul 2021. Plan, så er det jo et forvarsel for de klimaforandringer der ventre, at ikke alt får fremtid i verden, hvis vi ikke får størt på udlædning af klimagasser som ser 2. Sådan som jeg også er inde på i det førnævne podcast Hvad er bæredygtighed. Og så forfærder en karsten Jensen er inde på her.

SPEAKER_03 19:43

Altså den situation, vi er i i dag, og det lyder sådan en alarmerende overdrevet, at vi har ganske få år tilbage til at rette op på balancen på klogen. Mange nævner 2030 som et afgørende år. Og det skyldes, at forskere har beregnet, at når vi har slukket ca. 600 gatons mere koldiooksid mere ud i atmosfæren. Så har vi passeret det tipping point, hvor temperatursingerne kan standses. Så vil de forsætte. Ikke bare til 2 reder, men til 3. Og når vi når fire græder, og det kan vi resikere at nå føret ringer ud, hvis vi entet gør. Ja så vil vi simpelthen kunne se et hvad forsker kalder et uopret kollaps.

SPEAKER_04 20:45

Hvilket mener om den kanadiske byg dat i starten af julet 2021. Brøjne på grund af temperaturer på helt op til 49,6 græder. Men ikke kom ud af ingeting, at juni i 2021 var nemlig den varmeste måde, så det begynder at bruge på det slags. Og som bruger har set mærker i derbret information let den 7. juli og 2021, så sker en megumær bøf af en temperatur på mellem 55 år. Så skal skeden vi alle sammen eller som et mellem genstet bør. Og som sagt, I hver bæredygtighed eller sådan hur du lærer plastik, at der masser af god råd til, hvordan du kan gerne sammen med andre, at nedsætte klima aftryket. Jeg herald fra, det er mere, at jeg faktisk ikke den eneste, der ønsker sig meget mere præcise værd modeller i en sådan har i fremtid. Det gør for eksempel klimafysiker også.

SPEAKER_00 21:48

Så min drøm i min egen forskning, det vil være at kunne hjælpe de her værudsigt modeller til at være så præcise, at man kan forudsige vejret, eller forudsige så præcis, hvorningen kommer for eksempel. Vi ved alle sammen, at det er svært at vide. Man vil aldrig med 100%, hvornien starter f.eks. i Danmark. Så eksempel det er et drøjt drømse. Hvis jeg kunne fortælle dig, at i morgen klokken 1632 lige her på i København med den her plads, så kommer det til at regne, og det er sådan 8 minutter senere. Det vil være et drømecen.

SPEAKER_04 22:36

Vi meget mere om det i Hagenfysik. Den og mange flere podcast og malet muligt spændende lige fra gret som kan lese og så klank. Og jeg kan låde mere og tre. Der vil må du ikke plage din røg dække på i park koncerten, at huske længere andre podcast kan høre det, hvor du også lørt til det her podcast. Jeg har også blot til at se musik har med gab's for søgning, reacation i YouTube så begans til meditation og sjældent. Lokal med solide walk around the bloke. Det er motorsky. Have 9 Save. Det kan jeg solen er nu opsat i midt venge på kan på nærgrig i København. Og tætet med Karsten Jensen. Det er fra et podcast ser jeg krise. Læsom det citat også indgår som del i podcasten Værre dygtig. Jeg også den her neglig podcast er produceret og regeret med videre af Jal Kæg og socialdekomisk kong, og det er den så. Tak fordi du lyder.

SPEAKER_01 24:15

Jæsken.